Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Kunst) - Sverige (Musik)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berg, Brambeck, T. Lundberg, Agnes
Kjellberg-Frumerie (født 1869). Særlig den nyere
sv. Skulptur staar under fr. Indflydelse.
Saaledes den ypperlige P. Hasselberg, der i levende
Form giver Udtryk for det indre Liv
(»Sneklokken«, 1881, etc.), G. Lindberg, den ogsaa
i det haandværksmæssige fortrinlige Kr.
Eriksson, A. Jerndal (Virkelighedstyper). Fallstedt er
en livfuld Portrætør. Allerede da K. Milles,
27 Aar gl, gav sit første Udkast til
Sten-Sture-Monumentet, af en egen sammenbidt Energi og
Storhed, viste han fremragende Evner; hans
alsidige, vidtfavnende, romantisk anlagte Kunst
sammensmelter ofte det sjælfulde og den
gennemførte Form i dekorativ Enhed (»Dansen«,
de dekorative Bjørne, Ørnen paa
Valdemarsudde, Franzén-Monum. etc.); han har dannet
Skole. Andre: Eldh (fint gennemførte nøgne
Figurer), H. Neujd, G. Henning (virkende i
Danmark, mest kunstindustrielt), O.
Strandman, H. Elmquist, Maleren Zorn (levende
Træstatuetter, G. Vasa-Statue etc.), O. Ahlberg;
nyere: Fridman, L. Gibson, J. Johnsson, N.
Santesson, N. Sjögren etc. Endelig bør nævnes
Döderhulteren A. Pettersson’s naivt-originale
Træskærerkunst. Medaillør kunsten, der med
Held dyrkes af Lundgren’erne og Lea Ahlborn
(f. Lundgren), faar fremragende Kunstnere i J.
Ericson og A. Lindberg m. v. Flere af de her
nævnte Kunstnere, saaledes K. Ericsson og A.
Carlsson, har ogsaa arbejdet i Kunstindustriens
Tjeneste.
Bygnings kunsten blev efter Gustaf III’s
Tid tam; den tørre »rene« Stil raadede i
Begyndelsen af 19. Aarhundrede. Sundvall
(Carolina-Bygningen i Uppsala) var den mest
fremtrædende Skikkelse og danner Overgangen
til Empire. Blom (Skeppholmskyrkan i Sthlm)
arbejdede i den antikiserende Kejserstil. Om A.
Nyström (Brunkebergs Hotel), der særlig er
paavirket af Schinkel, samlede sig et dygtigt
Kunstnerkuld: den smagfulde Eklektiker (hvem
Nutiden dog bebrejder Materialeforfalskning i
hans Værker) F. Scholander (Stockholms
Synagoge, det Barclay’ske Hus i Sthlm m. m.),
der ogsaa var en spirituel Maler og Tegner,
Edelsvärd, Tornqvist m. fl. Brunius (mere
Kunsthistoriker end Arkitekt) var en begejstret,
men ikke altid heldig. Forfægter af
middelalderlig Kunst. Andre: Strömberg (Lunds
Studenterforening), v. Gegerfelt (Sahlgren’ske
Sygehus i Göteborg), Langlet (Oslo Stortingshus),
den af Viollet-le-Duc paavirkede dygtige H.
Zettervall, der bl. a. arbejdede med en
konstruktivt gennemført Ny-Gotik og udførte mange
Kirkerestaurationer, ofte stærkt omstridte
(Lunds Domkirke), Jacobsen (f. 1839), Dahl
(f. 1835, kgl. Bibliotek), Gellerstedt, Holmgren
(Universitetets Hus i Uppsala). De sidste 16—20
Aar af Aarh. kendetegnedes ved et ret
kraftigt Opsving. Der eksperimenteredes livligt, alle
Stilarter studeredes som hørende med ind
under den praktiske Interessesfære, Anvendelsen
af naturlige Sten bliver mere alm.
Hovedmændene for dette ny var I. G. Clason (f. 1856,
Hallwylska Palads i Sthlm, det nordiske Mus.)
og F. Boberg (f. 1860), der søgte mod ny —
uhistoriske — Stilformer (Kunsthallen ved
Udstillingen i Sthlm 1897, Hovedstadens ny
Posthus, ogsaa Prins Eugén’s Villa,
Malmöudstillingen 1914 m. m.). C. Möller (f. 1857) byggede
særlig Kirker (Johannes-Kirken i Sthlm), A.
Johansson (f. 1860) skabte den ny
Rigsdagsbygning, Lallerstedt Kunstakademiet og »Tryg«,
Rasmussen Ericsson-Mausoleet o. s. v. I 20.
Aarh., som ikke skal omtales nærmere her, er
der skabt meget betydelig Arkitektur (Sthlm’s
Raadhus, Stadshus, Engelbrechtskirken,
Göteborg-Udstillingen 1923 etc. etc.) med
Bestræbelser mod en særpræget sv. Stil, med
Genforeningen af de forsk. Kunstarter under
Arkitekturens Førerskab til en monumental Enhed, og
med Arkitekter som R. Östberg, (Stockholms
Stadshus, Östermalms Läroverk, C. Westman,
(Lægeforeningens Hus, Sthlm’s ny Raadhus),
Brunius, T. Grut, Tengbom (Enskilda banken,
Sthlm), Wahlman (Engelbrechtskirken).
(Litt.: Mandelgren, Monum. scand. du
moy. âge [Paris 1859—63]; Hildebrand, »Den
kyrkliga konsten under S.’s medeltid« [Sthlm
1875]; Lindgren og Kindborg, »Svenska
kyrkor« [1895]; andre Arbejder om Arkitektur
af Brunius, Wrangel, Echhorn, E. Eckhoff,
A. Hahr. W. Anderson o. fl.; se ogsaa det
gamle Værk Dahlberg, Suecia antiqua
et hodierna [1716; ny Udg. 1898];
Estlander, »De bildande konsternas historia«
[Stockholm 1867]; Eichhorn, »Svenska studier« og
hans Artikler i »Nordisk familjebok«;
Looström, »Konstakademiens historia«;
Tidsskriftartikler i Tidskr. f. Konstvetenskap m. v. o. l.
af Nyblom, Warburg, Upmark, Göthe, Cornell,
Curman, Rydbeck, Sirén, Kruse, E. Wrangel,
Wåhlin m. fl. og Jul. Lange [i »Nutidskunst«
og »Billedkunst«], K. Madsen [»Studier fra
Sverige«]; G. Nordensvan, »Svensk konst«
[I—II, Sthlm 1892, ny Udg. 1925]; A.
Lindblom, La peinture gothique en Suède . . .
[Sthlm 1916]; E. Hannover, »Svensk Kunst«
[Kbhvn 1916]; C. Laurin. »Konsten i S.«
[Sthlm 1916]; Samme, »Nordisk konst«
[Sthlm 1924 ff.]; L. Looström, »I svenska
konstnärkretser« [Sthlm 1918]; A. Romdahl
og Johnny Roosval, »Svensk
konsthistoria« [Sthlm 1913]; Gauffin, »Svensk
Sjuttonhundratals konst« [Sthlm 1921]; E.
Blomberg, »Den nya svenska konsten« [Sthlm
1923]).
A. Hk.
Musik.
Bl. de tre nordiske Folk staar det sv. for den
alm. Bevidsthed som det musikalske Folk. Og
med Rette. Svenskerne udmærker sig navnlig
ved en Sanglyst og -evne, som de to andre
Nationer kun kender i ringere Grad. Derfor har
den sv. Musik »sit egl. Tyngdepunkt og sin
største Selvstændighed i de vokale Former,
større og mindre, mest i de mindre«. Og
Folkevisen fremtræder i S. med stor Rigdom,
overstrømmende Melodifylde og Sangbarhed og
med klar og fin Melodibygning, ligesom ogsaa
de overleverede Folkedanse udmærker sig ved
skøn Melodiøsitet. Karakteren af den svenske
Folkemusik er i de store Træk paa den ene
Side patetisk og stolt, paa den anden Side
vemodig, følelsesfuld, næsten overfølsom; dog
møder man ogsaa (om end sjældnere) muntre,
ja kaade Melodier og Rytmer. Kendte og typiske
Eksempler paa Folkevise og -danse, der ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
