Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Teater) - Sverige (Presse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere paa Svensk af Disciple, bestod det sv.
Teater, med enkelte periodiske Undtagelser, til
langt ned i det 18. Aarh. hovedsagelig af
fremmede Trupper. Lederen af en saadan, K. Theun,
fik 1640 offentlig Understøttelse til at rejse et
Skuespilhus i Sthlm, paa hvis Slot Dronning
Christina lod en ital. Trup opføre Balletter ɔ:
allegoriske Sang- og Hyrdespil med Dans. 1667
indviede en holl. Trup »Kungl. Skådeplatsen« i
»Lejonkulan«, hvor en sv. Trup, bestaaende af
Uppsala-Studenter, ogsaa optraadte i 1886.
Tyske og fr. Bander vekslede — en tysk smilede
1733 Holberg’s »Den politiske Kandestøber« og
»Jeppe paa Bjerget« — indtil endelig den
første egentlige sv. Skueplads aabnedes 1737 i
»Bollhuset« af unge Adelsmænd; Aktørerne var
Studenter og Embedsmænd, og den første sv.
Original, der opførtes, var Statsmanden, Grev
Karl Gyllenborg’s Komedie »Swenska
sprätthöken« (tr. 1740). Kong Adolf Fredrik og
Dronning Lovisa Ulrika oprettede Hofteatret paa
»Drottningholm« 1766 (fra 1922 teaterhistorisk
Mus.), men foretrak fr. og ital. Trupper og lod
det nationale Teater arbejde med vanskelige
Kaar i tarvelige Lokaler under Ledelse af P.
Stenborg.
Det var egl. først i Kong Gustaf III’s Periode,
at den sv. Skuespilkunst blev udviklet. Kongen
nærede stor Interesse for den sceniske Kultur
og medvirkede selv som Instruktør og Forf. (i
1818 opførte det kgl. Teater i Kbhvn et af hans
Skuespil »Siri Brahe«). 1773 aabnede han den
sv. Opera i »Bollhuset«, og 1782 lod han paa
Gustaf Adolf’s Torv rejse et nyt Operahus, i
Beg. for begge Kunstarter, men Skuespillet
flyttedes tilbage til »Bollhuset«, indtil »Dramatiska
teatern« oprettedes 1793. Kongen indkaldte 1781
den berømte Skuespiller Monvel fra
»Théâtre-Français«, og han tilførte den sv. Skuespilkunst
fr. Kultur og fik navnlig Bet for Landets
første sceniske Talent Lars Hjortsberg. Operaen
tilførtes nyt Blod af den danske Sangerinde
Caroline Müller, f. Walter, og af stor Bet. for
Dansens Udvikling blev Indkaldelsen af den fr.
Solodanser Antoine Bournonville, navnlig
gennem hans Søns August Bournonville’s skabende
Virksomhed, der ogsaa kom den sv. Scene til
Gode.
Ved Siden af de kgl. Teatre havde Sthlm fra
1773 en folkelig Scene (»Svenska teatern«), hvor
bl. a. Holberg’s Komedier opførtes; den blev
1799 slaaet sammen med de kgl. Institutioner.
De fr. Trupper havde forlængst indført
Molière, men Shakespeare opførtes først c. 1820.
Fem Aar senere brændte det dram. Teater, og
Skuespillet blev da opretholdt i Operahuset til
1863. Det uheldige i at have to Kunstarter
foruden Balletten paa én Scene blev omsider
ændret da det private (1842 af O. U. Torslow
oprettede) »Nya teatern« købtes og indrettedes til
»Kungl. dramatiska teatern«. Disse to
statsunderstøttede Institutioner eksisterer endnu, og
de har begge, henh. 1898 og 1908, faaet nye
Bygninger rejst ved Hjælp af
Præmieobligationslaan. Operaen kaldes »Kungl. teatern«,
Skuespilhuset hedder »Dramatiska teatern«. Bl.
de private Scener i Sthlm er »Svenska teatern«
(bygget 1875), der nærmest, inden det 1925
brændte, svarede til Dagmarteatret; endvidere
»Oscarteatern« (fra 1906), Hovedstadens
eleganteste Operettescene; »Vasateatern« (fra
1886) er en folkelig Lystspilscene, medens
»Södra teatern« og Sommerteatret i Djurgården
er Bevyscener. A. Ranft’s Teaterring, som
beherskede de private Sceners Drift, maatte 1925
standse sine Betalinger. Det er egl. et
Paradoks, at en nyere Dramaskribent som August
Strindberg var hjemmehørende i Sthlm, hvis
Publikum hovedsagelig har Sans for Musik,
Sang, Dans, Lystspil og Farcer. Et interessant
Forsøg paa at skabe en Scene (»Intima
teatern«, aabnet 1907), der udelukkende var
helliget Mesterens Værker og blev understøttet af
ham selv, bestod da ogsaa kun et Par Aar.
I August Lindberg havde de sv. Provinsscener
en Foregangsmand, som med sit Selskab
spillede et sjælden lødigt Bepertoire (f. Eks.
»Gengangere«, »Hamlet«). (Litt.: G.
Nordensvan, »Svensk Teater« I-II [Sthlm 1917—18];
N. Personne, »Svenska Teatern« I-VII
[Sthlm 1913-25]).
R. N.
Presse.
Før de regelmæssigt trykte Aviser havde man
i S. som i de andre Lande først haandskrevne,
senere trykte Flyveblade og Breve. De
tidligste, man kender, daterer sig fra 16. Aarh.’s
Slutn., og med Krigsaarene i Beg. af 17. Aarh.
stiger de hurtigt i Antal. De fleste tyder paa en
officiøs Oprindelse; i Gustaf II Adolf’s
»Kansliordning« 1626 findes ogsaa et Paabud om, at
Sekretæren ved Rigsarkivet skulde af Brevene
fra Regeringens udenlandske Korrespondenter
lade uddrage det bedste og hver Uge lade
trykke Uddrag. En virkelig periodisk Publikation
kunde imidlertid næppe komme i Stand før
efter Postvæsenets Ordning; denne fandt Sted,
da 1642 J. von Beijer udnævntes til Rigets
Postmester og 1643 en Postordning udstedtes, iflg.
hvilken Postmesteren havde i vigtigere
udenlandske Byer at holde Korrespondenter og fra
sine Undergivne indkræve Rapporter over, hvad
der var hændt. Af hvad han saaledes havde
indhøstet og af Meddelelser fra det kgl.
Kancelli skulde Postmesteren sætte sammen og lade
trykke korte Ekstrakter, der gennem
Posttjenestemændene skulde spredes bl. Rigets
Indbyggere. Resultatet af disse Forskrifter viste
sig i den Publikation, som fra og med 1645
begyndte at udkomme med et Nummer om
Ugen, »Ordinari Post-tijdender«, S.’s første egl.
Avis. Med Bevarelse af sin officielle Karakter,
men med noget varierende Titel og fra Tid til
anden helt udeblivende, vedblev dette Blad i
hele det 17. Aarh. og senere ogsaa i største
Delen af Karl XII’s Regering at være S.’s
praktisk taget eneste periodiske
Pressefrembringelse. 1685 blev det imidlertid besluttet, at
»Gazettevæsenet helt skulde udskilles fra
Postvæsenet«, og der valgtes en særlig Gazette-Skriver,
sorterende direkte under Kancelliet, til at
fortsætte Udgivelsen. — I Karl XII’s sidste Aar
dukker det videnskabelige Tidsskrift op, omtr.
samtidig i Rigets to Universitetsbyer. I Uppsala
udgav det af Erik Benzelius stiftede Selskab
Collegium curiosorum ved den senere bekendte
Emanuel Swedenborg Dædalus hyperboreus ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
