Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fundet en skarp Modsætning Sted mellem
tvende Kulturomraader resp. N. og S. f. en
Grænselinie, trukket omtr. fra Vänern til Mälaren.
S. f. denne Grænse har der siddet en
forholdsvis faatallig, af jævnlige Udvandringer svækket
Befolkning, der har staaet i Forbindelse med
Europas mægtigste Stater og har været stærkt
paavirket af sydlandsk Kultur, dertil i
Besiddelse af store Rigdomme. Nord for samme
Grænse har der været nordiske Folkestammer
med svag ell. ingen Forbindelse med Syden,
uformindskede i Antal og om ikke fattige, saa
dog savnende andre Erhvervskilder end de
hidtil alm. Fra og med 6. Aarh. har der
imidlertid fundet en Forandring Sted. En ret
pludselig i Upland indtrædende Fundrigdom maa
forklares saaledes, at de talrigere og fattigere
Folkestammer i N. er rykkede mod S., og har
gjort sig til Herrer over den faatalligere, men
rigere sydlige Befolknings Omraade; Svearne
har undertvunget sig Göterne. Med dette ad
arkæologisk Vej opnaaede Resultat har Stjerna
sammenholdt Angivelserne i Beowulfsagnets fra
6. Aarh,’s Beg. stammende Beretninger om
Kampene mellem Sveaer og Geater, hvilket
sidste Navn tolkes som Göter. Ganske vist tales
der i Sagaen kun om Geaternes Sejre, men
dels er Digtet Geaternes selvforherligende Værk,
dels afbrydes Digtet før det afgørende
Nederlag. Yderligere Angivelse om det saaledes
forenede Sveariges Skæbne har man fundet ved
Udnyttelse af den i Ynglingatal bevarede
Tradition om Ynglingættens i Uppsala regerende
Konger. Her nævnes Ottar, som faldt i Vendel;
samme Konge forekommer i Beowulfsdigtet og
nævnes der som Søn af Kong Angantyr, der
kæmpede med Geaternes Konge Hugleik.
Angantyr forekommer i frankiske Annaler som
faldet omkr. 516 paa et Krigstogt mod
Frankerne. Disse to er saaledes den sv. Histories
ældste med Vished kendte Navne; ogsaa
Navnet paa Ottar’s Søn Adils synes bestyrket ved
Ynglingatals og Beowulfskvadets med
hinanden samstemmende Angivelser. I Forbindelse
med disse Konger bør sættes de af
arkæologiske Grunde til 6. Aarh. henlagte store
Gravhøje i Uppland, af hvilke en i Vendels Sogn
iflg. gl Tradition bærer Navnet Ottarshøjen.
I skarp Modsætning til denne Opfattelse om
et allerede i 6. Aarh. forenet Svearike med
de Slutninger, som deraf har kunnet drages,
staar en nylig (1921) af C. Weibull forelagt
Oversigt over Nordens ældste Historie, der,
hvis den godkendes af Forskningen, ganske vil
forandre vort Syn paa S.’s og ogsaa Danmarks
Historie i Tiden omkr. 500 til omkr. 1000 e. Kr.
Iflg. denne Opfattelse er de arkæologiske
Resultater ingenlunde saa enstydige, som Stjerna
har villet gøre gældende, og de Beviser, som
er blevet hentede fra Beowulfsdigtet,
værdiløse, idet det Folk, Geatas, om hvis Kampe med
Svearne Digtet taler, bør identificeres med
Jyderne, ikke med Göterne. Støtte for denne
Opfattelse søger Weibull i de Oplysninger, der
gives om Geaterne. De er et Søfolk, hvis
samtlige Forbindelser med Svearne gaar over
Havet; baade naar Svearne angriber
Geaterne og disse Svearne, kommer de til Søs. De
Folk, med hvem Geaterne ligger i Strid, og
fra hvem de venter Angreb, er foruden
Svearne Friserne, Frankerne og i ældre Tider
Danerne, et Milieu passende lige saa vel for
Jyderne som ilde for Göterne. Den stærkeste
Støtte for Tolkningen Geatas—Göter er
imidlertid altid blevet søgt i Beowulfsskildringen
af den livlige Forbindelse mellem Svear og
Göter, der syntes naturligere at kunne passes
ind paa de to tilsyneladende nærboende
Folkeslag end paa de langt fra hverandre boende
Svear og Jyder. Herimod gør Weibull gældende,
at i Virkeligheden med Tidens
Kommunikationsforhold for Øje de af milevide og ufarbare
Skove adskilte Svears og Göters Lande var
skilte ved en Afstand langt mere uoverstigelig
end den mellem Svear og Jyder til Søs. Saa
meget nødvendigere har det været, at disse to
Folk maatte træde i Forbindelse med hinanden,
som Svearnes Vej ud til det øvrige Europa
just gik over Jylland, over Limfjorden saavel
som over det vigtige Forbindelsesled
Eider—Slien, Forbindelser, der tydeligt genspejles i
jyske Runestenes Indskrifter om Svenskere og
i Ynglingatals Traditioner om gentagne
Mellemværender mellem Svear og Jyder. Med
denne Opfattelse af Geaternes Identitet falder
hele Stjerna’s Teori om det sv. Riges
Forening i 6. Aarh. Denne epokegørende
Begivenhed bør iflg. Weibull henlægges til et Tidspunkt,
der ligger 4 à 5 Aarh. længere frem i Tiden.
Ansgar-Legenden fra Tiden kort efter 865
beretter udførligt om Svearne i Forbindelse med
Ansgar’s Missionsvirksomhed bl. dem. Ansgar
besøgte ved to forsk. Lejligheder Birka paa
Björkö i Mälaren, den skandinaviske Halvøs
vigtigste Handelsplads og politiske Centrum,
behersket af Sveakongen Björn. Hverken han
eller den ved 9. Aarh.’s Slutning rejsende
Wulfstan kender noget til Göterne; ud af
deres Beretninger kan kun læses, at Svearne
ved Slutn. af 9. Aarh. har siddet inde med
et Rige, der med Birka som Midtpunkt strakte
sig nedad mod Blekinge og tillige omfattede
Öland og Gotland og fra Tid til anden
Kurland, saaledes et Østersørige, betinget af, at
Havet i Vikingetiden var den store
Forbindelses- og Færdselsvej. Dette Riges vigtigste
Forbindelser er gaaet Ø. paa, talrige Gravfund i
Rusland viser, at Svearne ved Tiden omkring
900 har været Herrer i vidtstrakte Dele af
dette Land. Handelen har koncentreret sig
nedad mod Sortehavet og det kaspiske Hav, og
herhen er Svearnes Vikingefærd gaaet. I
Decennierne omkr. 1000 ophører imidlertid de
russ. Gravfund og Sprogmindesmærker at
vidne om sv. Indflydelse; i Stedet kan der
paavises en Orientering i en anden Retning.
Medens det for Svearne bevarede Kildemateriale
saaledes peger paa Forbindelsen Ø. paa, gaar
Opgivelserne om Göterne i en helt anden
Retning. Dette Folk møder vi i den
norsk-islandske Skjaldedigtnings paalidelige Dele som de
norske Høvdinges Naboer og Fjender. Harald
Haarfager vinder Sejre over Göterne, og
Haakon den Gode gør Göterne skatskyldige,
medens Svearne aldrig nævnes i denne
Sammenhæng. Der har saaledes bestaaet et gøtisk Rige,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
