Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Historie)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reformationen indførtes, blev det ogsaa i S. Kirken, der
maatte holde for, idet Staten lagde Beslag paa
Kirke- og Klostergodset til Fremme af ogsaa
ikke-kirkelige Samfundsinteresser. Dette skete
ved en Rigsdagsbeslutning (24. Juni 1527), idet
Stænderne paa et Møde i Vesterås efter Gustaf’s
indtrængende Opfordring og efter en stormende
Forhandling vedtog, at Kronen skulde anvende
det overflødige Kirkegods til Statens Bedste,
hvad der i Praksis betød Inddragelsen af al
kirkelig Ejendom under Kronen, der ogsaa
bemægtigede sig to Tredjedele af Tienden.
Herved fik Statskassen en anselig Tilvækst i sine
Indtægter, der yderligere forøgedes ved den
ny Skatteligningsmetode, Gustaf indførte, idet
al Jord matrikuleredes og ansattes til en
Afgift, der svarede til dens Værdi, medens
Almindinger og øde Land erklæredes for
Statsejendom. Naar hertil kom de stigende
Toldindtægter, en sparsommelig Statshusholdning med
tilhørende nøjeseende Regnskabsførelse og strengt
Tilsyn med Skatteopkrævere, Fogeder o. a.
Embedsmænd, bliver det forstaaeligt, at der ikke
blot snart kom Balance paa Budgettet, men
endog henlagdes et klækkeligt aarligt Overskud
i Skatkammeret, der ved Gustaf’s Død ejede et
betydeligt Reservefond. Denne gunstige
Finanstilstand satte Kongen i Stand til at give S. et
tidssvarende Forsvarsvæsen, idet han dannede
en veludrustet staaende Hær paa 15000 Mand
og holdt en Flaade paa c. 30 Orlogsskibe i
Søen, hvorved han gjorde Ende paa
Lübeckernes Overmagt i de sv. Farvande. Ogsaa med
Lübecks og de andre Hansestæders
Handelsprivilegier i S. gik det stærkt tilbage, idet
Kongen søgte at modarbejde dem ved
Handelstraktater med Nederlænderne, hvad der i høj
Grad kom den sv. Handel til gode. Endnu
mere end Handelen blomstrede imidlertid
Agerbrug, Bjergværksdrift og Industri op, idet
Gustaf, der selv var en udmærket
Forretningsmand og efterlod en efter de Tiders Maalestok
uhyre Formue, af al Kraft arbejdede paa at
fremme disse Næringsveje, hvad ogsaa
lykkedes ham. Den alm. Velstand, overhovedet den
hele materielle Kultur, tog saaledes et stærkt
Opsving i Gustaf’s Regeringstid; i noget ringere
Grad var dette Tilfældet med den aandelige,
idet Universitets- og Skolevæsenet kom til at
lide under, at det tog Tid, inden de ny
Kirkeforhold fæstnede sig; thi efter at S. paa
Rigsdagen i Västerås (1527) havde faaet sin egen
Statskirke, for hvis Styrelse, Lære og Ritus
der her og paa et Kirkemøde i Örebro (1529)
vedtoges foreløbige Bestemmelser (en definitiv
Ordning fremkom først langt senere),
gennemførtes Reformationen, under Ledelse af Mænd
som Olavus Petri, Laurentius Petri (der blev
Ærkebiskop i Upsala) og Laurentius Andreæ,
vel overalt i S., men det gik forholdsvis
langsomt, og paa sine Steder var Modstanden endda
ikke saa ringe. At Gustaf I’s Regeringstid blev
saa heldbringende for S.’s indre Udvikling,
skyldes selvfølgelig ogsaa Kongens forsigtige
Udenrigspolitik; han undgik omhyggelig al
Anledning til Krig, idet han kun greb til Vaaben,
hvor Rigets Sikkerhed syntes truet. Saaledes
hjalp han 1525 Frederik I af Danmark, hans
naturlige Forbundsfælle, mod det af Christian
II’s Tilhængere anstiftede Bondeoprør i Skåne,
ligesom Christian III havde en paalidelig Støtte
i ham under Grevens Fejde, hvorved S. kom
i Krig med Lübeck. Freden med denne Stad,
hvorved Lübeckerne blev nødte til at afstaa
det meste af deres gamle Handelsprivilegier,
sluttedes 1537, med Kejseren (der som
Christian II’s Svoger var en Fjende af S.) 1541, og
med Rusland fornyedes Vaabenstilstanden efter
en kortvarig Krig 1557. Mod Slutn. af sin
Regering kom Gustaf dog i et spændt Forhold til
Christian III, idet denne optog de tre Kroner
i sit Vaaben som Tegn paa sin og sine Sønners
formentlige Ret til S.’s Krone, efter at Gustaf
havde faaet de sv. Stænder til paa Rigsdagen i
Västerås (1544) at erklære Kronen for arvelig i
hans Slægt efter Førstefødselsretten.
Gustaf I kunde saaledes, da han følte Døden
nærme sig og havde taget Afsked med
Stænderne i en gribende Tale med Tilfredshed se
tilbage paa sit Livs Værk, den stærke,
velordnede Stat, han efterlod sin Søn, og kun Frygten
for, hvordan det vilde gaa med Riget efter hans
Bortgang, formørkede hans sidste Time.
Desværre viste det sig efter hans Død (29. Septbr
1560), at denne Frygt kun var alt for
velbegrundet; thi hans Søn af første Ægteskab,
der blev hans Efterfølger som Erik XIV, var
vel en begavet og i mange Retninger
kundskabsrig Mand, men hans lunefulde og
lidenskabelige Temperament, Forfængelighed og
sygelige Mistænksomhed gjorde ham uskikket til
at styre sig selv, end mindre da et Rige som
S. Der blev vel i Beg. af hans Regering truffet
flere nyttige Foranstaltninger, bl. a. en
Forbedring af Retsplejen, men samtidig
forstyrrede han den indre Fred ved at stille sig i et
fjendtligt Forhold til sine Halvbrødre Johan
og Karl, der iflg. Faderens Bestemmelse havde
faaet store Forleninger (Johan Finland, Karl
Södermanland, Nerike og Värmland, med
Hertugtitel og et vidtstrakt Myndighedsomraade),
idet han lod Stænderne vedtage en Beslutning,
der berøvede dem en stor Del af deres
Rettigheder, da han mistænkte dem for, at de
pønsede paa at gøre sig uafhængige af Kronen
Herved vakte han Uvilje mod sig hos
Hertugernes Venner og Slægtninge i Raadet og de
fornemste Adelsfamilier, der alt i Forvejen ikke
saa med venlige Øjne paa det arvelige
Kongedømme, til Trods for at Erik havde søgt at vinde
Adelen for sig ved at indføre Greve- og
Friherreværdigheden med tilhørende Forlening af
Krongods samt ved at formindske de
Forpligtelser, Rostjenesten medførte, begge Dele til
Skade for Staten, som det snart viste sig.
Ogsaa udadtil blev Freden brudt, idet Erik i
Modsætning til Faderens forsigtige Politik vilde
udvide S.’s Magt ved Erobringer og greb
Lejligheden dertil, da Byen Reval under de
forvirrede Forhold i Estland og Livland, da
Sværdriddernes Ordensstat var i Begreb med at
synke sammen, stillede sig under S.’s
Beskyttelse. En sv. Troppestyrke besatte Byen for med
den som Udgangspunkt at erobre Estland; men
herved kom S. i fjendtligt Forhold til Rusland
og Polen, hvis Konge, Sigismund August, var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
