Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige (Historie) - Sverker I - Sverker II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
politiske Modsætninger var under Oskar II’s
Tid blevet stærkere gennem de radikale
Partiers, fra 1880 navnlig det socialdemokratiske
Partis Fremmarch. Ved Rigsdagen 1907
vedtoges en Valgretsreform, hvorved
Forholdstalsvalgmaaden indførtes og Venstrepartiernes Krav
til Dels blev imødekommet. 8. Decbr 1907 døde
Oskar II og fulgtes paa Tronen af sin Søn
Gustaf.
I Gustaf V’s Regeringstid er det i
Sammenhæng med de politiske Partiers stadige
Forskydning til Venstre staaende politiske og
sociale Reformarbejde foregaaet i stadig hurtigere
Tempo. Forsvarsspørgsmaalet har ved de
fleste af Periodens Rigsdage staaet i første
Række. Det liberale Staaff’ske Ministerium
forelagde 1912 et Forslag om foreløbig Opsættelse
af en tidligere besluttet Bygning af en
Panserbaad, indtil en planlagt Undersøgelse om
Forsvarsvæsenet var blevet færdig, og dette
Forslag vedtoges af Rigsdagen. Beslutningen
fremkaldte stærk Misbilligelse inden for
Landets forsvarsvenlige Kredse, og gennem
frivillige Bidrag indsamledes de til Panserbaaden,
»F-Baaden«, nødvendige Beløb. Da den liberale
Regering gik videre paa
Forsvarsmindskningernes Vej, samledes i Sthlm til det saakaldte
»bondetåget« 32000 Bondemænd 6. Febr 1914
for over for Kongen at udtale deres
Beredvillighed til at ofre, hvad den militære
Sagkundskab fordrede til Rigets Forsvar. Den af
Kongen holdte »borggårdstale« foranledigede det
liberale Ministerium til at forlange sin Afsked,
og under stor Ophidselse i Landet overtoges
Regeringsansvaret af Hj. Hammarskjöld med
den Opgave at finde en ny Løsning af
Forsvarsspørgsmaalet; andet Kammer opløstes, og ny
Valg udskreves; de forsvarsvenlige Partier
havde betydelig Fremgang, men dog ikke
tilstrækkelig til at diktere Rigsdagens Beslutninger. Da
kom Verdenskrigens Udbrud 1. Aug. 1914, og
det hele Spørgsmaal blev foreløbig udsat. S.
erklærede sig straks neutralt i Krigen, og
denne Beslutning blev ydermere understreget ved
dets Tilslutning til Danmark og Norge, som fandt
Udtryk i ligelydende Neutralitetserklæringer,
Møder mellem de tre Landes Konger og
stadige Konferencer mellem deres Regeringer.
Verdenskrigens Indvirkning blev følelig paa saa
godt som alle Samfundslivets Omraader; en
Række Kommissioner nedsattes for de mange
Opgaver uden for de alm., som kom til at
paahvile Staten; navnlig voldte Forstyrrelserne
i Landets økonomiske Liv de allerstørste
Vanskeligheder, og kun taaleligt lykkedes det at
holde Produktionen i Gang og tilfredsstille
Forbrugernes Krav. Ved Rigsdagen 1917
forøgedes den liberal-socialistiske Opposition mod
den Hammarskjöld’ske Neutralitetspolitik,
Ministeriet blev nødt til at træde tilbage, og den
indre politiske Kamp mellem Partierne tog paa
ny Fart. Fra Oktbr 1917 har de radikale
Partier haft Regeringsmagten, og en Række
vidtgaaende Reformer blev af dem gennemført, i
Kommunallovgivningen (1918), i
Ægteskabslovgivningen (1920), politisk Stemmeret og
Valgbarhed til Rigsdagen for Kvinder (1921), ny
Bestemmelser om den politiske Valgret (1921),
Lov om Arbejdstidsbegrænsning
(»åttatimmarslagen«, 1921), Kvinders Adgang til
Statstjeneste (1923), Nedskæring af Forsvaret fra 6 til 4
»arméfördelnigar« (1925) o. s. v.
(Litt.: Foruden Samlinger af Aktstykker og
Specialarbejder, til Dels opregnede i
Warmholtz, Bibliotheca historica sveo-gothica, 1—15
[1782—1817], Setterwall’s »Svensk historisk
bibliografi 1875—1900« [1907] og »Svensk
historisk bibliografi 1901—20« [1923] er af vigtigere
Oversigtsarbejder at nævne »Sveriges
historia intill tjugonde seklet«, udg. af E.
Hildebrand, 1-10 [1903-10], nu [1926]
udkommende i ny og revideret Udg.; Dalin, »Svea
rikes historia«, 1—3 [1747—62];
Lagerbring, »Svea rikes historia«, 1—4 [1769—83];
Geijer, »Svenska folkets historia«, 1—3
[1832—36]; Strinnholm, »Svenska folkets
historia«, 1—5 [1834—54]; Fryxell,
»Berättelser ur svenska historien«, 1—46 [1823—79];
Schück, Almqvist m. fl., »Svenska
folkets historia«, 1—ff. [1914—ff.]; Svensén,
»Svenska historien för svenska folket«, 1—ff.
[1914—ff.]; Grimberg, »Svenska folkets
underbara öden«, 1—9 [1913—24]; Carlson,
»Sveriges historia under konungarne af pfalziska
huset«, 1—8 [1855—1910]; Malmström,
»Sveriges politiska historia från Karl XII’s död
till 1772«, 1-6 [ny Udg. 1893-1901]).
G. C.
Sverker I, sv. Konge. Nedstammende fra
ubekendt, men sikkert fornem Slægt fra
Östergötland, blev S. under Forvirringen, efter at
den Stenkil’ske Slægt var uddød, af Östgöterne
valgt til Konge omkr. 1130; Aaret kan ikke
bestemt angives. S. var sandsynligvis først
Konge over hele Riget, men man savner
Underretning om, i hvilken Grad han formaaede at gøre
sin Magt gældende i fjernere Landsdele. Under
S.’s Regering skete 1153—54 den danske Konge
Svend Eriksen’s (Grade’s) Indfald i Småland.
I de seneste Aar af sit Liv synes S. næppe at
have hersket over stort mere end Östergötland,
men nærmere Kundskab om Forholdene savner
vi og kan ikke med Sikkerhed ytre nogen
Mening om Begivenhederne paa denne Tid og om
S.’s Stilling til Erik den Hellige. Det
mærkeligste i S.’s Tid er uden Tvivl den stærke
Udvikling af Kirkemagten i Sverige. Nu holdtes
det vigtige Kirkemøde i Linköping 1152, og
Cisterciensermunkene kom til Sverige. 1143
grundlagdes fra Clairvaux-Klostret Alvastra i
Östergötland, 1144 Klostret i Nydala i
Småland og snart efter Klostret i Varnhem i
Västergötland. S. var gift 1) med Ulfhild, der først
havde været gift med Inge II af Sverige og
senere med Danmarks Konge Niels, 2) med
Rikissa, Datter af Boleslav III af Polen, gift
først med Kong Niels’ Søn Magnus og senere
med en russ. Fyrste. S. blev 1156 myrdet af
sin Staldmester. Et Mindesmærke over ham er
rejst i Nærheden af Alvastra.
(A. S.). G. C.
Sverker II, foreg.’s Sønnesøn, var efter sin
Faders, Kong Karl’s, Død opdraget i Danmark
og blev 1196 Konge i Sverige efter Kong Knud
Eriksson’s Død, uden at vi ved, om
Tronbestigelsen skete med ell. uden Modstand fra Knud’s
Sønner. Først 10 Aar senere finder man S. i
Strid med disse, og 1208 blev S. sikkert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
