- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
788

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverre Sigurdssøn - Sverrestien - Sverrissaga - Swert, Jules de - Sverting - Swerts, Jan - Svertschkoff, Vladimir

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem var Baglerne, som rejstes 1196 og
understøttedes af Gejstligheden, med hvilken Striden
efter Ærkebiskop Eystein’s Død igen var brudt
ud. Eystein’s Eftermand Erik nægtede at
erkende Kongens Patronatsret til de kgl.
Kapeller og afslog at krone ham. Efter at være
drevet af Landet lyste Ærkebiskoppen ham i Band.
Men S. brød sig ikke derom og formaaede til
Dels ved Tvang Biskopperne til at krone ham
i Bergen (1194). Nu rejste det ærkebiskoppelige
Parti, hvis Fører Biskop Nikolas af Oslo var,
Baglernes Parti, der arbejdede for at sætte
Magnus Erlingssøn’s Æt paa Tronen. Under
denne Kamp var Kong S. ofte meget ilde stedt,
særlig efter at Innocens III i Tilslutning til det
norske Hierarki var optraadt mod ham og
havde truet Landet med Interdikt (1198). Men
sjælden har nogen hist. Personlighed under
Trængsel og Modgang lagt saa store Egenskaber for
Dagen, som S. nu viste. Kampen førte han
ikke alene med Vaaben, men ogsaa med Ord
og Pen, og hans Hævdelse af Kongedømmets
Ret er præget af fuld principiel Klarhed.
Medens Trønderne og til Dels Horderne stod ham
trofast bi i den haarde Kamp, som her udspandt
sig, viste Østlændingene ham til Stadighed
Fjendskab, og navnlig mødtes hans
organisatoriske Planer her med megen Modstand. Efter
at Baglerne 1198 havde lidt Nederlag paa
Strindsjøen, maatte deres virkelige Fører,
Biskop Nikolas, ty til Danmark; men 1200
foregik der i Viken en stor Bonderejsning, der
støttede sig til Baglerne; hvis denne havde
været bedre ledet og organiseret, turde den nok
have gjort det af med Kong S.’s Kongedømme.
Det lykkedes dog S. at slaa Bøndernes
Overmagt og holde Stillingen. Senere indesluttede han
Baglernes Kernetrop og dens tapre Fører
Reidar Sendemand paa Slotsfjeldet uden for
Tunsberg, og efter en haardnakket Belejring
1201—02 tvang han den til Overgivelse. Utvivlsomt
vilde Baglerpartiet snart have været oprykket
med Roden, om et længere Liv havde været
Kong S. forbeholdt. Syg og nedbrudt af
Anstrengelser og Strabadser drog han efter
Slottets Overgivelse tilbage til Bergen, hvor han
kort efter afgik ved Døden. Hans Lig bisattes
i Kristkirkens Mur. I en tidlig Forbindelse
havde S. Sønnerne Sigurd Lavard (d. 1201) og
Haakon, senere Konge, samt Døtrene Cecilia
og Ingebjørg, den sidste gift med den sv.
Kongesøn Karl Sverkerssøn, dræbt i Nidaros 1198.
Siden 1185 var han gift med den sv.
Kongedatter Margreta, Datter af Erik den Hellige.
Deres Datter Kristina blev gift med
Baglerkongen Filip Simonssøn. Først en rum Tid efter
hans Død bilagdes Striden mellem
Kongedømmet og Hierarkiet. Mellem alle de store Konger,
Norges Middelalder har at opvise, indtager S.
en fremtrædende Plads baade som Hærfører og
som Statsmand; ikke uden Føje har man
sidestillet ham med de kirkelige Reformatorer og
den enevældige Kongemagts ypperste
Repræsentanter. I Landets Styre og Forvaltning — baade
den centrale og den lokale — har han
gennemført epokegørende Ændringer og Forbedringer.
Som Menneske træder han os i Møde som en
ægte Folkets Mand, mild og overbærende mod
Fjender og hjertegod mod Venner, en lun
Humorist og en flængende Ironiker paa een og
samme Tid. Om han ved sin Byrd virkelig var
arveberettiget til Tronen, er uvist; Samtiden
drog denne hans Paastand i Tvivl, og Nutidens
Videnskabsmænd har ikke bortryddet Tvivlen.
Hovedkilden til hans Historie er den islandske
»Sverres saga«, som for en betydelig Dels
Vedkommende er inspireret af ham selv, og som
med alle sine litterære Fortrin tydelig
fremtræder som et partisk Tendensskrift. Sikkert er
det, at hans Livsgerning grundfæstede det
arvelige Kongedømme i Norge. Smlg. Norge,
»Historie«. (Litt: Fr. Paasche, »Kong
S. S.«).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Sverrestien, gammelt Vejstykke i det bratte
Fjeld mellem Klyve og Grove i Raudalen, Voss.
Navnet skriver sig fra Beretningen om Kong
Sverre’s Tog, som gik over denne Vej 1177.
(Litt: G. Storm, »Norsk hist. Tidsskrift«, 2.
Rk., V.).
M. H.

Sverrissaga, se Karl Jónsson.

Swert, Jules de, se Deswert.

Sverting (af svart = sort). 1) Jættenavn,
dels i Oldn., dels i Visen om Holger Danske’s
Kamp med Stærk Didrik (Danmarks gamle
Folkeviser Nr 17). 2) nordisk Mandsnavn; som
Sagnhelt den sachsiske Konge, der svigefuldt
dræbte Kong Frode, og hvis Sønner blev
fældede af Frode’s Søn Ingjald paa Starkad’s
Opfordring. I endnu ældre Sagnoverleveringer
(Beovulf-Digtet) bruges »S.’s Frænde« som
Betegnelse for »Geaternes« Konge Hugleik. (Litt.:
A. Olrik, »Danmarks Heltedigtning«, 2. Bd
[1910], S. 41).
(A. O.). H. El.

Swerts [’sværts], Jan, belg. Maler, f. 25.
Decbr 1825 i Antwerpen, d. 11. Aug. 1879 i
Marienbad. S. var Elev af Akademiet i sin
Fødeby og af de Keyser. Han indgik
Arbejdsfællesskab med Guffens, propagerede sammen med
denne, efter at de 1850 sammen havde
foretaget en Rejse til Italien og Tyskland og var
blevet begejstrede for Overbeck’s, Cornelius’ og
andre tyske Maleres Kunst, for Kendskab i
hans Fædreland til den moderne
München-Kunst; de støttedes af den belgiske Regering
og fik 1859 arrangeret en Udstilling (der i de
flg. Aar greb stærkt ind i belgisk Kunstliv) af de
vigtigste Repræsentanter for tysk Freskomaleri.
I Forening med sin Kunstfælle udførte S. større
Vægmalerier i Antwerpen og Omegn (se
nærmere om deres Samvirken under Guffens);
paa egen Haand udsmykkede han bl. a.
Raadhuset i Kortrijk. 1874 blev S. Direktør for
Prags Kunstakademi; hernede malede han bl. a.
Vægbilleder til. den hellige Anna’s Kapel i Prags
Domkirke. Han har ogsaa malet en Del
Staffelibilleder (Historie og Genre).
A. Hk.

Svertschkoff [’svjært∫kåf] (Svertjkov),
Vladimir, russ.-finsk Maler, f. 1821 i Lovisa i
Finland, d. 14. Juli 1888 i Firenze. S. fortsatte
sin Uddannelse fra Elevtiden ved
Petrograd-Akademiet i München og Paris (Couture)
1856—62 (paa et russ. Stipendium med Guldmedaille
for en Suite Krigsskitser, offentliggjorte i
Stentryk i Petrograd) og anlagde 1867 en Anstalt for
Glasmaleri i Schleissheim. Den vandt snart stor
Anseelse (herfra udgik bl. a. to store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free