Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Swift, Jonathan - Swift, Lewis - Svig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælp havde opnaaet nogen Stilling, maatte han
vende tilbage til Irland, hvor Vicekongen, Earl
Berkeley, skaffede ham et Præstekald nær ved
Dublin. Det var dog ikke S.’s Hensigt at lade
sig begrave i denne afsides Egn; han længtes
stadig efter England og tilbringer en stor Del
af de flg. Aar i London, hvor han spiller en
fremragende Rolle i de politiske Kredse og
slutter Venskab med Mænd som Addison,
Steele, Pope og Arbuthnot. De ledende
Whig-Statsmænd smigrer ham og benytter hans hvasse
Pen; men da han ikke ved deres Hjælp faar
det Bispekald, han havde haabet at faa, gaar
han over til Torierne. Han opnaaede dog ikke
noget Bispesæde, men blev Provst ved St
Patrick i Dublin. Imellem S.’s Skrifter fra denne
Tid maa nævnes de morsomme Predictions of
Isaac Bickerstaff (1708) og Vindication of Isaac
Bickerstaff (1709), lystige Satirer over Tidens
Almanakmagere og deres Forudsigelser.
Ligeledes skrev han under sit Ophold i London sin
Journal to Stella (1710—16), en Dagbog, der
viser S. fra en mild og elskværdig Side, som
man ellers ikke træffer hos ham. Stella var
en ung Pige, Esther Johnson, hvem han havde
lært at kende som lille Pige i Temple’s Hus,
hvor han delvis havde ledet hendes
Opdragelse. Trods Aldersforskellen synes de at have
elsket hinanden; men S. vil ikke gifte sig,
maaske af Frygt for, at den Sindssygdom, af
hvilken han fra sin Ungdom føler sig truet, skulde
gaa i Arv til hans Børn. Alligevel ofrer Stella
ham sit Liv; sammen med en ældre Veninde
flytter hun til Dublin for at være i hans
Nærhed, men de ses aldrig sammen uden i andres
Nærværelse. Stella blev dog ikke den eneste
Kvinde i S.’s Liv. I London traf han en Frøken
Hester Vanhomrigh, der forelskede sig i ham
og ogsaa synes at have gjort et vist Indtryk
paa ham. Til hende skrev han sit Digt Cadenus
and Vanessa (1713). Han betroede hende ikke
sit Forhold til Stella, og da hun senere fulgte
ham til Irland og der selv opdagede det, tog
hun sig det saa nær, at hun døde af Sorg. —
Efter at være blevet Provst trækker S. sig
tilbage til Irland og lever nu her som en
misfornøjet Mand, glemt af dem, der har benyttet
ham, kun erindret af sine Digtervenner. Efter
Stella’s Død (1728) bliver S.’s Liv meget
ensomt og ulykkeligt; han føler sine aandelige
Kræfter svinde, bliver efterhaanden mere og
mere apatisk og lever sine sidste Aar i
fuldstændig Aandssløvhed. Af S.’s Skrifter maa
endnu nævnes et Par, i hvilke han taler Irlands
Sag. 1723 udgav han Letters from M. B.,
drapier, der fingerer at være skrevet af en irsk
Klædehandler og hvast satiriserer over den eng.
Regering, der vilde paatvinge Irlænderne ny
tarvelig Skillemønt. Regeringen maatte tage sin
Forholdsregel tilbage, og the Dean of St Patrick
blev Irlands populæreste Mand. Den hvasseste
Satire kommer dog til Orde i Modest Proposal
for preventing the children of Poor People from
being a Burden (1729), hvor han med den
roligste Koldblodighed fremsætter og i alle
Enkeltheder gennemgaar den Tanke, at de
Fattiges Børn skal slagtes til Føde for de Rige.
Det Værk, der har gjort S. verdensberømt, er
dog Travels Into Several Remote Nations of the
World by Lemuel Gulliver (1726). Denne Bog
giver en fantastisk Skildring af Skibslægen
Gulliver’s Rejser til forsk. mærkelige Lande. Den
er oversat paa mange Sprog (ogsaa paa Dansk),
hyppig dog bearbejdet som Børnebog, hvad den
i sin oprindelige Form er langt fra at være. I
de to første Rejser til Lilleputternes Land og
til Kæmpernes Land er Satiren endnu
godmodig; men i de to følgende Rejser stiger den i
Bitterhed og Menneskefjendskhed og kulminerer
i den foragtfyldte Skildring af »Yahuerne« i de
fornuftige Hestes Land.
S.’s Værker er ofte udgivne; her kan
nævnes: Walter Scott: Works of S. (med Biografi,
1814), 19 Bd, ny Udg. 1883, 10 Bd; hans
Correspondence er udg. i 3 Bd (1766). Poetical Works
findes i Johnson’s English Poets. (Litt.:
Forster, Life of S. (ufuldendt) [1875]; Craik,
The Life of J. S. [1882]; L. Stephen, J. S.
(i Serien English Men of Letters) [1885]; se
ogsaa W. M. Thackeray, English
Humourists [1853]; Ad. Hansen, »En eng.
Forfattergruppe« [1892]).
(T. L.). I. O.
Swift [svift], Lewis, amer.
Amatørastronom, f. 29. Febr 1820 i Clarkson N. Y., d. 5.
Jan. 1913 i Marathon N. Y. 1855 begyndte S.
med beskedne optiske Midler at opsøge
Kometer og fandt 1862 sin første Komet. 1872
flyttede han til Rochester N. Y. og blev 1882
Direktør for Warner Observatory smst., som han
1894 flyttede til Kalifornien, hvor han
1894—1901 bestyrede Lowe Observatory paa Echo
Mountains i 1200 m’s Højde. S. fortsatte med
at opsøge Kometer og har i alt fundet 12
foruden den periodiske Komet Tempel 3, som han
genfandt 1880, og de 3 kometlignende Objekter,
som han saa 1880, 1885 og 1889, men som ikke
blev fundet igen. I Kalifornien opdagede S. c. 340
ny Stjernetaager, hovedsagelig paa den sydlige
Himmel, foruden 1000 tidligere fundne. Han
var en af de meget faa Astronomer, som saa
Halley’s Komet saavel 1835 som 1910.
J. Fr. S.
Svig betegner i Formueretten det Forhold,
at man søger at fremkalde et Løfte ved bevidst
urigtige Angivelser. Ved Angivelser maa
naturligvis forstaas ikke alene talte ell. skrevne Ord,
men ogsaa andre Handlinger, der foretages i
den ovenfor angivne Hensigt, f. Eks. en
Behandling af en Genstand, der ønskes solgt, paa
en Maade, der skjuler en Mangel ved denne,
uden at afhjælpe den, ell. giver Genstanden
Udseende af at være væsentlig værdifuldere,
end den er. Ogsaa den rene Fortielse kan være
svigagtig. I Almindelighed er man ganske vist
ikke pligtig til at give sin Medkontrahent
Oplysning om de Forhold, der kan indvirke paa
hans Villieserklæring. Har f. Eks. en Køber af
et vist Vareparti p. Gr. a. sit Kendskab til
Markedet Viden ell. sikker Formodning om, at
Varen vil stige i Pris, er han ikke pligtig
at delagtiggøre Sælgeren i sin Viden. Men
sælger man en Fordring for dens fulde Værdi,
skønt man ved, at Skyldneren er gaaet fallit,
handler man svigagtig, og Retshandelen vil
være uforbindende for Køberen. Grænsen
mellem den lovlige og den svigagtige Fortielse er
i øvrigt ganske flydende og maa trækkes efter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
