Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 795 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svin - Svinbådarne - Swinburne, Algernon Charles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Børster, men langs Ryggen gaar en Manke af
stive, brunsorte Børster, der er saa lange, at
de kan naa langt ned paa Kroppens Sider.
Vortesvinet holder til i aabne Stepper og
Buskstepper i Nærheden af Vand; dets
Udbredelsesomraade er fra Syd- og Østafrika over Sudan
til Senegambien. Der findes to vel adskilte
Arter.

Ligesom Vortesvin og Skovsvin maa afledes
fra oprindelige Arter af Slægten Sus, har
ogsaa Hjortesvinet (Porcus babyrussa) sit
Udspring blandt oprindelige Sus-Former. Dets
væsentlige Afvigelser fra Sus ligger i, at det
har ophørt med at bruge Hjørnetænderne til
at oprode Jorden og overrive Planterødder med,
vel nok fordi det væsentlig lever af
Vandplanter. Hos Hannen slides Hjørnetænderne i
Overkæben ikke mere af de nedre Hjørnetænder,
som de slet ikke berører, men er rettede lige
opad, gennemborende Overlæben. De danner
et Par lange, tynde, bagudkrummede,
hornlignende Halvcirkelbuer. Ogsaa Underkæbens
Hjørnetænder vokser lige til Vejrs og er
ligesom Overkæbens uden Emaille. Hos Hunnen er
Hjørnetænderne vantrevne. At disse
Hjørnetænder hos Hannen ikke mere staar i
Ernæringens Tjeneste, er klart; de er nærmest at
opfatte som Pynt, som Tegn paa Overskud af
Kraft, selv om de kan bryde Grene og beskytte
Dyret, naar det arbejder sig igennem tæt Krat.
Et Par af de forreste Forkindtænder
forsvinder. Hjortesvinet er et temmelig højbenet Dyr,
der naar en Kroplængde af 1,1 m og en
Skulderhøjde af c. 80 cm. Ryggen er svagt
krummet, Halsen kort og tyk og Hovedet
paafaldende lille. Halen er tynd og bæres hængende.
Den tykke Hud er stærkt rynket, ja paa Hals
og Hoved dybt foldet og er næsten nøgen,
Farven er smudsig hvidgraa. — Hjortesvinet
holder især til i fugtige Skove og vegetationsrige
Søer og er en fortræffelig Svømmer. Hunnen
har kun to Patter og føder kun een eller to
Unger ad Gangen. Hjortesvinet findes paa
Celebes og nogle nærliggende Øer.
M. D.

Fig. 2. Hjortesvin (Porcu babyrussa).

Svinbådarne, Sundets Østside, det fælles
Navn paa en Del læge Grunde, hvoraf nogle
med under 1 m Vand, der ligger paa
Landflakket mellem Höganäs og Viken. S. er afmærket
med et Fyrskib og flere Vagere.
G. F. H.

Swinburne [’svinbən], Algernon
Charles, eng. Digter og Kritiker (1837—1909),
tilhører en gammel northumberlandsk Familie,
sandsynligvis af skandinavisk Oprindelse. Han
tilbragte sin Barndom dels paa Kysten af
Northumberland og dels paa the Isle of Wight,
og begges Natur, Nordens mægtige elementære
Vælde af Hav og Storme og Syden i dens
mere yppige solmættede Glans gjorde et
Indtryk paa ham, der føles stærkt i hans Digtning.
Efter Skolegang i Eton kom han 1857 til
Oxford, som han
efter 3 Aars
Forløb forlod
uden at tage
nogen Eksamen.
I Oxford mødte
han gennem
Morris og
Burne-Jones
Rossetti, der
paavirkede ham
stærkt, uden at
han dog helt
blev
Prærafaelismens Mand,
dertil var hans
Kærlighed til
den klassiske,
særlig den
græske Litteratur og Aand for stærk. Gennem
Moderen, der var opdraget i Firenze, havde han
faaet en dyb Kærlighed til Italien. Aaret efter
at han havde forladt Oxford, udgav han i et Bd
de to Dramaer: The Queen Mother og
Rosamund, som trods deres for en Begynder
mesterlige Behandling af blanc vers’et forblev
ganske upaaagtede, men med Udgivelse af
Atalanta in Calydon (1865), Poems and Ballads
(1866) opnaaede han en Berømmelse, der
næppe var naaet, siden Byron udgav Child
Harold. Atalanta, græsk i sin Form, men romantisk
i sit Indhold, viste ved den svulmende Lyrik
i Korsangene, at England var blevet en
Formens Mester rigere, og af mange regnes dette
stadig for at være hans betydeligste Værk.
Poems and Ballads gjorde endnu større Opsigt,
ikke mindst gennem den Forargelse, det
vakte ved sin voldsomme, næsten lidt perverse,
Sanselighed. Poems and Ballads er det mest
prærafaelitisk prægede af S.’s Værker, men ved
Siden heraf mærkes tydeligt Indflydelse fra
Baudelaire, hvem han hyldede i Ave atque Vale
(Poems and Ballads’ second series). Samlingen
indeholder en Del af hans skønneste Lyrik, som:
Garden of Proserpina, Hymen to Proserpina,
Dolores, Itylus, A leave taking o. a. Medens de
fleste af Tidens Digtere røber Paavirkning fra
Keats, er S. Shelley’s Arvtager som Frihedens
Sanger. Hans Oprørsaand og Republikanisme
havde allerede faaet Udtryk i Digtene A Song
in time of order og A Song in time of
revolution i Poems and Ballads. I A Song of Italy
(1867) besang han Italiens Frihedskamp og
Frihedsheltene Mazzini og Garibaldi, og i Songs
before Sunrise (1871), der er dediceret til Mazzini,
men viser stærk Paavirkning af Hugo, er disse
Stemninger udtrykt i storslaaet Rytmepragt.
Med disse Værker, der alle er skrevne før hans
35. Aar, havde S. naaet sit Højdepunkt; men
ogsaa de flg. Poems and Ballads second series
(1878) og Poems and Ballads third series (1889)
indeholder noget af den klangskønneste Lyrik,
der er skrevet paa Engelsk. Det fortællende Digt
Tristram of Lyonesse (1882) med Stof, taget fra

A. C. Swinburne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>