Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svindspændinger - Svineabe - Svineavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulekalk, Mørtel, Beton m. m.; jo hurtigere
Udtørringen sker, des større bliver Svindforskellen
og des stærkere Revnedannelsen. Naar Træ
revner, er Aarsagen den samme, men desuden
at Træet svinder mindre i Marvstraalernes
Retning end vinkelret paa denne, saaledes at man
selv ved den langsomste Udtørring ikke kan
undgaa S. Gennemgaaende Revner opstaar,
naar ydre Kræfter modsætter sig Svindet, som
naar en svindende Betonbjælke er fastholdt
ved Enderne, idet der da opstaar
Trækspændinger i hele Tværsnittet. Ved alle
Betonkonstruktioner er det en af Ingeniørens vigtigste
og vanskeligste Opgaver at bekæmpe disse
Revnedannelser.
E. Su.
Svineabe, se Macacus.
Svineavl. Svinet har levet i Danmark i den
ældre Stenalder. I Mullerupfundet og dermed
beslægtede Fund har man fundet Knogler af
Vildsvin. I den yngre Stenalder tages der fat
paa Husdyrbrug og Agerdyrkning, og man
mener, at Svinet allerede paa dette Tidspunkt
har hørt til Husdyrene, omend det er
vanskeligt at begrunde denne Antagelse. At Svinet
efterhaanden kom til at spille en stor Rolle, er
der adskillige Forhold, der tyder paa. I
Oldtiden hørte Flæsk med til Festmaaltiderne, og
efter alt at dømme har Flæsk været et vigtigt
Næringsmiddel i Middelalderen. Antallet af
Svin har i alt Fald været stort, og selv om
Fiæskeproduktionen ikke stod i samme
Forhold til Antallet som nu, har Datidens Svin
været af en ikke ringe Betydning. Føden fik
Svinene i Skovene, og Svin og Skove var saa
nøje knyttet sammen, at en Skovs Værdi
stod i Forhold til det Antal Svin, den kunde
føde. Det er derfor ganske naturligt, at Antallet
gik tilbage i Skovenes Forfaldsperiode i det
15., 16. og 17. Aarhundrede. Efter Landbrugets
Reformperiode begynder en Opgangstid saavel
for Svineholdet som for Kvæg- og Hesteholdet,
Antallet øges, og Plejen og Fodringen bliver bedre.
Ved Midten af forrige Aarhundrede var
Antallet af Svin nærmest lille. Et enkelt Aar
kunde der udføres godt 1000 Stykker, i 1852
saaledes 1395, men i det store og hele havde vi
ikke stort flere Svin, end der passede til vort
eget Forbrug af Flæsk. Men nu begynder der
at komme Fart i Svineavlen. En Udvidelse af
Mejeribruget var til Dels Skyld heri, thi
samtidig med, at der kom mere Fart i
Mejeribruget, produceredes der en stedse større Mængde
Skummetmælk, Kærnemælk og Valle, og for at
faa disse Mejeriprodukter omsat i Penge var
man nødt til at opfodre dem paa Svin.
Efterhaanden som Samfærdselsmidlerne blev bedre
og bedre, gik det ogsaa lettere at sende Svin
fra Produktionsstedet til et Marked, der laa
langt herfra, og alt i alt øgedes Antallet her i
Landet, samtidig med at Udførselen til
Udlandet steg.
Antallet af Svin her i Landet var:
| 1800 | c. 225000 |
| 1861 | 303976 |
| 1881 | 527417 |
| 1903 | 1456699 |
| 1914 | 2496686 |
| 1926 | c. 3034000 |
| 1871—75 | 7,0 | Mill. | kg | aarlig |
| 1881—85 | 7,9 | — | - | — |
| 1891—95 | 41,3 | — | - | — |
| 1901—05 | 76,4 | — | - | — |
| 1911—15 | 122,7 | — | - | — |
| 1925 var Eksporten | 191,5 | — | - | — |
| Eksporteret: | For: | ||
| Mælkeriprodukter | 616,2 | Mill. | Kr |
| Slagteriprodukter | 542,9 | — | — |
| Æg | 123,4 | — | — |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
