Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 806 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svineslagterier - Svine-Stald - Svinesteg - Svinesund - Svinesyge - Svinetidsel - Svinetyfus - Svineøje - Svinfellingar - Sving - Svingbasse - Svingbor - Svingbroer - Svingel (Hammel) - Svingel (Græsslægt)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svinedifteritis her i Landet — standsede denne
Udførsel. Da England den 4. Febr. 1892 lukkede
for Indførsel af levende klovbærende Dyr fra
Danmark, og det danske Landbrug herefter
gik over fra Kød- til Smørproduktionen, tog
Svineopdrættet naturligt et betydeligt Opsving,
da man i Biprodukterne ved
Smørfremstillingen fik et fortrinligt og billigt Svinefoder. —
Der opstod nu ret hurtigt en betydelig
Flæskeindustri, idet den Mængde Svin, der ikke
kunde finde Afsætning her hjemme, samledes paa
Eksportslagterier, der i letsaltet Tilstand
eksporterede Sideflæsket, Skinker og Hoveder,
medens Affaldsprodukterne fandt Afsætning her
hjemme. Man opnaaede herved at faa
fremstillet en ensartet, fortrinlig Vare, som hurtigt
indarbejdede sig en førende Stilling paa det
engelske Marked. Medens denne Industri fra
Begyndelsen alene varetoges af private S., blev
disse for en stor Del efterhaanden afløst af
Andelssvineslagterier, hvoraf det første blev
bygget 1888 i Horsens.

I Danmark findes f. T. 52
Andelssvineslagterier, der i 1924 slagtede 3290908 Svin, og 17
private S,, der i samme Tid slagtede 649687
Svin.

Fra 1905 har Landbrugsministeriet etableret
en meget indgaaende og omfattende, streng,
sanitær Kontrol
med samtlige
Eksportsvineslagterier.
Denne forestaas
for hvert Slagteris
Vedkommende af
1 eller flere af
Staten udnævnte Dyrlæger, der arbejder
under Tilsyn af 2 under
Landbrugsministeriet sorterende Veterinærinspektører. Flæsk,
navnlig Sideflæsk (Bacon), Skinker og
Svinehoveder, der udføres til England,
forsynes forinden af Kontrollen med det saakaldte
Lurmærke, der paastemples med rød Farve.
Paasætningen af dette Mærke er betinget af,
at Dyret baade i levende Live og efter
Slagtningen har vist sig sundt og bl. a. helt fri for
Tuberkulose i Krop og Organer, ligesom Svin,
der er lidende af Rachitis, ikke mærkes med
Lurmærket.
M. D-d.

Lurmærke.

Svine-Stald, se Stald.

Svinesteg (tysk Speck, eng. fat, fr.
avantage), i det typografiske Sprog det samme som
særlige økonomiske Fordele for Sætteren,
nemlig alt Satsarbejde, der honoreres ganske som
fortløbende tæt Sats, men ikke tager den
tilsvarende Tid at udføre.
E. S-r.

Svinesund, Berg Herred, Østfold Fylke, et
smalt af stejle Bredder omgivet Sund, der
danner Indsejling til Fredrikshald, idet S. forener
Singelfjorden (Singlefjorden) med Iddefjorden.
Ved S. er et i gamle Dage meget benyttet
Overfartssted paa Kystvejen mellem Norge
(Smaalenene) og Sverige (Bohus Len).
(P. N.). M. H.

Svinesyge (tysk »Schweineseuche«) er en hos
Svinet optrædende smitsom Lungebetændelse,
jævnlig ledsaget af Betændelse i Bryst- og
Bughinde samt Hjertesækken. S., der skyldes en
lille, ubevægelig, til Hønsekoleragruppen
(Pasteurella) hørende Bakterie, spredes let gennem
Grisehandelen og har i de senere Aartier naaet
en betydelig Udbredelse her i Landet. Den
henhører dog ikke til de Sygdomme, til hvis
Bekæmpelse der gennem Lovbestemmelser er
truffet særlige Foranstaltninger. Det er lykkedes at
begrænse de ved S. foraarsagede Tab ved
Vakcination og Serumbehandling. (Smlg.
Svinepest).
C. O. J.

Svinetidsel, se Svinemælk.

Svinetyfus, se Svinepest.

Svineøje (Arnoseris Grtn.), Slægt af
Kurveblomstrede (Cikorie-Gruppen) med en enkelt
Art Liden S. (A. minima [L.] Lk.), en 5—25
cm høj, omtr. ganske glat enaarig Urt med
talrige Stængler fra en Roset af aflange ell.
omvendt ægdannede Blade; Stænglerne er
ugrenede ell. lidet grenede, i Spidsen kølleformet
oppustede og hule. Smaa Kurve med gule
Blomster; Frugterne er 5-kantede og mangler Fnok.
Den vokser paa dyrkede Marker, hist og Lier
i Danmark, især i Vestjylland.
A. M.

Svinfellingar [’svinfæliŋgar], Svinafellsætten,
en kendt islandsk Slægt i 12. og 13. Aarh. Den
havde hjemme i det østlige Island; Slægtens
Hovedsæde var Gaarden »Svinafell« i
Austur-Skaptafellssyssel. Af denne Slægt var Sigurðr
Ormsson (s. d.), hans Brodersøn Jón
Sigmundarson og hans Søn, den afholdte
Høvding Ormr Jónsson paa »Svinafell« (d.
1241). Af Ormr’s Søn Sæmundr (d. 1252)
findes en særlig Saga, »Svinfellinga Saga«, der
er optaget i »Sturlunga Saga«. De fleste
Høvdinger af denne Slægt holdt sig uden for de
indbyrdes Stridigheder, der rasede i 13. Aarh.;
en Undtagelse herfra danner Brødrene Oddr
og Þorvarðr Þórarinssønner, der
søgte at vinde et Herredømme paa Nordlandet.
B. Th. M.

Sving, d. s. s. Haandsving.

Svingbasse, se Basse.

Svingbor, ogsaa kaldet Vimmelbor eller
Druebor paa Grund af den drueformede Knap
paa Svinget, se Bor, Fig.: Ældre Boresving.

Svingbroer, se Broer S. 58.

Svingel, kort Stang af Træ ell. Jern, som
hører til en Hammel, og hvortil Skaglerne
fæstes, hvis Hammelen ikke er indrettet saaledes,
at Skaglerne fæstes umiddelbart paa den. Se
Hammel.
(C. G. B.). O. P.

Svingel (Festuca L.), Græsslægt af
Svingelgruppen, med lancetformede, mangeblomstrede,
trinde Smaaaks, samlede i en lidet grenet Top
med enkelte ell. parvis stillede Grene, oftest
med Stak, udgaaende fra Inderavnens Spids.
Frugten langstrakt, furet, i Reglen med
tilvoksne Avner. Der findes c. 80 Arter,
fortrinsvis udbredte i tempererede Lande. I Danmark
og Norge 7—8 Arter, alle fleraarige, væsentlig
de samme i begge Lande. S.-Arterne giver et
vigtigt Bidrag til Danmarks Græsvegetation,
og Slægten findes repræsenteret paa de fleste
Jordbundsformer. Enkelte dyrkes som
Fodergræsser. Vigtigst bl. disse er Eng-S. (F.
pratenses Huds.) med flade, i Knoplejet indrullede
Blade med meget kort Skedehinde. Toppen
noget ensidig og sammenkneben. Topgrenene
parvis samlede, den ene med et enkelt, den
anden med flere Smaaaks; disse er
linie-lancetformede, 5- à 10-blomstrede; Inderavnen er
stakløs ell. med en ganske kort Stak;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>