- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svinkløv - Svinninge - Swinton - Swinton and Pendlebury - Svinø - Svipdag - Svir - Svištov - Svithjod - Svithun - Svitringen - Svitzer, Emil Zeuthen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i tidligere Tid, da Landet laa lavere end nu.
Da Erosionen ophørte ved Landets Hævning,
dækkedes Klintens nedre Del af det ved
Vejrsmuldringen løsrevne Kridt, og der dannedes
en jævnere Skraaning, der furedes af
Smaavandløb, hvorved Klinten fik et Udseende, der
minder om kæmpemæssige Svineklove;
samtidig dannedes en bred, stenet og sandet
Strandbred foran Klinten.
J. P. R.

Svinninge, Sogn, Sogne- og Stationsby i det
nordvestlige Sjælland (Tuse Herred, Holbæk
Amt). Byen, som ligger 16 km V. f. Holbæk,
havde 1921 140 Gaarde og Huse med 615 Indb.
(1911: 545, 1901: 520). Der er Kirke, Skole,
Mellem- og Realskole, Missionshus,
Forsamlingshus og Lægebolig; endvidere
Jernbanestation paa Holbæk—Nykøbing Banen, Postkontor
og Telegrafstation. Foruden mange handlende
og Haandværkere er der flere industrielle Anlæg,
saaledes Mølle, Dampmølle, Bryggeri,
Maltgøreri, Andelsmejeri,
Højspændings-Elektricitetsværk for Nordvestsjælland, Dampsnedkeri
og Savskæreri m. m. Af Pengeinstitutter: en
Sparekasse, en Filial af Holbæk Bank og
Kontor for den sjællandske Bondestands
Sparekasse; der er Hotel, Afholdshotel og
Markedsplads. I Byen er 1870 rejst en Mindesten for
Frederik VII og 1880 en Buste (af Jerichau) af
Kredsens mangeaarige Folketingsmand Oberst
A. F. Tscherning. Flere andre Byer og Gaarde i
Landet har ogsaa Navnet »Svinninge«.
(H. W.). M. S.

Swinton [’swintən], By i det nordlige
England, West Riding of Yorkshire, 16 km NØ. f.
Sheffield, er et vigtigt Jernbaneknudepunkt og
har Værksteder til Fremstilling af
Jernbanemateriel, desuden Glashytter, Lervare- og
Jernindustri. (1921) 13925 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.

Swinton and Pendlebury [’swintən - ən -
’pendlbəri], By i det nordlige England,
Lancashire, tæt ved Manchester, med Fabrikation af
Bomuldsvarer, Teglværker og med (1921) 30924
Indbyggere. I Omegnen flere Kulminer.
(M. Kr.). M. H-n.

Svinø (Svinoy), en af Norderøerne bl.
Færøerne; den skilles mod NØ. fra Fuglø ved
Fuglø Fjord og mod NV. og V. fra henh.
Viderø og Bordø ved S. Fjord. Den høje,
klippefulde Ø er ved en Dalsænkning, der gaar fra
S. Vig paa Østkysten mod V., og som kun er
34 m o. H., delt i to Dele; det højeste Punkt,
Havnetinde, 587 m, ligger paa den sydlige Del,
og nær ved Syspidsen naar »Mulen« 442 m;
paa den nordlige Del hæver Kildefjeld sig til
461 m. Øens hele Areal er 27,35 km2, og 1921
fandtes der 39 beboede Steder med 204 Indb.
(1911: 187, 1860: 90); den hører til Norderø
Syssel og udgør et eget Sogn. Paa Østkysten ved
ovenn. Vig ligger S. Bygd.
(H. W.). M. S.

Svipdag, 1) mytisk Skikkelse, Helten i
Eddadigtene Grógaldr og Fjolsvinnsmál (samt i
Folkevisen om Svejdal), vinder frem til det
Bjerg, hvor Møen Menglad ligger dvalebunden
af Elskovsattraa, og hun forløses ved hans
Komme. 2) Navn paa flere svenske
Sagnkæmper, deriblandt en af Rolf’s Kæmper,
Hovedpersonen i en i 12. Aarh. opfundet Eventyrsaga.
(Litt.: 1) »Danmarks gamle Folkeviser«, Nr
70 [2. og 3. Bd]; 2) Olrik, »Danmarks
Heltedigtning«, 1. Bd § 34).
(A. O.). H. El.

Svir, se Ladoga.

Svištov [’svi∫tå’f], Sistova, Swischtow,
Schistova, By i Bulgarien, ligger 195 km
ØNØ. f. Sofija paa højre Bred af Donau, hvor
denne naar sit sydligste Punkt. (1920) 11915
Indb. S. ligger ved et Overgangssted over
Donau og har en betydelig Handel og Skibsfart.
Særlig udfører den Korn og Vin. Hvor S. nu
ligger, havde Romerne en Militærstation. 1791
sluttedes her Fred mellem Østerrig og Tyrkiet.
1810 ødelagdes Byen af Russerne, og 1877 var
den Samlingspunkt for den russiske Armé efter
Overgangen over Donau, der fandt Sted 2 km
neden for S. 1878 tabte S. næsten Halvdelen af
sin Befolkning ved Tyrkernes Masseudvandring.
Ved S. gik Mackensen under Verdenskrigen
over Donau ind i Rumænien med tyske Tropper
i Slutningen af November 1916.
(H. P. S.). N. H. J.

Svithjod [’svi.tjoð], oldn. Svíþjóð, var
Navnet paa det nuv. Mellemsveriges østlige Del
nærmest mellem det gamle Öster- og
Västergötland paa Sydsiden og Gestrikland og Dalarne
paa Nordsiden og Värmland mod V., hvorimod
Sveakongens hele Rige kaldtes Svíaríki ell.
Svíaveldi. S. bestod af flg. Landskaber: Upplönd,
Tiundaland, Attundaland, Fjaðrundaland,
Vestmannaland, Suðrmannaland (hvilket Navn
endnu er bevaret), samt endelig Sjóland (ved
Kysten). Den vigtigste Del var Tiundaland med
Upsala og Upsalating. — S. en kalda (det kolde
S.) ell. en mikla (det store) er et Navn, der
undertiden findes brugt om Rusland (ell. dettes
nordlige Del); dette er vistnok opstaaet under
Bevidstheden om, at det russ. Rige
grundlagdes af Svenskere; dette S. betragtedes som et
Slags Fabelland, befolket med Jætter og Uhyrer.
F. J.

Svithun [’svitun, engelsk ’swiðin eller -þin],
engelsk Helgen, død som Biskop i Winchester
862. Relikvier af ham fandtes i »Saint Svithun’s
Skrin« i Stavangers Domkirke, der var indviet
til ham og den hellige Trefoldighed (se
Norge, »Kunst«). Det fandtes endnu 1517, da det
paa Foranstaltning af Biskop Hoskold
Hoskoldssøn blev undersøgt. Sandsynligvis blev Saint
Svithunds-Dyrkelsen overført til Norge af
Stavangers første Biskop Reinald, der var
Engelskmand af Byrd og vistnok kommen fra
Winchester (d. 1135).
(O. A. Ø.). Edv. B.

Svitringen, Kattegats Vestside, en Række
Puller og Revler med 4 1/4 à 5 m Vand, adskilte
ved Render af dybere Vand, som i en Afstand
af c. 10 km følger Kystens Retning N. f.
Indløbet til Limfjorden.
G. F. H.

Svitzer, Emil Zeuthen, dansk
Handelsmand og Bjergningsentreprenør, f. 9. Juni 1805,
d. 10. Apr. 1886. S. uddannede sig først til
Handelsmand og oprettede 1829 en Tømmerhandel
i Kbhvn, hvilken Forretning snart fik et
betydeligt Omfang. Den store Risiko, hvormed
Tømmertrafikken fra Norge og Sverige var
forbundet, henledede senere hans Tanker paa
Betimeligheden af at organisere Bjergning af
Ladninger og Skibe, som var komne i Nød.
Sammen med Styrmand Larsen oprettede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0834.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free