Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svor, Anders Rasmussen - Svorbe - Svornik - Svovl, vegetabilsk - Svovl (Grundstof)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom 17 Aar gl til Oslo og arbejdede her et Par
Aar som Billedskærer, medens han samtidig
gik paa Kunst- og Håndværksskolen, hvor
Middelthun var hans Lærer i Modelering. Efter at
han 1885 havde udstillet sine første Arbejder,
kom han ved en kunstinteresseret Vens Hjælp
til Kbhvn, og opholdt sig der i 6 Aar
(1886—92), væsentlig arbejdende under V. Bissen’s
Ledelse og samtidig (1886—88) ved
Kunstakademiet. Foruden at hugge Bissen’s Figurer i Marmor
udførte han i denne Tid ogsaa egne Arbejder,
saaledes Statuen »David«, der tilkendtes
Guldmedaille i Berlin 1891 (Statuen er gaaet tabt).
Ved Konkurrencen s. A. om
Tordenskjold-Monumentet for Oslo fik hans Udkast 1. Præmie,
men ved den anden — snævrere — Konkurrence
mellem Ender, Skeibrok og S. blev den førstes
Arbejde valgt. S.’s Udkast viste dog megen
Dygtighed og udmærkede sig ved Enkelhed i
Formgivningen og en beslutsom, mandig Ro i
Heltens Holdning. 1893—94 opholdt han sig 1 1/2
Aar med Kunstnerstipendium i Paris og
udførte her Gruppen: »De sidste Pulsslag« (en
Kvinde støtter sin døende Mand) og Statuen
»Ung Pige«, der nu ejes af Kunstmuseet i Oslo.
Navnlig det sidste Arbejde viser Kunstnerens
bedste Egenskaber i den nænsomme Udførelse
af det fine slanke Pigelegeme. Senere har S.
virket i Norge og har foruden andre mindre
Arbejder hugget en Buste af Fridtjof Nansen,
og en liden Gruppe, »Sorg«, begge i Marmor i
Kunstmuseet i Oslo. Et smukt Relief: »Kristus
i Gethsemane«, opr. fra 1886, men senere
omarbejdet 1899, tilhører Trondhjems Galleri. 1902
udstillede han et Par Udkast til et vordende
Monument for Komponisten Nordraak. 1905
udførte han Statuen »Svømmeren«, som 1913 blev
opstillet i Bronze i Kampens Park i Oslo, 1913
Fontænegruppen »Bølgen«, som i Bronze staar
i Skillebæk Park i Oslo. 1914 sejrede han i
Konkurrencen om Svend Foyn’s Monument, som
1915 blev rejst i Tønsberg. 1916 Mandsstatuen
»Efter Badet«, som staar i Bronze foran Bislet
Bad i Oslo. Den store Gruppe »Adam og Eva«
(1918) anser han selv for et af sine betydeligste
Arbejder. Han har leveret flere Idéudkast til
Eidsvolds-Monumentet for Oslo.
»Sømandsmonumentet« i Porsgrund blev afsløret 1923. — S. har
udstillet gentagne Gange efter 1884 paa Statens
aarlige Udstillinger i Oslo samt paa
Charlottenborg i Kbhvn 1887—91 og har med Redelighed
og Alvor udøvet sin Kunst i trange Forhold,
hvoraf den til en vis Grad har taget Præg. Hans
Kunst har mange tiltalende Træk, den ejer i
sine bedste Værker en enkel Skønhed, som er
Udslag af en fin og umiddelbar Naturfølelse.
Svorbe, se Øsel.
C. W. Sch.
Svornik [’zvårnik], se Zvornik.
Svovl, vegetabilsk, se Ulvefod.
Svovl, S, med Atomvægten 32, er et
Grundstof, der hører til Metalloiderne og henregnes
til samme Gruppe som Ilt, Selen og Tellur.
Det findes i fri Tilstand i vulkanske Egne, i
Kalk og Gipslag og dermed forbundne Kalk-,
Ler- og Mergellag. Endvidere forekommer det
i bunden Tilstand som Svovlmetaller, f. Eks.
Svovlkis, FeS2, Blyglans, PbS, Zinkblende, ZnS,
Kobberkis, Kobberglans o. a., samt som
Sulfater, f. Eks. Gips, CaSO4,2H2O, Tungspat,
BaSO4, Kiserit, MgSO4,H2O o. a. I Planteriget
forekommer det som Bestanddel af forsk.
Forbindelser, f. Eks. Sennepsolie, Løgolie;
endvidere er det en Bestanddel af mange
Æggehvidestoffer, hornagtige Stoffer,
Galdebestanddele o. a.
S. kan vindes af Svovlkis, FeS2, ved
Ophedning i Destillationsapparater uden Luftens
Adgang: FeS2=FeS+S; det faas ogsaa ved
Regeneration af Gasrensemasse og af de
svovlholdige Rester fra Sodafabrikationen. Den
overvejende Mængde vindes dog ved Rensning af
det i Naturen forekommende S., navnlig i
Provinsen Girgenti paa Sicilien. Fra indblandede
Mineraler skilles det ved Udsmeltning i Miler
ell. Kedler; det saaledes vundne Raasvovl
er ikke rent, men renses ved Raffinering i
Svovlovne, idet man opheder S. i cylindriske
Jernretorter og leder Dampene, over i murede
Kondensationsrum; saa længe Temperaturen i
disse Rum er under S.’s Smeltepunkt, fortættes
Dampene til et gult Pulver, saakaldte
Svovlblomster ell. Svovlblomme; men naar
den stiger højere, samles S. i flydende Tilstand
og aftappes i cylindriske Træforme, i hvilke
det størkner og danner Stangsvovl.
S. er ved alm. Temperatur et gult, fast
Legeme, som er uopløseligt i Vand; det er en
daarlig Leder for Varme og Elektricitet, men
bliver selv elektrisk ved Gnidning. S. kendes i
flere Modifikationer, af hvilke nogle er
uopløselige i alle neutrale Opløsningsmidler, medens
andre opløses let i Svovlkulstof, nogenlunde
let i æteriske Olier og Benzol, vanskeligere i
Æter og i Alkohol.
Det naturlig forekommende S. krystalliserer
rombisk i gennemsigtige Krystaller af
Vægtfylde 2,07, smelter ved 114° og er opløseligt i
Svovlkulstof, af hvilket det atter kan
udkrystallisere i samme Form. Denne Modifikation
dannes altid ved Temp. under 96°. Over denne
Temp. krystalliserer S. monoklinisk
(prismatisk S.), saaledes naar smeltet Svovl henstaar
ved c. 100°. Dennes monokliniske Modifikation
er ravgul, har Vægtfylde 1,98 og smelter ved
120°; opbevares den ved alm. Temp., gaar den
efterhaanden over til den rombiske
Modifikation.
Disse to Modifikationer danner begge ved
Smeltning en ravgul, olieagtig Vædske, som
ved Ophedning til højere Temp. antager en
mørk, brun Farve og ved c. 200° bliver i høj
Grad sejg og ikke kan hældes ud af det Kar,
hvori den er indesluttet; ved endnu højere
Temperatur bliver den igen flydende, men er
stadig mørkebrun, og ved 448° indtræder
Kogning. Hældes det mørkebrune, til henimod 400°
ophedede S. ned i koldt Vand, stivner det til
en mørkegul, plastisk Masse (plastisk eller
elastisk S.), der indeholder amorft, i
Svovlkulstof uopløseligt S. Ved Henliggen gaar det
atter over til alm. S. Svovldampenes Vægtfylde
er ved Kogepunktet 6,6, hvilket svarer til
Molekylvægten S6=192, men ved 834° er den 2,2,
svarende til S2=64.
Kolloidale Opløsninger af S. kan fremstilles
ved at blande koncentrerede Opløsninger af
Natriumthiosulfat og Svovlsyre, afkøle og
tilsætte Natriumklorid. Farven er lysegul i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
