Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svovlsyre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i det mindste ikke endnu har nogen væsentlig
Betydning for S.-Fremstillingen. Langt det
meste af den fremstillede S. er Halvfabrikata,
der umiddelbart paa selve Fabrikken
forarbejdes videre til andre kemiske Produkter; kun
en ringe Mængde kommer i Handelen. Alt
efter Anvendelsen stilles der meget forskellige
Fordringer til Styrken og Renhedsgraden, og
navnlig herefter vil Valget af den anvendte
Fremstillingsmetode komme til at foregaa.
Raamaterialer. Det oprindelig alene
anvendte frie Svovl har nu i Europa tabt al
Betydning for S.-Fremstillingen, i U. S. A.
anvendes det dog endnu i stor Maalestok. Langt
vigtigere er Metalsulfider, i første Række
Svovlkis, »Pyrit«, FeS2, der er det af alle
Svovlmetaller, som har det største Indhold af Svovl,
i ren Tilstand 53 %; det findes i Naturen i
praktisk talt ubegrænsede Mængder, f. Eks. i
Rio Tinto, Sulitelma og mange andre Steder.
Ved Udvindingen af Kobber, Zink og Bly af
de svovlede Malme fremkommer som
Affaldsstof svovldioxydholdig Ristegas, som nu i de
fleste Tilfælde anvendes til S.-Fremstilling.
Ogsaa visse Sorter af Gasrensemasse kan finde
Anvendelse.
S.’s Fremstilling. Man skelner mellem
to forskellige Fremstillingsmetoder, den ældre,
men endnu stadig til Fremstilling af svagere
og mindre ren Syre udelukkende anvendte
Blykammermetode, og den nyere
Kontaktmetode, som finder Anvendelse til
Udvinding af koncentreret, kemisk ren S. I begge
Tilfælde begynder Fremstillingen med
Udvindingen af en svovldioxydholdig Luftblanding
ved Afristning af det svovlholdige Raamateriale.
Dette sker i nu som oftest mekanisk drevne
Risteovne, høje Jerncylindre, indvendig
udmurede med en Beklædning af syrefaste Sten og
med 5—7 horisontale Herder, som bærer
Ristegodset, der ved Rørearme, som bæres af og
bringes til at rotere af en centralstillet Aksel,
stadig oprøres og efterhaanden bringes til at
falde fra den ene Herd til den anden gennem
Aabninger i disse. Samtidig blæses en
Luftstrøm hen over den glødende Kis, hvorved
dennes Svovlindhold forbrændes til
Svovldioxyd. Ved Svovlkis er Svovlindholdet saa
stort, at der udvikles en tilstrækkelig stor
Varmemængde til, at Ovnen, een Gang er sat i Gang,
stadig holder sig paa den til fuldstændig
Afristning nødvendige Temperatur; ved de fleste
andre svovlholdige Malme — f. Eks. ved
Zinkblende — er det nødvendigt at tilføre
yderligere Varme, hvad der sker ved at sende
Røggas fra et Fyr gennem de her hule Herdplader.
Afristningen ledes saaledes, at Ristegassen
kommer til at indeholde det for den senere
følgende Omdannelse til S. nødvendige
Luftoverskud; den medfører en Del Støv, der helt
eller delvis udskilles i Støvkamre, ved elektrisk
Støvudskillelse eller lignende; ved
Kontaktmetoden maa den yderligere renses meget
fuldstændigt fra en Række fremmede Luftarter, som
den paa Grund af Urenheder i
Raamaterialerne kommer til at indeholde. Det dannede
Afristningsprodukt, Kisslagger, Kisaske eller
Rødaske, naar Raamaterialet har været Svovlkis,
bestaar hovedsageligt af Jerntveilte og kan
udnyttes til Jernfremstilling, efter at først det i
Reglen tilstedeværende Kobber, — c. 0,2—1 %
— er udvundet i særlige Fabrikker.
Af den i Ristegassen indeholdte Svovldioxyd
skal nu S. fremstilles efter Ligningen
SO2+O+H2O=H2SO4.
Ved Blykammermetoden foregaar
dette under Medvirkning af Salpetersyrling, der
overfører den atmosfæriske Ilt til Svovldioxyden
ved en katalytisk Virkning; Salpetersyrlingen
forbruges ikke ved Processen, men genvindes
for største Delens Vedkommende af de til sidst
resulterende Afgangsgasser, ved at disse
udvaskes i et højt Taarn, »Gay Lussac«-Taarnet,
med S. af en passende Koncentration, hvorved
dannes »Nitrose«, en Opløsning af
Nitrosylsvovlsyre — »Blykammerkrystaller« — i S.
Salpetersyrlingen tilføres atter videre Mængder
af Ristegas ved at lade Nitrosen risle ned i
Modstrøm mod disse i et andet Taarn,
»Glover«-Taarnet, hvor de varme Ristegasser
»denitrerer« Nitrosen under Gendannelse af
salpetersyrlingsfri S. og fri, luftformig Salpetersyrling.
Selve Reaktionen mellem Svovldioxyd,
Salpetersyrling, Ilt og Vanddamp finder Sted i
»Blykamre«, mægtige Rum, der er dannede af
Blyplader, ophængte i Stativer af Træ eller Jern;
i Reglen passerer Luften efter hinanden 3—4
Kamre, i hvis Bund den dannede Syre,
»Kammersyren«, efterhaanden vil samle sig. De
forskellige Apparater er sammenstillede til et
System paa den Maade, at den varme Ristegas
først gennemstrømmer »Glover«-Taarnet, et
rundt eller kvadratisk Taarn, opbygget af Sten
af Chamotte eller af Volvic-Lava og fyldt med
Koks eller hule Stenlegemer; foroven tilledes
Nitrosen, blandet med en Del Kammersyre, og
fordeles jævnt over Taarnets Tværsnit. Fra
»Glover«-Taarnet gaar Ristegassen i afkølet
Tilstand og blandet med Salpetersyrling og
Vanddamp fra den i Taarnet noget inddampede
Kammersyre, eventuelt gennem en indskudt
Stentøjsventilator ind i det første Kammer og
herfra videre ind i andet og derfra til tredie,
eventuelt til fjerde Kammer. I disse sker
Hovedmængden af Reaktionen — en Del er
allerede foregaaet i »Glover«-Taarnet — og den
som en Taage dannede Syre fortættes sammen
med en Del overskydende Vand, driver ned ad
Kamrets Vægge og samler sig i Kamrets Bund,
hvorfra den fra Tid til anden bortfjernes.
Salpetersyrlingen gaar sammen med Ristegassens
Kvælstofindhold fra sidste Kammer gennem en
Blyrørsledning til »Gay-Lussac«-Taarnet — i
Reglen anvendes dog to eller tre saadanne,
indskudt efter hinanden; de bestaar af høje,
ret smalle Blytaarne, fyldte med Koks, der
overrisles med en Del af »Glover«-Syren. Fra det
sidste Taarn strømmer Afgangsgassen ud i
Luften; den vil altid indeholde noget
Salpetersyrling og derfor være brunlig farvet; der vil
altsaa i Praksis dog finde et Tab af denne
værdifulde Luftart Sted, der maa dækkes ved,
at der stadig indsprøjtes noget
Salpeteropløsning i første Kammer. Transporten af de
betydelige Syremængder, der skal løftes op til
Toppen af Taarnene, sker ved Trykluft eller
ved Pumper, bygget af syremodstandsdygtigt
Siliciumsjern. Hele Systemet anbringes i et Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
