Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydafrika - Sydafrikanske Republik - Sydafrikanske Union
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
foreløbig tælle 40 Medlemmer, hvoraf 8 var
udnævnte af Regeringen paa 10 Aar, og hvert af
de koloniale Parlamenter udvalgte 8, ligeledes
paa 10 Aar. Der var alm. Valgret for alle hvide
Indbyggere. Engelsk og Hollandsk var
ligeberettigede Sprog overalt i Unionen.
Centralforvaltningen overtog de enkelte Koloniers
Formuesbestand og Gæld. Unionens Oprettelse
skulde dateres fra 31. Maj 1910, Otteaarsdagen for
Freden i Vereeniging. Herbert Gladstone blev
det forenede S.’s første Generalguvernør.
Maj 1910 indtraf Gladstone. Han overdrog
Botha Dannelsen af det første
Unionsministerium. I Septbr fandt Valgene til
Unionsparlamentet Sted. To Partier stod over for hinanden,
det sydafrikanske Parti, ledet af Botha, og
Unionisterne, hvis Fører var Dr. Jameson. Det
første Parti var væsentlig hollandsk
(indbefattede de gamle Partier Bond, Unie og Het Volk),
det andet væsentlig engelsk. Dog mente Botha’s
Parti at kunne gøre Regning paa mange eng.
Stemmer, navnlig fra Arbejderne, men
Undervisningsministeren, General Hertzog, havde som
Minister i Oranje gennemført
Sprogbestemmelser, der vakte Misstemning bl. Englænderne,
og Unionisternes Agitation mod »Hertzogismen«
havde ikke ringe Virkning, saa at Valgene blev
en mindre betydelig Sejr for Nationalisterne
end ventet. Botha selv faldt i den Kreds, hvori
han havde stillet sig, men en anden Kreds blev
stillet til hans Disposition, saa at han dog kom
ind i Parlamentet. Valgene resulterede i, at
Botha’s Parti fik 67 Mandater, Unionisterne 40;
en lille Gruppe af 10 Uafhængige fra Natal stod
de sidste nær; dertil kom 4 Arbejdere fra the
Rand, der dannede en egen Gruppe. 4. Novbr
1910 aabnedes det første Unionsparlament
under store Festligheder i Kong George’s Navn af
Hertugen af Connaught. Generalguvernøren
anmodede Botha om at danne den første
sydafrikanske Regering, og han modtog Hvervet.
Botha’s sydafrikanske Parti blev nu
Forsoningens og Samarbejdets Parti; de uforsonlige
Boerer dannede Nationalistpartiet under Ledelse
af Generalerne de Wet og Hertzog.
Streikeuroligheder og ny Stridigheder med de indiske
Arbejdere optog Regeringen i Aarene indtil
Verdenskrigens Udbrud. Under denne fandt flere
Rejsninger Sted bl. Boererne; den farligste, der
lededes af De Wet og Beyers, blev slaaet ned
af Botha som Unionstroppernes
Øverstbefalende, Beyers omkom, De Wet blev taget til
Fange. Sydafrikanske Tropper erobrede Tysk
Sydvestafrika og deltog i Erobringen af Tysk
Østafrika. Imidlertid vandt Hertzog’s Nationalparti
Terrain under Krigen; dets Program var
republikansk. Efter Krigen deltog Ministrene
Botha og Smuts i Fredsforhandlingerne i
Europa. Botha døde kort efter at være vendt
tilbage til Sydafrika (Aug. 1919), men Smuts førte
hans Politik videre. Fredstraktaten blev
ratificeret af Parlamentet trods Hertzog’s
Modstand. Ved Valgene Marts 1920 havde
Nationalisterne Fremgang. Kabinettet Smuts’ Stilling
blev usikker, Forhandlinger med
Nationalisterne strandede, hvorefter Regeringen var henvist
til Samarbejde med Unionspartiet.
Strejkekampe Marts 1922 antog Karakter af et helt
Oprør, der maatte dæmpes ved kraftigt Opbud
af Militærmagt. Apr. 1924 opløste Smuts
Parlamentet. Nyvalgene bragte Regeringen i
Minoritet over for en Koalition af Hertzog’s
Nationalister og Republikanerne under Oberst
Cresswell, og Juli 1924 dannede Hertzog et Kabinet.
Dette Systemskifte har ikke haft saa
indgribende Følger som ventet var, og efter
Rigskonferencen 1926 har Hertzog erklæret sig fuldt
tilfreds med det opnaaede Maal af
Uafhængighed inden for Imperiet.
A. C.
Sydafrikanske Republik, se Transvaal
Sydafrikanske Union (Union of South
Africa, Unie van Zuid-Afrika), brit.
Dominion ell. Forbund af selvstyrende Stater i
Sydafrika, der erklærer sig hørende til det
britiske Verdensherredømme. Unionen bestaar af
de tidligere britiske Kolonier Kaplandet og
Natal samt de ved Boerkrigen (1899—1902)
erobrede Boerfristater Transvaal og
Oranjefristaten, og den er delt i 4 Provinser, svarende til
de nævnte Statsomraader, nemlig: Cape of
Good Hoope, Natal, Orange
Free-State og Transvaal; endvidere
administrerer Unionen som Mandant for Folkenes
Forbund South-West Africa
Protectorate (tidligere: Tysk Sydvestafrika), samt har
visse, navnlig Toldforbindelser med de
omliggende Protektorater: Bechuanaland, Basutoland
og Swaziland. Den egl. Unions Areal er 1225250
km2 med (1921) 6930727 Indb., hvoraf 1521635
Hvide og 5409092 Farvede. De enkelte
Provinsers Størrelse og Indbyggertal er:
| Areal | Hvide | Farvede | Total | paa 1 km2 | |
| Cape of Good Hope | 717313 | 651554 | 2132110 | 2783664 | 4 |
| Natal | 91382 | 137458 | 1292560 | 1430018 | 6 |
| Orange Free State | 130519 | 189142 | 440271 | 629413 | 7 |
| Transvaal | 286050 | 543481 | 1544151 | 2087632 | 5 |
| Union | 1225250 | 1521635 | 5409092 | 6930727 | 6 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
