- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
847

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Plantevækst) - Sydamerika (Dyreverden)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Hvede, som høstes tidlig paa Sommeren.
Planter, som ikke kan modne deres Frugt saa
tidlig, fordrer Overrisling. Oliven og Sydfrugter
trives med el. uden Vanding i denne Region.

I Bjergenes Kløfter antager Makibuskene
større Højder, og pletvis findes virkelig Skov.
Sammenhængende Skove forekommer dog først
Syd f. 36° s. Br., og her begynder den
tempererede Regnskovsregion baade
paa Kystcordilleren og paa Hovedcordilleren,
medens den i Længdedalen først begynder
noget Syd f. 37° s. Br. I denne Region er Vinteren
meget mild, c. 5°—10° for koldest Maaned, og
streng Frost er ukendt. Sommeren er derimod
meget kølig, c. 12°—17° for varmest Maaned.
Nedbøren er over 150 cm aarlig, de fleste
Steder endog over 200 cm aarlig. De største
Masser af Regn falder om Vinteren, men ogsaa
Sommeren er meget rig paa Nedbør. Den
naturlige Vegetation er yppig stedsegrøn Skov
med mangfoldige Arter af Træer, deriblandt fl.
Arter af stedsegrønne Bøge (Nothofagus) og
nogle Naaletræer. Enkelte løvfældende Arter er
indblandede saasom nogle Arter af Bøg.
Skoven er rig paa Bambusgræsser, træagtige
Bregner og Lianer. Som Epifyter optræder talrige
Bregner. Mosser forekommer i Mængde baade paa
Træerne og paa Jorden. I denne Region finder
man Palmer, Orangetræer, Fuchsier og
Pelargonier i Haverne, men de sydlandske Træer og
Buske bærer ikke Frugt. Kornsorter og
Frugttræer er de samme som i Mellemeuropa, og
allerede ved 42° s. Br. begynder der at blive
Vanskelighed ved at faa Kornet modent og
indhøstet i den kølige, regnfulde Sommer.
Derimod egner Landet sig fortrinligt til Avl af
Græs og derved til Avl af Hornkvæg. Mod S.
gaar denne Region over i den
magallaniske Skovregion. Vinteren er her mindre
mild, men Middeltemp. for koldest Maaned
holder sig dog stadig over 0°. Varmest Maaned
er 9°—12°. Nedbøren er stor og jævnt fordelt
over Aaret. Skovene er her fattige paa Arter.
De vigtigste Skovtræer er en stedsegrøn Bøg
(Nothofagus betuloides) og et Naaletræ
(Libocedrus tetragona). Bambusgræsser mangler, og
Lianerne er faa. En enkelt Træbregne
forekommer, men dens Stamme bliver aldrig høj,
saaledes som i Regnskovsregionen. Mosser
forekommer i Mængde, og medens sur Mosbund
kun findes pletvis i Regnskoven, er den
her Reglen. Grænsen mellem de to Regioner
er jævn og umærkelig. P. Gr. a. den kolde
Sommer egner denne Region sig ikke til
Kornavl. Den er næsten ubeboet. Paa Østsiden af
Cordillererne afløses de stedsegrønne Skove af
løvfældende Skov, dannet af to Arter
Bøg (Nothofagus antarctica og pumilio), som er
skovdannende i et smalt Bælte fra 41° s. Br.
til Østkysten af Ildlandet. I denne Region
findes kun faa beboede Steder, men der er ikke
Tvivl om, at Agerbrug vil kunne lykkes i en
større Del af den.

Ved Bjergenes Fod afløses Skoven af Steppe,
og her begynder den tempererede
Buskstepperegion
, som omfatter den sydligste
Del af den argentinske Republik. Mod N. gaar
den over i den subtropiske Busksteppe, men
Grænseomraadet er lidet kendt. I den
tempererede Buskstepperegion er Vinteren kølig
(÷ 11° til 6° for koldest Maande), og Frost
paa ÷ 10° forekommer. Middeltemp. for
varmest Maaned er noget højere end paa
Vestkysten, 10°—20°. Nedbøren er ringe og falder i
den største Del af Landet overvejende om
Vinteren. Langs Atlanterhavskysten er den jævnt
fordelt paa Aaret. Ved Magallanes Strædet er
derimod Sommeren rigest paa Nedbør.
Vegetationen afviger fra den subtropiske
Busksteppe ved Buskenes lavere Vækst og navnlig ved
de mange pudedannende Dværgbuske.
Græssteppe findes paa de gunstigste Steder. Kornavl
er i denne Region saa godt som overalt kun
mulig ved Hjælp af kunstig Vanding, og længst
mod S. danner Sommerens lave Temp. en
Hindring for den. Disse Egnes Fremtid ligger i
Udnyttelsen af Steppens Plantevækst til
Kvæggræsning, men Landet vil aldrig kunne føde en
nogenlunde tæt Befolkning.

Dyreverden.

Man kan i S. skelne mellem to
Faunaelementer: det neotropiske og det nearktiske. Det
første har udviklet sig i Løbet af Tertiærtiden i
S. og har derfra udbredt sig til den varmere
Del af Nordamerika, efter at Landforbindelsen
mellem de to Verdensdele var blevet fuldendt
i Slutn. af Tertiærtiden. Samtidig med denne
Vandring af det neotropiske Element mod N.
har Former, hørende til det nearktiske
Element, bredt sig fra Nordamerika til S. Inden
for det neotropiske Element kan man skelne
mellem to Lag. Det ældste Lag er i den
mesozoiske Tid indvandret fra Afrika dengang, da
der endnu var Landforbindelse mellem disse to
Verdensdele. Til dette Lag hører en Del lavere
Dyreformer, men af Pattedyr kun en lille
Familie af Pungdyr (Epanorthidæ), beslægtet med
de australske Myrepungdyr og omfattende to
Arter af Slægten Coenolestes, som lever i Ecuador
og Peru, men for øvrigt er lidet kendt. Bl. de
øvrige Former af dette Faunaelement kan
fremhæves nogle Øgler, Ormepadder, Lungefisk og
adskillige Grupper af Insekter og Bløddyr. Det
yngre Lag af det neotropiske Faunaelement maa
antages at være indvandret fra Nordamerika,
som i den senere Del af Kridttiden var
landfast med S. I Tertiærtiden, da de to
Verdensdele atter var adskilt, har det i S. gennemgaaet
en selvstændig Udvikling. Hertil hører i S.
Sapajuer og Egernaber (Cebidæ, Hapalidæ),
Gumlere, en Del nu uddøde Hovdyr, Flagermus,
hystrichomorfe Gnavere, Søkøer, de fleste af
S.’s Fugle, f. Eks. Tukaner og Kolibrier, Øgler,
Padder og ligeledes Flertallet af Insekterne.
Den faunistiske Forskel mellem S. og
Nordamerika er yderligere blevet forøget derved, at
adskillige af de Familier, som i S. har udviklet
sig videre, er uddøde i Nordamerika. Til de
nearktiske Former hører Repræsentanter for
Familier, som er vidt udbredt i Nordamerika
og til Dels ogsaa i den gamle Verden, der i den
største Del af Tertiærtiden har haft
Landforbindelse med Nordamerika og udvekslet
Dyreformer. Herhen hører f. Eks. Katte, Maarer,
Halvbjørne, Bjørne, Hunde, Harer, Hjorte, men
dernæst hører til dette Faunaelement enkelte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free