Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Den oprindelige Befolkning)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Redskaber, men Metallerne spillede dog en
langt ringere Rolle end Træ og Sten. Som
omtalt udgør Indianerne inden for denne
Kulturkreds endnu omkr. Halvdelen af Befolkningen,
medens Resten væsentlig er Mestitser. Hverken
her ell. i Chibchakulturens gamle Omraade har
Indvandringen af Negre strakt sig synderlig
videre end til Kystbyerne. Endnu kan man i
afsides Bjergegne se Indianerne anvende deres
gammeldags Metoder for Agerbrug og
Haandværk, men naturligvis er de i Nutiden Kristne
og i større eller mindre Grad
paavirkede af europæisk Kultur.
Den sydamerikanske
Steppekultur er knyttet til den
subtropiske og tempererede Zones
Græs- og Buskstepper, hvor
Befolkningen levede af Jagt.
De vigtigste Jagtdyr var
Guanacoer og Strudse, som man
drev hen mod et Sted, hvor de
angrebes af et Baghold af
Bueskytter. Efter Europæernes
Ankomst trængte Kendskab til
Hestens Brug hurtig ud blandt
Jægerstammerne, som
omdannedes til Rytterfolk, og Buen
fortrængtes nu af Bolaen, et
Redskab, som bestod af
Stenkugler, der var fæstnede til
Snore af Hud eller Sener. Naar
Dyret rammes, slynger
Snoren sig om det, samtidig med
at Stenene saarer det. Snart
blev Argentinernes
Kvæghjorde Indianernes vigtigste
Jagtdyr, og der fulgte forbitrede
Kampe, som har ført til
Jægerstammernes næsten fuldstændige
Udryddelse.
Den magallaniske Kultur har
sit Omraade ved Fjordkysten i
det sydlige Chile og helt ned
paa Ildlandets Sydkyst.
Mændene driver Jagt og bruger
dertil Harpun og Spyd.
Fiskekrog og Fiskenet kendes ikke,
men Kvinderne fanger Fisk
ved Hjælp af en simpel Linie
af Tang, hvortil Maddingen
er bunden. Kvinderne skaffer i
øvrigt Hovedmassen af den
daglige Føde ved at indsamle
Muslinger og andre spiselige
Dyr, dels paa Ebben, dels ved at skrabe dem
fra Baade, byggede af Bark ell. Planker,
sammenholdt med Bast. Klæder kendes ikke trods
det barske Klima. Mændene bærer i Reglen
kun et Skind paa Ryggen, medens Kvinderne
hyller Underkroppen ind i et Skind. Huset er
en rund Hytte af Grene, dækket med Mos,
Bark og gamle Skind. Pottemageri kendes ikke.
Disse lavtstaaende Folk har aldrig været
talrige og er i Nutiden uddøende.
Kulturen i de tropiske Skove og
Savanner. En stor Del af Stammerne i dette
Kulturomraade hører til 4 store Sprogætter,
foruden hvilke der dog findes adskillige
mindre Sprogætter. I en stor Del af Brasilien fra
Amazonflodens Munding til det nordlige
Argentina bor saaledes Tupifolk. Længst mod
Ø. i Brasilien er de uddøde og gaaet op i den
talrige Mestitsbefolkning. I Paraguay og de
tilgrænsende Dele af Argentina har derimod
Guaranierne, et Tupifolk, under Paavirkning
af Jesuitter antaget Kristendommen og er gaaet
stærkt frem i Kultur og Folkemængde, saaledes
at Guaranisproget i Paraguay tales lige saa
meget som Spansk. Spredt ind mellem Tupierne
bor der i den østlige Del af Brasilien
Gezfolk. Befolkningen paa de smaa Antiller var
i Opdagelsestiden Karaiber, og herfra
bredte denne Sprogæt sig over Guayana ned i
Brasilien, hvor Bakairierne ved Rio Xingús Kilder
er det sydligste Folk af denne Sprogæt. Paa
de store Antiller er Aruakerne forlængst
uddøde, men i Nutiden lever Stammer af
Nu-Aruak-Sprogætten fra Goajira Halvøen i
Colombia og fra Guayana over den vestlige Del
af Amazonas Sletten. I denne Kulturkreds
repræsenterer visse Gezstammer, f. Eks.
Botokuderne i det østlige Brasilien, et ældre
primitivt Kulturtrin uden Agerbrug. Mændene jager
 |
| Kulturomraader i det gamle Sydamerika. (G. Hatt). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
