Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre / 853 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydamerika (Den indvandrede Befolkning) - Sydamerika (Politiske Forhold) - Sydatlantis - Sydaustralien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siden Beg. af 16. Aarh. Indførslen af
Negerslaver fra Vestafrika fortsattes indtil over Midten
af 19. Aarh. I Brasilien ophævedes Slaveriet
først 1888. I alt antages der at være 8—9 Mill.
Negre og Mulatter i S. Talrigst findes Negrene
i de hede Kystegne i det østlige og nordlige
Brasilien, hvor de i enkelte Stater sammen
med Mulatterne udgør Hovedmassen af
Befolkningen. Ligeledes er de fleste Indbyggere i
fr. og holl. Guayana Negre ell.
Negerblandinger. I de subtropiske Stater i den sydlige Del
af S. har Negrene aldrig spillet nogen større
Rolle, og det samme gælder de tropiske
Andesstater, hvor der levede en talrig og arbejdsom
Indianerbefolkning. Kun i de hede Kystegne
havde man Brug for Negre. I Peru antages Negrene
f. Eks. at udgøre 2 % af Befolkningen, i
Colombia angives Negre og Mulatter til 5 %. De
samme Forhold findes i den vestlige Del af
Venezuela, hvorimod Hovedmassen af
Indbyggerne i de caraibiske Kystbjerge er Mulatter,
medens ublandede Negre er talrige ved Kysten.

I de senere Aar er der til S. indvandret en
Del Asiater, navnlig ind. Arbejdere til Britisk
Guayana, hvor de udgør 42 % af Befolkningen
og allerede er talrigere end Negrene (39 %).
De stammer ganske overvejende fra Forindien.
En langt ringere Rolle spiller javanske
Arbejdere i nederlandsk Guayana og Kinesere,
navnlig i Peru. I alt anslaas de Hvide at udgøre
c. 35 % af Indbyggerne i S., Indianerne 12 1/2
%, Mestitser 37 %, Negre og Negerblandinger
15 %, Asiater 1/2 %.

Politiske Forhold.

Langt den overvejende Del af S. er
selvstændige Stater, medens europ. Kolonier kun spiller
en underordnet Rolle. Nedenstaaende Tabel
giver en Oversigt over Staterne og deres
Indbyggertal. Det maa dog bemærkes, at Landene
ikke er opmaalt, og Arealangivelserne skyldes
kun Maalinger paa Kort. Fra enkelte Stater
haves ingen nogenlunde ny Folketællinger.

	km2	Indb.		pr km2
Venezuela	1020400	2411952	(1920)	2
Colombia	1127380	5855077	(1918)	5
Ecuador	307200	1300000	( — )	4
Peru	1871150	4500000	( — )	3
Bolivia	1470000	1744568	(1900)	1
Chile	757370	3754723	(1920)	5
Argentina	2950520	7885237	(1914)	2
Paraguay	253100	1000000	( — )	4
Uruguay	186920	1564620	(1922)	8
Brasilien	8550000	30635605	(1920)	4
Selvst. Stater.	18494040	60600000	( — )	3
	km2	Indb.		pr km2
Falklands Øer	16800	2087	(1921)	—
Brit. Guayana	233810	297691	(1921)	1
Nederl. —	129000	128822	(1921)	1
Fransk —	78900	44202	(1921)	1
Kolonier	458510	472802	(1921)	1

Herefter skulde S. dække et Areal af 19 Mill.
km² med en Befolkning paa 61 Mill. Indbyggere.
En planimetrisk Beregning af Verdensdelens
Areal giver imidlertid kun 17,6—17,8 Mill. km².
Befolkningstætheden er overordentlig ringe.
Nogenlunde velbefolkede er kun visse
Distrikter i Venezuelas, Colombias og Ecuadors
Højlande, samt nogle Dele af den chilenske
Længdedal (mere end 20 Indb. pr km²). I Brasilien
har kun Staterne Alagoas og Rio de Janeiro
mere end 20 Indb. pr km² og nogle andre
Kyststater mellem 10 og 20, men hele
Verdensdelens Indre er yderlig tyndt befolket, og over
store Strækninger gaar Folketætheden ikke op
til 1 pr km². Store frugtbare Landstrækninger
ligger og venter paa at udnyttes, men p. Gr. a.
Klimaet kommer Nordeuropæere ikke i
Betragtning som Indvandrere. Disse Egne vil blive taget
i Besiddelse af Folk af sydeuropæisk
Afstamning, af Asiater og Blandingsfolk.

Skønt Landet endnu kun i saa ringe Grad
er udnyttet, er S. dog et vigtigt
Produktionssted for en Mængde Fødemidler og Raastoffer.
Af Plantestoffer maa nævnes Hvede og Majs
(Argentina). Brasilien har Verdens største
Produktion af Kaffe, men ogsaa Venezuela og
Colombia spiller en betydelig Rolle for
Verdensproduktionen af denne Vare. Kakao udføres i
større Mængde fra Brasilien, Ecuador og
Venezuela, Bananer fra Colombia, Sukker fra
Brasilien, Guayana og Peru, Bomuld fra Peru,
Tobak fra Brasilien, Garvebark og
Garvestofekstrakt fra Argentina. Desuden leverer
Paraguay og det sydlige Brasilien Paraguayté,
der er en yndet Drik i hele den sydlige Del
af S. Brasilien en stor Producent af
Kautsjuk, men tillige leveres betydelige Mængder
af denne Vare fra de med Regnskov bevoksede
Strækninger af Nabolandene, navnlig fra
Guayana og den nordøstlige Del af Bolivia. — Af
Kvægavisprodukter producerer navnlig
Argentina og Uruguay store Kvantiteter af levende
Kvæg, frosset Kød og Kødkonserves. Læder
udføres fra Brasilien, Huder fra Argentina,
Venezuela og Colombia. Argentina og Uruguay
producerer Uld i betydelig Mængde, Peru
Alpakauld. Ogsaa i Henseende til
Bjergværksprodukter spiller S. en ikke ubetydelig Rolle.
Nord-Chile er Verdens største Producent af
Salpeter. Chile leverer desuden Kobber og
ligeledes Peru. Guld produceres i Venezuela og
Colombia, Sølv i Venezuela og Bolivia, Platin i
Colombia, Tin i Bolivia, Petroleum i Peru. Kul
er fundet i Brasilien, Chile, Colombia og flere
Steder, men ikke i stor Mængde. Industrien
sysselsætter kun faa Mennesker i S., selv i
Argentina og Brasilien, hvor den spiller den
største Rolle. Et enkelt Produkt af Haandværk har
Bet. for Udførslen, nemlig Panamahatte, af
hvilke den største Del produceres i Ecuador.
(Litt.: W. Sievers, »Süd- und
Mittelamerika« [Leipzig og Wien 1905]; M. Vahl og G.
Hatt, »Jorden og Menneskelivet«, Bd II
[Kjøbenhavn 1923]; A. H. Keane, Central and
South America, I—II [London 1909—11]. I
øvrigt henvises til Litteraturfortegnelsen ved de
enkelte Lande).
M. V.

Sydatlantis, se Sydamerika, S. 837.

Sydaustralien, South Australia, Stat i det
australske Commonwealth, begrænses mod V.
af Vestaustralien, mod N. af Nordterritoriet,
mod Ø. af Queensland, Ny Syd Wales og
Victoria, mod Syd af det indiske Ocean.
Landgrænserne er alle retliniede, følgende Meridianer og
Breddekredse. Ved Kysten danner Oceanet dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>