Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydaustralien - Sydbay - Sydbrabant, - Syd Carolina - Syd-Dakota - Sydenham - Sydenham, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statens 5 Valgdistrikter. Den eksekutive
Myndighed kan ikke opløse dette Kammer. Andet
Kammer, House of Assembly, bestaar af 46
Medlemmer valgt paa 3 Aar i 19 Valgkredse. Statens
Indtægter i Aaret 1923 var 8,9 Mill. £. St.
Udgifterne 9,0 Mill. £ St., Statsgælden 62,5 Mill. £ St.,
hvoraf mere end Halvdelen har været anvendt
til Jernbaner, Telegrafer og Vandingsanlæg.
Landbrug er Hovederhverv. 2,4 Mill. Acres var
(1923—24) tilsaaet med Hvede og der avledes
31,6 Mill. Bushels. Desuden dyrkes Byg (3,3
Mill. Bushels) og Havre (2,1 Mill. Bushels). Af
Hø avledes 778153 t. Vin avlen er betydelig og
havde 1922-23 en Værdi af 860525 £.
Desuden dyrkes betydelige Mængder af Oliven,
Korender, Æbler, Aprikoser, Ferskener, Mandler,
Oranger o. s. v. Avlen af Lucernehø og Frugt
er væsentlig knyttet til Vandingsanlæg, af
hvilke de største findes i den sydøstlige Del af
Landet ved Murray River. Der holdes betydelige
Mængder af Kvæg. 1923 fandtes 264150 Heste,
425811 Stkr. Hornkvæg, 75520 Svin og 6305133
Faar. Faareavlen drives mest uden
Sammenhæng med Agerbrug, og selv om de bedste
Græsgange findes i de Egne, hvor Kornavl
uden Vanding er mulig, strækker Faareavlen
sig langt ud i de tørre Egne i Landets Indre.
1923—24 kunde S. udføre Korn for 7,2 Mill. £ St.,
Kvægprodukter for 5,4 Mill. £ St., foruden
betydelige Mængder af tørret og frisk Frugt.
Bjergværksdriften spiller i S. en mindre Rolle end
i de øvrige australske Stater. Det vigtigste
Produkt er Jernmalm, af hvilket der 1923 vandtes
for 445303 £ St. Desuden vindes Kobber til en
Værdi af 232172 £ St., Salt for 113143 £ St, Gibs
for 46729 £ St., Guld for 14031 £ St.
Kobberminerne forekommer navnlig paa Yorke Halvøen.
Industrien er mindre betydelig. Indførselen
havde 1922—23 en Værdi af 10,8 Mill. £ St.,
Udførselen 13,6 Mill. £ St. Der udføres navnlig Uld,
Hvede, Hvedemel, Kobber o. a. Mineraler, Kød,
Smør, Honning, Vin, Frugt, Huder. 1922—23
indgik i Havnene 1242 Skibe med 4,3 Mill. t,
hvoraf 3,9 Mill. britiske. Der findes 44000 Miles
Veje og 3400 Miles Statsjernbaner, hvoriblandt
den transkontinentale Jernbane fra Port
Augusta i S. til Calgoorlie i Vestaustralien, som i
Forbindelse med andre Linier danner en
Tilknytning mellem Queenslands og Vestaustraliens
Kyster.
Historie. Allerede 1627 iagttog
Hollænderne den vestlige Del af S.’s Kyst og kaldte
Landet Nuyt’s Land; men først Flinders, der
1802 opdagede Kangaroo-Øen og de store
Indskæringer, er den egl. Opdager af S. 1830 gik
Sturt op ad Murray, og 1831 foreslog Baron
Anlæggelsen af en Koloni. En selvstyrende
britisk Koloni blev dog først proklameret 1836,
og i de flg. Aar skete der saadanne
Jordspekulationer og Svindlerier, at England 1841
midlertidig maatte ophæve Fribrevet og gøre S. til
Kronkoloni. Snart kom der dog atter rolige
Forhold. 1856 fik S. sin nuv. Forfatning, der
1894 ændredes derhen, at Kvinderne fik
Valgret. 1863 kom Nordaustralien under S.’s
Styrelse, og 1900 gav S. sin Tilslutning til den
australske Forbundsstat. (Litt.: Gordon, The
Central State South Australia [Adelaide 1906];
Blochet, History of South Australia
[Adelaide 1911]; Gordon & Ryan, Handbook of
South Australia [Adelaide 1914]; A. G. Bruce,
The foundation and settlement of S. A.
[Adelaide 1924]).
M. V.
Sydbay, Grønland, Navnet, som holl.
Hvalfangere i Beg. af det 18. Aarh. gav Fjorden
Isortok (ɔ: den uklare) i Holsteinsborg Distrikt,
og tillige den største Ø N. f. Fjordens Munding
(Ukivik ɔ: Overvintringsstedet); 67° 12′ n. Br.
S. var Samlingsstedet for de hjemvendende
holl. Skibe. Paa Øen, der har en ret god Havn,
oprettedes 1756 et Handelsetablissement, som
atter nedlagdes 1764 og flyttedes til
Holsteinsborg.
G. F. H.
Sydbrabant, se Brabant.
Syd Carolina, se South Carolina.
Syd-Dakota [-də’koutə], se South Dakota.
Sydenham [’sidənəm], en af Londons sydlige
Forstæder, beliggende paa Grænsen mellem
Kent og Surrey Counties og midt imellem
Forstæderne Croydon og Deptford. S. danner en
Rode (ward) i Metropolitan Borough of
Lewisham, 9,5 km S. f. London Bridge. (1921) 71652
Indb. Tidligere kendt for sine Sundhedskilder,
nu Bosted for den rigere Middelklasse. Den
egentlige Udvikling af Bydelen begyndte først
med Opførelsen af Krystalpaladset (Crystal
Palace) s. d. Den store Park spænder over
80 ha.
(M. Er.). M. H-n.
Sydenham [’sidnem], Thomas, eng. Læge,
f. 10. Septbr 1624 paa Wynford Eagle i
Dorsetshire, d. 29. Decbr 1689 i London. Fra 1642
studerede S. ved Magdalen-College i Oxford,
men da Karl I blev fordrevet fra London s. A.,
meldte han sig til Parlamentshæren og deltog
i Borgerkrigen i nogle Aar. Han genoptog saa
Studierne, blev 1648 Baccalaureus og s. A.
Medlem af All. Souls College. Under
Urolighederne kom imidlertid Univ. i Forfald, og antagelig
har S. været en længere Tid i Montpellier, den
gl. Hippokratismes Sæde, men dette benægtes
dog fra flere Sider. Fra 1655 praktiserer S. i
London, men allerede tidligere havde den
Sygdom, der dræbte ham, vist sig. Han led af
ægte Gigt, en Lidelse han selv mesterligt
beskrev i Tractatus de podagra (1683). For at
gøre sig S.’s uhyre Bet. klar — ogsaa for vor
Tid — maa man vide, at S. stod ganske uden
for alle Teorier og Eksperimenter, som han
fandt uden synderlig Værdi, idet Lægen kun
havde sine Erfaringer og Resultaterne af sin
Undersøgelse at stole paa. Han saa ogsaa paa
Sygdommene som havende et typisk Forløb, en
Udvikling, saa at de Synspunkter man maatte
anlægge over for dem, var de fra
Naturhistorien kendte. S. anbefalede ogsaa at
klassificere dem paa samme Maade, som det gøres
med Planterne. Han blev derfor en saare
fremragende Nosograf, der i sin Teori
nærmede sig stærkt til den gl. hippokratiske Lære,
idet han ogsaa fremholdt Bet. af Vædskerne i
Legemet og af Udskillelsen af de
sygdomsvækkende Stoffer, der begunstigedes ved Febers
Indtræden. Over for de epidemiske Sygdomme
opretholdt S. Teorien om en genius epidemicus,
idet han hævder, at disse Sygdommes Type kan
forandres ved kosmiske ell. atmosfæriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
