Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydney (By i Australiens forenede Stater)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa en Halvø mellem Rushcutters Bay i Ø. og
Darling Harbour i V. Paa Halvøens Nordkyst
danner Port Jackson de mindre Bugter
Woolloomoolo, Farm Cove og S. Cove, af hvilke
Farm Cove gør Tjeneste som Flaadestation.
Naar fraregnes den allerældste Del, er S.
ganske regelmæssig anlagt, og Gaderne forløber
fra N. til S. ell. fra Ø. til V. Bl. Gaderne, der
nu for største Delen er brolagte med Træ,
fremhæves George Street, der er S.’s længste
Gade og gennemskærer Byen fra N. til S.,
indtil den ved Redfern bøjer mod SV. under Navn
af George Street West. De øvrige vigtigere
Færdsels- og Forretningsaarer er Pitt Street,
York Street, Markt Street, King Street, Hunter
Street, Elizabeth Street samt Macquarie Street.
De vigtigste Parkanlæg er den smukke bot.
Have og Hyde Park, der rummer
Mindesmærker for Cook, Burke, Prins Albert og Dronning
Victoria og undertiden benævnes
»Domænerne«, samt Belmore Park, Prins Alfred Park,
Victoria Park, Wentworth Park, Centennial
Park og Moore Park. De vigtigste saavel
offentlige som private Bygninger i S. er opførte
af en Sandsten, der brydes i Omegnen og er et
udmærket Byggemateriale. De smukkeste
Bygningsværker er S.-Univ., den anglikanske
Skt-Andrews-Katedral, den kat. Marie Kirke,
Kirkerne Skt-Patrick og Skt-Phillip, den
byzantinske Synagoge i Elizabethstreet,
Guvernørpaladset, der er opført i Tudor-Stil og ligger i
Parkanlægget V. f. Farm Cove,
Parlamentsbygningen, Mønten, Provinsretten,
Toldbygningen, Posthuset, der er en ital.
Sandstensbygning, hvis Façade prydes af en Kolonnade med
Granitsøjler, Biblioteket, der rummer over
150000 Bd, Mus., der er opført i gr.-rom. Stil,
Crown Land Office o. fl. a. Regeringsbygninger,
fl. Bank- og Forsikringsanstalter, S. Morning
Herald’s og Daily Telegraphi Avispaladser,
Frimurerbygningen, Australian- og
Unionklubberne samt Royal-, Garrick-, Imperial- og
Tivoliteatrene. Endvidere maa nævnes flere
humane Institutioner som S.-Hospitalet i
Macquariestreet, Good Samaritan Institution,
Børnehospitalet i Glebe, Gladesville-Asylet og
Skt-Vincent-Hospitalet i Darlinghurst. Den førnævnte
Skt-Andrews-Katedral, der er opført paa samme
Sted som en ældre, nedreven Kirke fra 1819,
er en smuk gotisk Bygning med to Taarne og et
særdeles rigt udstyret Indre. Den ny katolske
Marie-Katedral er efter gentagne Ildebrande
genopført efter en storartet Plan og er nu et
af Byens monumentaleste Bygningsværker.
Univ., der er stiftet 1850, havde 1926 203 Lærere
og 2688 studerende, hvoriblandt c. 661 Kvinder.
Yderligere har S. et australsk Museum, der er
grundlagt 1836 og rummer naturhistoriske,
palæontologiske samt etnografiske Samlinger, et
nylig fuldendt Kunstmuseum, der indeholder et
ikke ringe Antal moderne Malerier og nogle
Skulpturværker, samt et Observatorium, der
aabnedes 1858, og Byen er Sæde for New South
Wales’ geol. Undersøgelse, for det 1821
stiftede Royal Society of New South Wales samt
for Australasian Association for the
advancement of Science, der er stiftet 1888 og udgiver
et Tidsskrift. — For Folkeoplysningen sørges
der godt, og Byen er godt forsynet med
saavel lavere som højere Skoler. Byen forsynes
nu med godt Drikkevand fra Nepean gennem
en over 100 km lang Vandledning, der toges i
Brug 1901. — Da S. ligger midt i et udstrakt
Kulbassin, der udnyttes baade N. og S. f.
Byen, har den naturlige Betingelser for en
betydelig Industri til Trods for Mangel paa
Arbejdskraft og en høj Arbejdsløn.
Skibsbyggeriet, der en Aarrække stod meget højt, er atter
gaaet stærkt tilbage, men i St f. er der
opblomstret en betydelig
Skibsreparationsvirksomhed. En Mængde Arbejdere er sysselsatte
i Statens Værksteder for Fabrikation og
Reparation af Jernbanemateriel. Yderligere findes
flere store Tobaksfabrikker, Skotøjsfabrikker,
Møller, Garverier, et stort Sukkerraffinaderi,
Konservesfabrikker, Olie- og Sæbefabrikker,
Fabrikker for Klæde- og Traadvarer, Glasværker
samt Fajance- og Møbelfabrikker. S. staar ved
flere Jernveje i Forbindelse med det indre af
New South Wales, og den har Landets vigtigste
Eksport- og Importhavn, der desuden staar i
Dampskibsforbindelse med alle vigtigere
Havne i Sydhavet samt dels gennem Sues-Kanalen,
dels om Kap Hoorn med London, Marseille,
Bremen og Rio Janeiro. De vigtigste
Udførselsvarer er Uld, der særlig gaar til London, Talg,
Læder, friske og konserverede Kødvarer, Guld
og Kul. Indførselen bestaar især af
Manufakturvarer og Klæder, Maskiner, Raasukker,
Korn, Mel, Fisk, Øl og Spirituosa, Træ og
Cement. Handelshavnens vigtigste Dele er S. Cove
med sin 396 m lange kredsrunde Kaj (Circular
Quai) samt den østlige Bred af Darling
Harbour, der er tæt besat med de forsk.
Dampskibsselskabers Værfter og Anlægspladser. Over
den indre Del af Darling Harbour fører en Bro
til Kvarteret Pyrmont. Byen har en Børs og et
Handelskammer samt flere Banker. Saavel
Krigshavnen som Indløbet til Port Jackson forsvares,
ved flere Forter. I admin. Henseende er S. Sæde
for New South Wales’ Guvernør, Regering og
Parlament samt for en engelsk Biskop og en
katolsk Ærkebiskop. 1921 havde Kommunen S.
en Indtægt af 2068156 £ St., medens Udgiften
var 2060635 £ St. Forstadskommunernes
Indtægter var 1535089 £ St. Udgiften 1664504 £ St.
S. havde samme Aar en Gæld paa 9,3 Mill. £ St.,
Forstadskommunerne 1,4 Mill. £ St.
S., der undertiden fejlagtig skrives Sidney, og
som af Byens Indbyggere kaldes »Sydens
Dronning« (Queen of the South), grundlagdes 26.
Jan. 1788 af den eng. Kaptajn Phillip og fik
Navn efter den daværende eng.
Indenrigsminister. Man havde nemlig fundet den ældre
Straffekoloni Botany Bay uheldig beliggende og
flyttede den derfor til S. ell. rettere S. Cove
ved Port Jackson, hvilken udmærkede
Indskæring var undgaaet Cook’s Opmærksomhed. S.
var i de første Decennier en ubetydelig
Landsby, og 1800 havde den med Garnison endnu
kun 2500 Indb. Efter Deportationens Ophør
steg Byen imidlertid hurtig; 1846 havde den
38360 Indb., 1856 53360, 1861 56845 og med
Forstæder 93685, 1871 134745, 1887 348845 og
1901 487900. Da nogle af Arbejderforstæderne
ikke har været i Stand til at opfylde Tidens
Krav til Hygiejne og moderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
