- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
862

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opnaaet store Resultater. Ombord fandtes en
Stab af Videnskabsmænd, bl. hvilke
Botanikeren Joseph Hooker (s. d.). Skibet
»Terror« havde til Chef Kaptajn Crozier
(som førte det samme Skib paa
Franklin-Ekspeditionen, hvor han med alle andre
fandt sin Død). Skønt James Clark Ross først
kunde stikke i Søen den 16. Septbr 1839, da de
to nys nævnte Ekspeditioner allerede befandt
sig i Antarktis, lykkedes det ham dog ganske
at stille sine Konkurrenter i Skyggen, ja det
kan med Sandhed siges, at han kom til at
overstraale alle tidligere Sydpolfærder gennem
de store Resultater, som opnaaedes. Da han i
Tasmanien erfarede, at Wilkes og d’Urville just
havde gennemsøgt den Egn, hvor Gauss mente,
den magnetiske Sydpol fandtes, besluttede han
at omgaa disses Arbejdsfelt, og han søgte
længere østover for der at forsøge et Fremstød
mod S. i det forholdsvis isfrie Hav, som
Balleny i 1839 havde truffet paa c. 170° ø. L. To
Sydsommere (1840—41 og 1841—42) anvendte
nu Ross til Udforskning af dette Havomraade,
som siden med god Grund kom til at bære
hans Navn (Ross Havet). Nytaarsdag 1841
mødte Ekspeditionen paa 66° Br. Pakisen, som
det tog en Uges Tid at passere, hvorefter man
traf paa isfrit Farvand til Stadfæstelse af
Weddell’s Opdagelse. Paa 70° 23′ Br. og 170° 50′
ø. L. viste Inklinationsnaalen, at den
magnetiske Sydpol maatte ligge meget sydligere end
beregnet af Gauss. Ross styrede nu mod SV. i
Haab om gennem det isfrie Hav at kunne naa
den. Den 9. Jan. 1840 befandt Ekspeditionen
sig kun 4 km fra et Land (paa 71° 15′ s. Br.
og 171° ø. L.), som var bleven set den foreg.
Dag. Man saa en Bjergkæde, hvis Højde
ansloges til 2—3000 m, og som kaldtes Admirality
Range; dens højeste Top kaldtes Mt. Sabine, og
et fremspringende Punkt ved Kysten kaldtes Kap
Adare. Det var her, at en eng. Ekspedition
under Nordmanden Borchgrevink et Par
Menneskealdre senere, først af alle,
overvintrede paa Landjorden i de antarktiske
Egne. Ross gik nu videre i S. langs
Østsiden af den opdagede Kyst, Victoria Land,
som han fulgte 6—700 km. Landet var
sneklædt, og gennem Dalene kom Gletschere ned.
Man passerede nogle vulkanske Øer, landede
paa Possession Øen, og i en Afstand af 220 km
var det høje, sneklædte Land synligt; Mt.
Melbourne’s Højde ansloges til 4500 m. Den 22.
Jan. havde man naaet den hidtil — af Weddell
— naaede højeste Bredde 74 1/2°. Pakisen
tvang nu Skibene til at fjerne sig fra Land.
Franklin-Øen, hvorpaa man landede,
opdagedes. Den 28. Jan. ved Midnatssolens klare Lys
opdagede Ross i østlig Retning et større
Landomraade, der syntes at opløse sig i mindre
Øer. Jo længere Skibene imidlertid sejlede
frem mod det, desto højere syntes Øerne at
hæve sig over Horisonten, og til sidst saa Ross,
at det var Toppe af meget høje Bjerge, som
saa ud til at danne en i Ø.-V. forløbende Kyst.
En af Toppene syntes hyllet i Skymasser. Det
saa ud, som om Sneen i tætte Skyer drev hen
over den; men noget efter kunde man tydelig
se, at det maatte være Røg, der med
Mellemrum blev skudt ud fra Toppen. Der var ingen
Tvivl: Man havde her, ganske uventet, truffet
en Vulkan. Naar Skyerne forsvandt, skelnedes
der tydeligt Lava paa Kraterranden, og nogle
af Officererne mente endog at kunne se
flydende Lavastrømme vælte sig ned fra Toppen.
Bjerget fik Navnet Erebus (3890 m), medens
en mindre Top Ø. for benævnedes Terror
(3317 m). Paa denne saas ingen Røgsky; man
antog derfor, at det var en Vulkan, som f. T.
ikke var i Virksomhed. Man var nu paa 77°
s. Br., og man havde altsaa her opdaget
Jordens sydligste Vulkaner. Erebus’ Beliggenhed
beregnedes til 77 1/2° Br. og 167° ø. L. Straks
efter den interessante Opdagelse skulde Ross
gøre en anden, ikke mindre interessant i disse
Egne: Allerede ved et første Forsøg, man
gjorde paa at nærme sig Land, var det paafaldende
at se en hvid, lav Linie ligge nedenfor
Bjergene; da man kom nærmere, viste det sig at
være en lodret Ismur, hvis Højde var mellem
45 og 60 m. Dens Overflade syntes fuldkommen
flad og horisontal. Bag den laa en Kæde af
høje Bjerge, hvilke fik Navnet Parry
Mountains. Isranden, som Ross kun paa ét Sted
kunde se op over, strakte sig videre i østlig
Retning, og han sejlede nu langs denne fra den
28. Jan. til den 5. Febr (fra 168° ø. til 167° v.
L.); men det lykkedes ikke at lande paa noget
Punkt af dette nyopdagede Isomraade, som
(paa 161° v. L.) bøjede mod NØ.

Det var den berømte »Isbarrière«, som
snart opfattedes som den mægtige Yderkant af
en umaadelig Indlandsis. Ogsaa ovenfor denne
Ismur, som syntes at have en jævn Overflade,
saa man i nordøstlig Retning et Klippeland hæve
sig til betydelige Højder; det var Kong Edward
VII’s Land, som Scott 60 Aar senere kaldte
det. Her, i en sydøstlig Bugt af Isbarrièren,
naaede Ross den 23. Febr 1842 sin højeste
Bredde, 78° 9′ 30″ s. og 173° 20′ v. L. Efter
19 Aars Forløb var Weddell’s Rekord slaaet
med 3° 55′.

Ross var imidlertid atter gaaet mod V., og
han fik paa ny de to Vulkaner i Sigte; men da
et passende Overvintringssted ikke kunde
findes, maatte han ogsaa opgive at finde den
magnetiske Sydpol, og under vanskelige
Isforhold sattes Kursen N. paa forbi Kap Adare,
hvorefter Kysten af Victoria Land fulgtes saa
tæt, som Isen tillod det, i nordvestlig Retning,
men han fik ikke Wilkes Land i Sigte og
vilde som Følge deraf ikke fæste Lid til dets
Eksistens. I Begyndelsen af April 1841 ankom
han til Hobart paa Tasmanien efter at have
foretaget den navnkundigste Rejse, som hidtil
var bleven foretaget i Sydpolaregnene. Den
følgende Sydsommer (1841—42) begav Ross
sig paa sin anden Sydpolsfærd til
det efter ham opkaldte Ross-Hav; men
allerede paa 57° s. Br. og 147° v. L. mødte
han Is, ell. fem Grader nordligere end Aaret
før. Den 17. Decbr 1841 stødte han saaledes
paa Pakisbæltet, gennem hvilket det tog
samfulde 48 Dages Kamp at vinde frem. Paa 78°
10′ s. Br. og 161° 27′ v. L. naaede Ross den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0884.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free