- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
866

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

basaltiske, hvoraf Fastlandet væsentlig bestaar. Ved
magnetiske Observationer var den magnetiske
Sydpol bleven nøjere bestemt end hidtil. I rent
geogr. Henseende viste Kap Adare sig mindre
heldig som Operationsfelt, da Landets stærke
Stigning til c. 4000 m og de stejle Isbræer
forhindrede Undersøgelser i det Indre af
Syd-Victoria Land.

Den 7de internationale
Geografkongres i Berlin
i 1899 havde faaet en
overordentlig Bet. for den internationale
Sydpolsforskning, hvilken Ekspeditionerne under de
Gerlache og Borchgrevink yderligere havde
fremmet. Vel var de hidtil i Sydpolarlandene
opnaaede rent geogr. Resultater kun
forholdsvis ringe. En Kyststrækning hist og her og en
Del Øer var opdagede, men i øvrigt var der Is
og atter Is. Det formodede antarktiske
Landomraade kunde kun erkendes paa en fire, fem
Steder og ofte kun ved mindre
Kyststrækninger. Efter det lidet, som var bleven set af
dette Land, og at dømme efter Prøver af
Bjergarter, som var hjembragte, maatte man
formode, at der i en tidligere Jordperiode havde
været landfast Forbindelse mellem Antarktis
Land og Sydamerika, maaske ogsaa med
Australien og Ny-Zeeland. Fremragende
Videnskabsmænd fra mange Lande ivrede for et
internationalt Samarbejde paa den antarktiske
Forsknings Omraade, og fra alle Sider
hen-pegedes paa, at skulde der udsendes S., maatte
de Principper, som Fridtjof Nansen havde
gennemført paa »Fram«-Færden, blive en
Rettesnor for lgn. Undersøgelser i Sydpolarlandene.

Det 20. Aarh. blev da indledet med
Virkeliggørelsen af Tanken om til forskellige Omraader
i de antarktiske Egne at afsende
Ekspeditioner, med videnskabelige Stabe om Bord. En
paa Berliner-Kongressen nedsat international
Kommission udarbejdede nu et Program for
ensartede og samtidige magnetiske og meteor.
Iagttagelser paa alle jordmagnetiske
Observatorier og midlertidige Stationer S. f. 30° s. Br.
for Tidsrummet 1. Oktbr 1901 til 31. Marts 1903.

En eng., tysk og svensk Ekspedition skulde
udsendes i Efteraaret 1901, og hertil sluttede
sig en skotsk i 1902 og en fr. i 1903. De havde
hver sit Virkefelt. Den tyske og eng.
Ekspedition var fortræffelig udrustet og forberedt,
efter Nansen’s Principper, og ved mange
samvirkende Kræfters Arbejde. I Aug. 1901 var de
to Ekspeditioner klar til Start, og det lykkedes
den sv. Geolog Otto Nordenskjöld,
rigtignok i al Hast at starte en svensk S. Argentina
oprettede en magnetisk-meteor. Station paa
Ildlandet, endvidere planlagdes en samtidig
skotsk Ekspedition, som dog først kom af Sted
i Novbr 1902, endelig i Aug. 1903 afsendtes
ogsaa en fr. Ekspedition til Vest Antarktis,
saaledes at der i Aarene 1904—05 virkede hele 5
Ekspeditioner paa forsk. Angrebspunkter
og efter en fælles Plan. De Resultater, som
disse Ekspeditioner hjembragte, var meget
betydelige i strengt videnskabelig Henseende,
mindre m. H. t. det geogr. Spørgsmaal om Lands
og Vands Fordeling. Kun én af
Ekspeditionerne kom til at overvintre inden for det
antarktiske Omraade, altsaa S. f. Polarkredsen,
og kun denne ene paa det antarktiske
Fastland, de andre fire maatte overvintre
i subantarktiske Egne, og én kom i det hele
taget ikke sønden for disse, hvilket altsammen
i væsentlig Grad fik Indflydelse paa det rent
geogr. mindre gode Udbytte.

Den eng. Ekspedition, som var
udrustet af Stat og Private med en Bekostning
af 1640000 Kr., stod under Kommando af den
kun 30 Aar gl. Marinekaptajn Robert Scott,
som førte »Discovery«, det første i England
udrustede, til Polarforskning byggede Skibe, og som
var større end de andre Ekspeditioners Skibe.
Af alle de internationale Ekspeditioner blev
denne den, der hjembragte det rigeste Udbytte,
navnlig i rent geogr. Henseende; men den
havde ogsaa faaet tildelt det gunstigste
Arbejdsomraade, Syd-Victoria Land, hvor den fik et
fortrinligt Vinterkvarter. The National
antarctic Expedition
afsejlede den 8. Aug. 1901 fra
Cowes, gik over Kapstaden til Ny-Zeeland, som
Ekspeditionen forlod Juleaften, udrustet for 2 3/4
Aar, med 50 Deltagere og 23 sibiriske Hunde.
Allerede i Januar 1902 var man uden større
Vanskelighed trængt gennem Pakisbæltet til
Kap Adare, hvorfra Østkysten af Syd-Victoria
fulgtes til Vulkanerne Erebus og Terror, som
viste sig at ligge paa en Ø. Derfra sejlede
Scott mod Ø. langs den store Isbarrière til
152° 30′ v. L., ell. næsten 150 Sømil længere,
end man før var naaet i denne Retning. Scott
kaldte et isdækket Højland (som Ross havde
skimtet) med store Bræer (lavere end
Syd-Victoria Land) og beliggende for Østenden af den
store Isbarrière, for Kong Edward VII’s Land,
hvorefter han atter satte Kursen mod V. langs
Isbarrièren. Det lykkedes at lande ved en
Aabning i Isbarrièren, og herfra gjordes en
kort Slæderejse mod S. til Borchgrevink’s
højeste Bredde 78° 50′ s. Br. En Ballon-captif
opsendtes fra Landingsstedet til 200 m’s Højde.
Sit Vinterkvarter tog Scott med Skibet i Mc
Murdo Sund paa 77° 49′ s. Br. og 166° 42′ ø.
L., S. f. Vulkanen Erebus, og her begyndte
man de foreskrevne Observationer, som varede
hele to Aar. Imidlertid Aar der for private
Midler i 1902 udrustet et Hjælpeskib »Morning«,
Kaptajn Colbeck (der havde deltaget i
Borchgrevink’s Ekspedition). Det var et
tidligere norsk Fangstskib, som dog ikke
formaaede at komme »Discovery« nærmere end
paa 8 km. Der blev da over Isen tilført
sidstnævnte forskelligt, og Scott bestemte sig, da
det ikke lykkedes at faa »Discovery« frigjort af
Isen, til en ny Overvintring, medens »Morning«
vendte hjem med noget utjenstdygtigt
Mandskab fra Hovedekspeditionen. Fra
Vinterkvarteret i Mc Murdo Sundet foretog nu Scott
med to Ledsagere, Shackleton og
Wilson, en højst anstrengende Slæderejse, som
varede i 14 Dage; paa denne døde alle
Hundene af fordærvet Føde; men den 29. Decbr
1902 naaedes desuagtet den højeste Bredde,
82° 17′, som nogensinde var naaet, og fra dette
Punkt saas, under 83° Br., Bjerge, hvis højeste
Toppe angaves til 4300 m. Denne Slæderejse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0888.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free