- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
868

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Havdybder. Den 8. Febr 1903 slap »Gauss« fri af
Isen, og drev nordover. Da det var umuligt at
finde et nyt Overvintringssted i den drivende
Is, fortsatte man N. paa. Den 3. Maj kom
Ekspeditionen, efter fortsatte Undersøgelser i det
ind. Hav, til Durban; derefter gjordes et
Ophold i Capetown, hvorfra Hjemrejsen
tiltraadtes, efter at en Anmodning om Ekspeditionens
Forlængelse til fortsatte Undersøgelser i de
antarktiske Egne var bleven afslaaet. Forinden
»Gauss«’ Ankomst til Durban havde man i
Tyskland foretaget Skridt til Afsendelsen af en
Hjælpeekspedition. Den 24. Novbr 1903 ankom
»Gauss« til Elben. Straks efter Hjemkomsten
blev det udmærkede Skib solgt til Kanada. Det
var derfor paa et indkøbt, norsk Fangstskib,
at den anden tyske Sydpolfærd under Løjtnant
Filchner senere maatte afsejle i Sommeren
1911.

Den sv. Ekspedition var med stor
Energi bragt i Stand af Dr. Otto
Nordenskjöld
(s. d.) ved Støtte af private og forsk.
Institutioner. Ekspeditionen afsejlede den 16.
Oktbr 1901 fra Göteborg paa det fra Nathorst’s
og Amdrup’s Nordpolarrejser vel kendte
»Antarctic«, et opr. norsk Fangstskib, som førtes af
den tidligere omtalte norske Ishavsfarer,
Kaptajn C. A. Larsen. Under et kort Ophold i
Buenos Ayres kom den argentinske
Underløjtnant i Marinen Sobral om Bord for at
deltage i Ekspeditionen. Den argentinske
Regering, der paa Staaten-Øen havde oprettet en
Station, som skulde samvirke med de
antarktiske Ekspeditioner, interesserede sig levende
for Ekspeditionen og støttede denne med Kul
og Proviant. Den 20. Decbr afsejlede
»Antarctic« med 29 Mand om Bord fra Buenos Ayres
og naaede Nytaarsdag 1902 Falklands-Øerne,
hvor der købtes en Del Hunde for at supplere
de under Nedrejsen ved Sygdom og Varme for
største Delen omkomne Grønlandshunde. Efter
et Besøg paa Staaten-Øen fortsattes Rejsen S.
paa, og den 10. Jan. fik man
Syd-Shetland-Øerne i Sigte; der foretoges dernæst Landgang og
Undersøgelser længere S. paa langs den delvis
ukendte Vestside af Vest Antarktis. Det
godtgjordes, at Gerlache-Kanalen var en
Fortsættelse af Dumont d’Urville’s Orléans-Kanal, og
overhovedet kunde det konstateres, at
Louis-Philippe Land og Danco Land var en
Fortsættelse af Biscoe’s Graham Land. For første
Gang passeredes Antarctic-Sundet, mellem
Louis-Philippe Land og Joinville-Øen.
Isforholdene blev efterhaanden saa vanskelige, at
man maatte opgive at følge Vestkysten og den
19. Jan. vende om paa omtr. 66° Br. og 60°
v. L. Man vilde nu forsøge at følge Østsiden
og se at trænge ned i Weddell-Havet.
Isforholdene var ugunstige, og derfor landsattes midt
i Febr i Hast et Overvintringsparti, bestaaende
af Nordenskjöld, Sobral og fire
andre paa Snow-Hill-Øen, ved Østsiden af
Landet (64° 22′ Br. og 57° v. L.). Efter to Dages
ihærdigt Arbejde med at lande
Stationsmateriellet maatte »Antarctic« p. Gr. a. Isen
forlade Stedet, og Kaptajn Larsen førte det ud af
Polaregnene og tilbragte Vintertiden (d. v.
s. Sommeren 1902) ved Falklands-Øerne,
Syd-Georgien og Ildlandet, hvor der var nok at
gøre for Skibets Stab af Naturforskere. Under
Ledelse af Docent, Dr. Gunnar
Andersson
, der imidlertid var stødt til
Skibsekspeditionen, gik Skibet atter, i Novbr 1902, S. paa,
foretog først et stort Kortlægningsarbejde paa
Vestsiden af Graham Landet, gik derpaa over
paa Østsiden for at afhente
Overvintringspartiet, men standsedes her overalt af Isen. For
dog paa en ell. anden Maade at naa
Overvintringspartiets Vinterstation landsattes
Gunnar Andersson, Løjtnant Duse og Matros
Grunden i »Haabets Vig« paa Nordsiden af
Fastlandet, og de forsøgte med Slæde at naa
derned fra Landsiden. Samtidig med, at de af
helt vanddækket Drivis i et af Sundene i
Ø-Komplekset tæt ved Vinterstationen nødtes til
at vende tilbage til det i »Haabets Vig«
nedlagte Depot, kom »Antarctic« under sine
energiske Forsøg paa fra Havsiden at naa
Stationen i Besæt i Isen, blev skruet i Stykker og
sank, den 12. Febr 1903, nogle Mil fra
Snow-Hill-Øen. Med Besvær lykkedes det
Besætningen over Drivisen at naa den noget nordligere
liggende Poulet-Ø. P. Gr. a. de eksceptionelt
uheldige Isforhold var Ekspeditionen altsaa nu
bleven delt i tre Partier, som ikke kunde
hjælpe hverandre, ikke vidste noget om hverandres
Skæbne, ikke ejede noget Middel til atter at
forlade Polarlandet og ikke havde tilstrækkelig
Proviant for den kommende Vinter. At alt gik
godt, skyldtes kun den Omstændighed, at Jagt
paa Sæler og Nedslagtning af Pingviner
skaffede det fornødne Tillæg af Brændsel og Føde
baade i den lille Tremandshytte i »Haabets
Vig«, i den store Tyvemandshytte paa
Poulet-Øen og i det fasttømrede Vinterhus paa
Snow-Hill-Øen. Saa snart Foraaret (d. v. s.
Efteraaret 1903) begyndte, brød Tremandspartiet op
og søgte ned til Vinterstationen; man traf
undervejs Nordenskjöld og Bodman, der
var ude paa Slædetur — den anden større
Slædetur, som Overvintringspartiet havde
foretaget. Kort efter kom ogsaa Kaptajn Larsen
m. fl. i Baad fra Poulet-Øen til Stationen, og
s. D., den 8. Novbr 1903, naaede Officererne
fra en argentinsk Undsætningsekspedition paa
»Uruguay«, Kaptajn Irizar, dertil. Ogsaa en
sv. Undsætningsekspedition under Kaptajn
Gyldén var afsendt; men den argentinske
kom den i Forkøbet. Uden større
Vanskeligheder (1903—04 var i Modsætning til 1902—03
et godt Isaar) bragtes nu samtlige Deltagere
paa nær en ung norsk Matros, der var død paa
Poulet-Øen, velbeholdne til Buenos Ayres. Den
sv. Ekspedition kom hjem med ganske gode
Resultater; men — som Nordenskjöld selv med
Nøgternhed og Beskedenhed indrømmede i den
Bog, han skrev om Ekspeditionen — den kom
noget forhastet af Sted, var p. Gr. a.
Pengemangel middelmaadig forberedt, og »Antarctic«
var ikke et Skib som »Fram« og »Gauss«,
bygget kun til Polarfart. Slædeekspeditionerne fik
ikke den forønskede Udstrækning og taalte
ingen Sammenligning med, hvad der er
præsteret i Nordpolarregionerne. Endelig
kuldkastede »Antarctic«’s Forlis hele Programmet. Skønt
store Samlinger gik tabt ved Forliset, var det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free