- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
869

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hjembragte Materiale betydeligt og særdeles
værdifuldt. Gunnar Andersson medførte
saaledes højst værdifulde Forsteninger fra
»Haabets Vig«, hvilke i Bet. overgik, hvad
Nordenskjöld fandt paa Seymour-Øen. De meteor.
Observationer fra Vinterstationen var af stor Bet.
En Del Kortlægninger af Vest Antarktis og den
mægtige brede Isterrasse, som Nordenskjöld
fandt ud for Kong Oscar’s Land, var en
betydelig geogr. Opdagelse; den gav, mente man,
Forklaringen paa de flade Isbjerge i Sydhavet.
Man indhøstede derhos Erfaringer, som blev af
Bet. for kommende Ekspeditioner.
Overførelsen af Slædehunde fra Grønland til
Sydpolaregnene viste sig vanskelig, og Falklandshunde
duede ikke til Slædetrækning, især ikke
sammen med de glubske Grønlandshunde. Man fik
at vide, at Sæler og Pingviner næsten overalt
ved Vest Antarktis Kyster kunde yde rigelig
og brugelig Føde og Brændsel. Man lærte, at
Isforhold og Klima var saa vekslende, at man
for at opnaa gode Resultater maatte ligge paa
Lur, Aar for Aar, for at kunne gribe Chancen.
De pludselige og heftige Storme i Forbindelse
med stærk Kulde og Snefog viste, at
Slædeekspeditioner havde langt haardere Vilkaar
end i Nordpolarlandene.

Den skotske Ekspedition, der kom
et Aar senere af Sted end den engelske, tyske
og svenske, blev ledet af Naturforskeren
William Bruce, som tidligere om Bord i et
skotsk Fangstskib havde besøgt de antarktiske
Egne. Ekspeditionsskibet, »Scotia«, Kaptajn
Robertson, var et tidligere norsk
Fangstskib; fire Videnskabsmænd, foruden Lederen,
befandt sig om Bord. Ekspeditionen var mest
beregnet paa oceanografiske Undersøgelser;
men den skulde tillige gøre Fremstød i
Sydpolarhavet. Den 8. Novbr 1902 afsejlede den
fra Kingstown, og den 26. Jan. 1903 fra
Falklands-Øerne. Syd-Orkney-Øerne anløbes. Det
var nu Hensigten at gøre Fremstød i
Weddell-Havet; Polarkredsen passeredes den 18. Febr;
paa 70° 25′ Br. og 17° v. L. maatte man dog
vende om, og den 21. Marts 1903 ankom man
til Syd-Orkney-Øerne, hvor Skibet frøs inde i
8 Maaneder, og en videnskabelig Station
oprettedes paa Laurie-Øen. Til Trods for Øernes
forholdsvis lave Bredde (c. 60° s. Br.) tilhører
de det sydatlantiske Kuldestrøg, som viste sig
stærkt udpræget ved den svenske Ekspeditions
Vinterkvarter 3 1/2° sydligere. Isen brød op i
Slutningen af Novbr, hvorpaa Skibet,
efterladende Stationsbesætning, sejlede til Buenos
Ayres.

Paa den anden Rejse S. paa forlodes Port
Stanley paa Falklands-Øerne den 9. Febr 1904.
Efter Besøg ved Stationen paa
Syd-Orkney-Øerne, hvor Videnskabsmænd efterlodes,
sejlede »Scotia« S. paa, mødte Pakisen under 66°
Br. Den 3. Marts naaede man paa 72° 25′ Br.
og 18° v. L. en Gletscher, der fulgtes i fire
Dage til 74° Br. og 24° v. L. Her opdagedes
Land, der kaldtes Coats Land, efter to Mænd,
der havde støttet Ekspeditionen. Dette Land
antoges at være en Del af det antarktiske
Kontinent. Det lykkedes ikke at lande. Skibet
kom under Isskuringer i Besæt og frigjordes
den 14. Marts. Den 5. Maj ankom
Ekspeditionen til Capetown efter at have foretaget
Landgang paa Gough-Øen. Ogsaa denne
Ekspedition mødte Velvilje hos den argentinske
Regering, og ved dens Afrejse overtog argentinske
Meteorologer Stationen paa Lauric-Øen.
»Scotia« vendte tilbage til Clyden den 21. Juli 1904.

Den skotske Ekspeditions Hovedbetydning
kom til at ligge i dens oceanografiske
Undersøgelser i et før næsten ukendt Havstrøg; men
»Scotia« var ogsaa, m. H. t. oceanografisk
Udstyr, bedre rustet end noget tidligere
antarktisk Ekspeditionsskib. Intet Skib havde hidtil
hjembragt et rigere oceanografisk og biol.
Materiale fra antarktiske Havdybder. Det viste
sig, at Weddell Havet, i Modsætning til det
forholdsvis grundede Ross Hav (700 m), var et
Hav med jævne Dybder af 4000—5000 m. Fra
c. 72° s. Br. aftog Dybden raskt sydover til 285
m. Denne Omstændighed i Forbindelse med
Isens Beskaffenhed, det rige Fugleliv som og
Bundprøverne gav tydelige Tegn paa Lands
Nærhed. Den 6. Marts 1904 saas ogsaa paa c.
2 Sømils Afstand en mægtig Isvæg, og inden
for den isdækte Højder — en nyopdaget
Kystrand af det antarktiske Fastland.

Ogsaa en fr. Ekspedition under Dr.
Charcot (s. d.) kom til at danne et Led i det
internationale antarktiske Arbejde i disse
Aaringer; den afsejlede vel senere end de fire andre
Ekspeditioner, men den arbejdede efter et lgn.
Program som hine. Det blev Frankrigs
Bidrag til disse Undersøgelser. Dr. Charcot
havde selv pekuniært støttet Ekspeditionen og
ladet det Skib, »Le Français«, som skulde
benyttes, bygge. Den 23. Aug. 1903 afsejlede Skibet
fra Havre med en videnskabelig Stab om Bord.
Maalet var at fortsætte og fuldstændiggøre de
af de Gerlache gjorte Opdagelser. Efter bl. a.
at have anløbet Buenos Ayres sattes Kursen i
Slutn. af Jan. 1904 S. paa fra den argentinske
Station Uschuya paa Ildlandet, og faa Dage
efter fik man Øerne N. f. Gerlache-Kanalen i
Sigte, anstillede Undersøgelser her, fortsatte
Rejsen i sydvestlig Retning, og efter en Kamp
med Isen maatte der søges Vinterkvarter i en
lille Bugt ved Wandel-Øen, hvor man i Land
opførte Bygninger til Fremme af
videnskabelige Iagttagelser, og herfra foretoges nu
Slædeekspeditioner. I Slutn. af Decbr kunde Rejsen,
da Isen brød op, fortsættes, og efter at have
overskredet Polarkredsen fik man Alexander
I’s Land i Sigte; men de overordentlig
ugunstige Isforhold gjorde det umuligt at naa dette,
endnu ubesøgte Polarland. Man maatte vende
om, og det lykkedes derefter at konstatere
Forbindelsen mellem Graham Land og
Alexander I’s Land, og den nyopdagede Kystrand blev
kaldet Loubet Land. Men midt i Jan. stødte
»Le Français« paa et Skær og sprang læk.
Det lykkedes at udbedre Skaden nogenlunde,
og efter fortsatte Undersøgelser forlod man
midt i Febr. 1905 Polaregnene. Den 4. Marts
ankom Skibet til Patagonien, hvorfra man gik
til Buenos Ayres. Her købte den argentinske
Regering Skibet, og i Juni ankom Dr. Charcot
og hans Rejsefæller til Frankrig.
Ekspeditionen hjembragte et værdifuldt geofysisk og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free