- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
871

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

senere Lag af Sandsten, gennembrudt af
Eruptiver. Under 85° Br. var iagttaget en
Kulformation, som Bevis for et mildere antarktisk
Klima i en tidligere Jordperiode. Der
konstateredes endelig en Tilbagegang i Bræernes
Udbredelse.

Omtr. samtidig med Shackletons store
Slæderejse havde der fundet en kortvarig
Slædeekspedition Sted med det Maal at naa den
magnetiske Sydpol, under Professor David,
ledsaget af Douglas Mawson og A.
Mackay
; der medtoges to tungt læssede
Slæder, som Deltagerne selv trak. Paa Havisen
langs Victoria Landets Østkyst gik man N. paa,
landede nær ved Drygalski Bræen, og efter en
vanskelig Opstigning naaedes et 2300 m højt
Plateau, hvor man, den 16. Jan. 1909, bestemte
den magnetiske Sydpols Beliggenhed til 72° 25′
s. Br. og 155° 15′ ø. L. Det viste sig, at den
ikke længere, som paa Ross’s Tid, flyttede sig
Ø. paa, men at den ligesam den magnetiske
Nordpol bevægede sig i nordvestlig Retning. Den
3. Febr 1909 ankom de 3 Mænd, efter 122 Dages
Rejse, til Kysten, hvor de havde forladt den,
og den flg. Dag var de saa heldige at blive
optagne af »Nimrod«. Imidlertid var de
forskellige videnskabelige Iagttagelser uden
Afbrydelse bleven foretaget paa Vinterstationen.
Fund af Ferskvandsfauna i Smaasøer, nær
Vinterstationen var af særlig biol. Interesse, da de
viste Arter og Former, som delvis var identiske
med de paa Spitsbergen og Frants Josef’s Land
fundne. Paa forsk. andre mere ell. mindre
farefulde Slæderejser var der desuden gjort
værdifulde Iagttagelser.

Da Shackleton og hans 3 Ledsagere den 4.
Marts 1909 var komne tilbage fra deres lange
Slæderejse Syd paa, befandt samtlige
Ekspeditionens Medlemmer sig om Bord, og alle
Samlinger og alt Materiel fra Vinterstationen
ligeledes. Da Aarstiden var langt fremskreden og
der begyndte at danne sig Havis, sattes
Kursen N. paa. Den 22. Marts ankom
»Nimrod« til Ny-Zeeland, hvorfra den gik hjem.
Med enestaaende Indsats af næsten
overmenneskelige Anstrengelser var der paa
Ekspeditionen opnaaet store Resultater — dog havde man
ikke endnu løst Spørgsmaalet om Kong Edward
VII Lands geogr. Forhold. I Hjemlandet
modtoges Ekspeditionen med stor Hæder.

En ny fransk Ekspedition under Dr.
Charcot afrejste den 15. Aug. 1908 til Vest
Antarktis for at fortsætte Undersøgelserne i
hans tidligere Forskningsfelt fra 1903—05.
Formaalet var derimod ikke at naa Polen. En Stab
af Videnskabsmænd og Fagmænd ledsagede
Ekspeditionen, som til Ekspeditionsskib havde
det til Polarfart byggede Skib »Pourquoi pas?«.
Fra mange Sider var Ekspeditionen bleven
støttet, saaledes af det fr. Marineministerium,
Fyrsten af Monaco, Regeringerne i Brasilien og
Argentina samt Chile (med Kul m. m.) foruden
af Institutioner og private Folk. Dr. Charcot
vilde undersøge Kysten mellem Graham Land
og Alexander I’s Land og søge saa langt V. paa
som muligt i Retning af Kong Edward VII’s
Land. Efter at have foretaget en Del
Observationer paa Syd-Shetland-Øerne sattes Kursen
S. over langs Graham Lands Vestkyst, hvor
Charcot fortsatte sine tidligere Kortlægninger.
Et Arkipel af Øer laa uden for det af
Ekspeditionslederen tidligere opdagede Loubet Land,
og iblandt disse fandtes den af Biscoe i 1832
opdagede Adelaide Ø, som viste sig betydelig
større (130 km lang og c. 15 km bred) end
antaget. Længere Syd paa opdagedes en stor Bugt,
Marguerite Bugten og inden for denne en ny
Kyst, som fortsatte Loubet Land, og som blev
kaldet Faillère’s Land. Endelig naaedes
Alexander I’s Land, som viste sig at være en stor Ø
uden for Faillère’s Land. Til Trods for, at man
maatte kæmpe med svær Pakis, formaaede man
dog denne første Sommer at kortlægge en 200
km lang Kystlinie. Efter forgæves at have søgt
Overvintringssted i Marguerite Bugten gik
»Pourqoi pas?« i Begyndelsen af Februar
tilbage til Graham Land, hvor man
overvintrede i 1909 paa en lille Ø i et bedre
Vinterkvarter end det forrige paa Wandel
Ø. En Slæderejse, som var paatænkt over
Graham Land til dennes Østkyst, maatte
desværre opgives p. Gr. a. ugunstige Vejr- og
Sneforhold. Ved Vinterhavnen oprettedes i Land
en Station til videnskabelige Undersøgelser.
Herfra foretoges kortere Udflugter. Efter en
lang, stormfuld Vinter forlodes
Overvintringsstedet, den 25. Novbr, da Isen begyndte at
bryde op. To Dage senere ankom Ekspeditionen til
Deception Øen, hvor man fyldte Kul og
Petroleum og istandsatte Skibet for et mindre
Havari, men det viste sig nødvendigt i Fremtiden,
saavidt muligt, at undgaa Issejlads. Efter
Undersøgelser i de nærmeste Farvande fortsattes
Rejsen mod SV., langs den landfaste Is. Trods
ugunstige Isforhold lykkedes det dog Charcot
at naa højere Bredder end forrige Sommer.
SV. for Alexander I’s Land opdagedes et nyt
Land, Charcot Land, paa c. 70° s. Br. og 75°
v. L. Derpaa fortsattes videre V. over, 2—4°
sydligere end Cook og Bellingshausen, og
videre V. over end »Belgica«’s Drift 1898, indtil
124° v. L. Man var saaledes naaet nærmere
Kong Edward VII’s Land end nogen før, ad
denne Vej. Afstanden dertil var omtr. 900 km,
men man nødsagedes til at vende om p. Gr. a.
Kulmangel, Sygdom og Lækage. Naar undtages
den af Bellingshausen (1821) opdagede Peter I
Ø, som syntes at være en isoleret lille Klippeø,
var intet Land at se. Men mange Tegn tydede
paa Lands Nærhed. Havets Dybdeforhold,
Konfigurationen af Landisen og Isbjergenes
Mængde vidnede herom, men Vejret var for
usigtbart. Meget syntes overhovedet at tale for, at
der var Kystforbindelse mellem Antarktis Syd for
Amerika og Kong Edward VII’s Land. Med
værdifulde videnskabelige Samlinger og
Observationer satte Charcot Kursen N. over; deri 12.
Febr 1910 naaede »Pourqoi pas?« Punta Arenas,
og den 5. Juni ankom Ekspeditionen til Rouen,
hvor den fik en begejstret Modtagelse. Denne
anden fr. Sydfærd var især i geogr. Henseende
langt vigtigere end den første. Der var bl. a.
bragt Klarhed i det for Vest Antarktis
karakteristiske Virvar af Øer, Øgrupper og Sunde;
men heller ikke denne Ekspedition fik endelig
afgjort Graham Lands Stilling, dets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0893.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free