- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
872

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sammenhæng, ell. ikke Sammenhæng, med det
antarktiske Fastland.

Især Shackletons Sydpolfærd havde i langt
højere Grad end tidligere vakt Interesse for
Forskninger i Antarktis; de af ham vundne
Resultater æggede til ny Daad, og snart befandt
hele 5 Ekspeditioner sig i Sydpolarlandene.
Spændingen var stor, rundt i den Verden, som
interesserede sig for Polarforskning og for
Sport — hvem vilde naa Sydpolen først?

Fra flere Lande vilde man nu udsende
Ekspeditioner til Sydpolarlandene, i hvilken
Anledning man — for at opnaa det bedst mulige
Resultat og for at undgaa Kollision — havde
truffet Aftaler mellem flere af Lederne om
Forskningsomraader og Maal. En eng. Ekspedition
under Scott, en tysk under Filchner og
en skotsk under Bruce vilde paa denne
Maade dele Arbejdet mellem sig. Hertil kom nu
andre Ekspeditioner, som pludselig dukkede op:
en norsk under Roald Amundsen og en
jap. under Løjtnant Shirase. Dertil
udsendtes en australsk Ekspedition under Douglas
Mawson
, og sluttelig havde Peary og hans
Venner agiteret som ægte amer. Rekordjægere
for en amer. Ekspedition til Antarktis. Ogsaa
den nu saa ilde ansete Cook agiterede stærkt
for en Ekspedition, men den lidet smigrende
Strid mellem Cook og Peary bevirkede, at
Interessen kølnedes, og Følgen blev, at hverken
den ene ell. den anden af disse Ekspeditioner
kom af Sted. Ogsaa den skotske Ekspedition
under Bruce røg i Lyset af Mangel paa
tilstrækkelige Pengemidler. Men der var endda
Konkurrenter nok i Kapløbet om Udforskningen af
Antarktis og i Kapløbet om Sydpolen.

Den eng. Regering støttede en Ekspedition,
som blev bragt i Stand af Kaptajn Robert
Falcon Scott
, som jo i 1902 havde naaet
80° 17′ Br., ledsaget bl. a. af Shackleton. Et
ældre skotsk Hvalfangerskib, »Terra Nova«, blev
Ekspeditionsskib, og det medførte en Stab af
videnskabelige Arbejdere og var glimrende
udrustet. Ekspeditionen afgik i Beg. af 1910 fra
Themsen og naaede via Capetown til
Ny-Zeeland, som forlodes den 29. Novbr. Det var
Scott’s Maal at oprette en
Hovedovervintringsstation paa en Snes Mand ved Bredderne af
Ross Havet, herfra vilde han søge at naa
Sydpolen. En anden Overvintringsstation agtedes
oprettet paa Kong Edward VII’s Land, som
hidtil ikke var bleven undersøgt. Forinden
Afrejsen fra Ny-Zeeland modtog Scott, til sin
Overraskelse, et Telegram, som meldte en ny
Konkurrent i Kampen om Sydpolen — Roald
Amundsen
. Med denne Oplysning sejlede
Scott Syd over og mødte i Ross Havet voldsomme
Storme og vanskelig Pakis, som Skibet brugte
21 Dage til at trænge igennem. Scott valgte
Plads for Vinterkvarter ved Kap Evans i Mc
Murdo Sundet mellem Scott’s første og
Shackleton’s Vinterkvarter. Snarest mulig drog Scott
ud paa en to Maaneders Slæderejse mod Syd,
medens »Terra Nova«, under Løjtnant
Pennell, afgik mod Ø. langs Isbarrièren og
landede den 4. Febr 1911 inderst i Ross Havet mod
V. i Whale Bay (164° v. L.), som siden 1902 gik
i et med Ballonbugten som Følge af en
Forandring i Isbarrièren. Her fandt man til
gensidig Overraskelse »Fram« med Roald
Amundsen’s Ekspedition, som netop havde opslaaet sit
Vinterkvarter paa selve Isbarrièren 2 1/2 km fra
dennes Yderkant. Da man paa »Terra Nova«
fik det Indtryk, at Amundsen ogsaa havde
bestemt sig til at udforske Kong Edward VII’s
Land, blev »Østpartiet« ikke landsat her, som
Bestemmelsen var, men det blev om Bord i
»Terra Nova« for af dette Skib at blive landsat
ved Kap Adare, hvor det da skulde overvintre.
Da dette var sket, sejlede »Terra Nova« til
Ny-Zeeland.

Roald Amundsen (s. d.), havde som
Polarfarer rig Erfaring. Nu var det
lykkedes ham at starte en ny Polarekspedition. Da
han den 10. Aug. 1910 med denne forlod Norge
om Bord i det berømte »Fram«, var hans Maal,
officielt, det nordlige Polarhav, idet han fra
Alaska-Omraadet vilde følge med
Polarstrømmen og glide, maaske i 4—5 Aar, gennem
Polhavet, ligesom Nansen i sin Tid havde gjort,
og selv om Nordpolen ikke var hans Maal, saa
var dog ingen i Tvivl om, at kunde han se
Lejlighed dertil, vilde han forsøge at naa dette
Punkt. Han agtede nu først at sejle rundt om
Sydamerika til Beringsstrædet og derfra
videre ind i Ishavet. Men allerede forinden
Afrejsen fra Norge havde Amundsen opgivet
denne Plan, ell. rettere sagt, udsat dens Udførelse.
Der var nemlig hændt det, at der var kommen
Efterretning om, at Cook og Peary paastod, at
de hver for sig havde naaet Nordpolen.
Interessen for Nordpolarforskning var derved dalet
— den var forinden ikke særlig stor i Norge,
og Bidragene til »Fram«’s Ekspedition flød
sparsomt, hvorfor Udrustningen af Ekspeditionen
næppe var den allerbedste. Amundsen
besluttede nu at vende sig mod Sydpolarlandene;
men han var foreløbig den eneste, som vidste
det. Først paa Madeira, just som Skibet skulde
sejle videre den 9. Septbr, meddelte han
Ekspeditionsmedlemmerne og Besætningen sin
ændrede Plan, som blev modtaget med
Begejstring. Bl. de Mænd, som deltog i
»Fram«-Ekspeditionen, var, foruden Lederen, Marineløjtnant
Præstrud og Kaptajn Hjalmar
Johansen
, Nansen’s bekendte Ledsager i
Nordpolarhavet. Amundsen haabede, at Stemningen vilde
vende sig, nu han havde faaet et nyt Maal, saa
der vilde flyde Penge til Ekspeditionen, som
manglede 150000 Kr. Kursen sattes rundt Kap
Horn, og i Decbr 1911 afgik »Fram« fra Punta
Arenas og stævnede mod Ross Havet; herfra
skulde nu Nordmændene foretage et Fremstød
mod Sydpolen — samtidig med, at Scott
forsøgte sig mod det samme Maal. I Whale Bay
mødtes altsaa de to Ekspeditioner, og efter at
Amundsen paa Isen havde indrettet sig et
Vinterkvarter (paa 78° 40′ s. Br. og 164° v. L.),
hvorfra Fremstødet skulde finde Sted, afrejste
»Fram« til Sydamerika. Medens Scott paa sin
Rejse mod Sydpolen vilde benytte Ponnier,
holdt Amundsen sig til den gl. Metode med
Slædehunde. De to Ekspeditioners
Udgangspunkter laa 650 km fjernede fra hinanden; men
Scott’s var 136 km fjernere fra Sydpolen end
Amundsen’s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0894.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free