- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
873

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forinden Amundsen tiltraadte selve Rejsen
mod Polen, udlagdes Depoter med Forraad bl.
a. af Sælhundekød frem ad den Rute, han vilde
gaa (Febr 1911). Fra Hovedkvarteret ved
Hvalbugten, hvilket han kaldte »Framheim«, maatte
Slædefærden gaa over Ross-Barrièren, som for
største Delen svømmede paa Vandet og var jævn
og egnet for Slædefart. Som vi skal se, viste
det sig, at Amundsen’s Rejse paa denne Isvej
kunde fortsættes længere ned mod Sydpolen
end paa den Rute, som Shackleton havde
benyttet, og som nu Scott vilde følge, hvilket var
en stor Fordel for Amundsen. Hertil kom saa,
at Afstanden til Sydpolen fra »Framheim« var
kortere end fra Mc Murdo Sund.
Ross-Barrièren begrænses jo mod V. og S. og videre i
østlig Retning af det antarktiske Plateaus store,
stejle Affald med Højder paa op mod 4700 m.
Over dette Affald maatte Vejen til Sydpolen
gaa; men medens Shackleton, og nu Scott,
allerede paa 83 1/2° s. Br. stødte paa Bjergranden,
kunde Amundsen gaa paa den jævne Barrière
lige til 85° s. Br., forinden han maatte op over
Fjeldene. Medens Scott brugte 49 Dage til at
naa 85° s. Br., brugte Amundsen kun 27 Dage
dertil. Solen forsvandt den 22. Apr., og kom
ikke tilbage før 4 Maaneder senere. Vinteren
benyttedes til Observationer og Forberedelser
til Polrejsen. I Septbr Maaned foretoges et
første Fremstød, men man maatte vende om, og
først den 20. Oktbr 1911 afrejste Amundsen,
Helmer Hansen, Oscar Wisting,
Sverre Hassel og Olav Bjaaland Syd
paa med 4 Slæder, 52 Hunde og Proviant for 4
Maaneder. For hver Breddegrad blev Depoter
udlagte. Den 17. Novbr naaedes 85° s. Br., og
man steg op over Landbarrièren, hvor et
Hoveddepot blev lagt. Rejsen fortsattes med
Proviant for 60 Dage. Bjergene, som Amundsen
kaldte Dronning Maud’s Bjerge, hævede sig til
4500 m. Efter 20 Dages møjsommelig Klavren
op over store, med Spalter opfyldte Gletschere
(18 Novbr—6 Decbr) naaedes 87° 40′ s. Br. og
den største Højde paa 3225 m. Bjergsystemerne
syntes at danne et Par Kæder, af hvilke den
ene var Randen af Victoria Land og den anden
forgrenede sig mellem Alexandra Kæden og
Dronning Maud’s Bjerge. Fra 80° s. Br.
byggede man Varder af Sne til Vejledning paa
Hjemrejsen. Efter at man var naaet op paa den
store Højslette, blev 24 Hunde slaaet ned, og
man beholdt 28, ɔ: 7 til hver Slæde. Fra 87°
40′ s. Br. sænkede det ensformige Plateau sig
mod S. i Retning af Polen, der naaedes den 14.
Decbr 1911, 10 Dage før beregnet. Her blev
rejst et lille Telt i 3200 m Højde, og man hejste
det norske Flag og »Fram«’s Vimpel her paa
»Polheim«. I 4 Dage opholdt man sig her og i
Omegnen, tog en Række astron.
Stedsbestemmelser, ligesom Terrænet i en Omkreds af 8 km
omkr. Polen blev udforsket. Landomraadet, der
dækkedes af Is, blev kaldt: »Kong Haakon den
7des Land«. Afstanden fra »Framheim« til
Polen var omtr. 1400 km. Den var bleven
tilbagelagt med en Gennemsnitsfart af 25 km i
Døgnet. Tilbagerejsen blev tiltraadt den 17. Decbr.
Vejret var gunstigt, og det gik betydelig lettere
end paa Udrejsen. Der tilbagelagdes
gennemsnitlig 36 km pr. Dag, og den 25. Jan. 1912
naaede Ekspeditionen med 2 Slæder og 11
Hunde atter »Framheim« i god Behold. Paa Rejsen
var ÷ 31° C den højeste Kuldegrad, man
havde haft. Slædefærden havde givet et
glimrende Resultat.

Ekspeditionen til Kong Edward VII’s Land
under Ledelse af Løjtnant Præstrud fik
ogsaa et meget godt Resultat. Scott’s Opdagelser
blev bekræftede, og Opmaalingen af Hvalbugten
og Barrièren, som blev udført af denne
Afdeling, var af stor Interesse. En god geol.
Samling fra Kong Edward’s Land og Syd Victoria
Land blev tilvejebragt. »Fram« var ankommen
til Hvalbugten den 9. Jan., og den 16. s. M.
ankom en jap. Ekspedition smst. og
landede paa Barrièren, nær ved Nordmændenes
Vinterkvarter (se ndf.). Den 30. Jan. 1912 forlod
»Fram« med Ekspeditionen Hvalbugten og
ankom den 7. Marts til Hobart paa Tasmanien,
hvorfra den afgik med hele Ekspeditionen til
Buenos Ayres den 20. Marts.

Scott’s Ekspedition bestod af 30 Mand
med Marineløjtnant Evans som
Næstkommanderende. Shackleton havde, som tidligere
anført, anvendt mantshuriske, haardføre Heste
paa sin Ekspedition, og Scott vilde ogsaa
benytte saadanne. Ekspeditionen havde
foruden Heste tillige Hunde- og Motorslæder,
ja endog en Flyvemaskine samt Telefoner
med og Slæbetov af Aluminium for
gennem dem at kunne staa i Forbindelse. Den
var, kort sagt, fortrinligt udrustet. Dertil
deltog en Mængde eng. Videnskabsmænd. Zoologen
Dr. Wilson var Chef for den videnskabelige
Afdeling. I Vinterkvarteret ved Kap Evans
rejstes et medbragt Hus til
Ekspeditionsmedlemmerne, og der indrettedes Staldrum til 15 Heste,
ligesom 30 Hunde fik Plads der. »Terra Nova«
(Løjtnant Pennal) ankom, efter at have
landsat det opr. »Østparti«, der nu blev et
»Nordparti«, paa Kap Adare, den 27. Marts 1911
til Lyttleton paa Ny-Zeeland, hvorfra Skibet
igen den 7. Oktbr 1911 afsejlede for at afhente
Scott’s Ekspedition. Skibet blev længe borte,
og imidlertid kom Efterretningen om
Amundsen’s lykkelige Sydpolsfærd, hvilket yderligere
øgede Spændingen for, hvad der var blevet af
Scott.

Endelig i Beg. af April Maaned 1912 vendte
»Terra Nova« tilbage til Ny-Zeeland, dog uden
at Scott og hans Mænd var med. De var i
Slutn. af Novbr 1911 afrejste paa Slæderejsen
mod Sydpolen, men ikke vendte tilbage til Kap
Evans, da Skibet forlod dette Sted. Kun det
vidste man gennem de hjemvendte Slædehold,
som havde fulgt paa Vej, at Deltagerne i
Slædefærden havde været udsat for meget store
Strabadser, Snestorme og Kulde. Flere af
Ponnierne var bukkede under, og man havde lidt af
Skørbug. Som det siden viste sig, havde
»Sydpartiet« udrettet flg.:

Fremstødet mod Sydpolen fandt Sted i tre
Afdelinger, hver paa 4 Mand, hvilke fulgte efter
hverandre. Heste, Hunde og Motorslæder var
traadt i Virksomhed, og man benyttede de
udlagte Depoter. Motorvognene maatte dog
efterhaanden gaa ud af Spillet og vende tilbage til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0895.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free