- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Novbr til Ross Havet, hvor den i Jan. 1912 i
»Hvalbugten« traf Amundsen’s Ekspedition. Den
vendte hjem uden at have opnaaet
nævneværdige Resultater.

En australsk Ekspedition under
Ledelse af Dr. Douglas Mawson,
Shackleton’s tidligere Ledsager, afgik 2. Decbr 1911 fra
Hobart paa Tasmanien paa et skotsk
Fangstskib »Aurora« (Kaptajn John King) med det
Maal at udforske Wilkes Land fra Syd
Victoria Land V. over til Kejser Wilhelm II’s Land.
Ekspeditionen var forsynet med Hunde og
Slæder og i øvrigt med et udmærket Materiel. Den
12. Marts 1912 kom »Aurora« tilbage til Hobart
efter at have landsat Mawson paa Adélie-Land
og et andet Parti under Frank Wild ved
den vestlige Ende af Wilkes Land, hvor de
overvintrede, og hvorfra der foretoges
Slæderejser viden om, ligesom der gjordes
videnskabelige Observationer, særlig meteor. George
F. Ainsworth var Leder af et Hold, som
landsattes paa Macquarie-Øerne, mellem
Australien og Victoria Land, med videnskabelige
Opgaver.

Wilkes Ekspeditioner undersøgte nu i Aarene
1912 og 1913 Wilkes Land, der hidtil var saa
godt som ubetraadt. Af stor Bet. blev de
klimatiske Iagttagelser over — som Dr. O.
Nordenskjöld siger — »Jordens vel ikke koldeste, men
strengeste Klima«. Med Rette kaldte Mawson
derfor Bogen om sin Rejse: The home of the
blizzard
(»Snestormenes Hjemland«).
Ekspeditionen kom den 26. Febr 1914 tilbage til Adelaide.

Den anden tyske antarktiske
Ekspedition
, som var udrustet efter en
mere beskeden Maalestok end
Gauss-Ekspeditionen, blev ledet af den fra Undersøgelser i
Tibet og paa Spitsbergen kendte Dr.,
Oberleutnant Wilh. Filchner; Ekspeditionens Skib
»Deutschland«, en opr. norsk Sælfanger
(»Isbjørnen«), forlod den 6. Oktbr 1911 Buenos
Ayres og gik til Grytviken paa Syd Georgien,
som blev Ekspeditionens Basis. Nogle
Maalinger foretoges ved Øens Østende og ved Syd
Sandwich Øerne. Maalet var nu ikke saa
meget at naa Sydpolen selv som at foretage en
Rejse fra Weddell Havet tværs over Antarktis
til Ross Havet for at bringe Klarhed over de
geogr. Forhold mellem Vest og Øst Antarktis.
En Hjælpeekspedition var planlagt fra Ross
Havet.

I Weddell Havet traf Ekspeditionen paa en
Kyststrækning mellem 76° 20′ og 78° s. Br.,
som blev kaldet Prinzregent Luitpold Land,
der aabenbart var en Fortsættelse af Coats
Land. Det skal her anføres, at Shackleton 3
Aar senere opdagede den manglende
Strækning, Caird-Kysten. Filchner fandt ved
Luitpold Kysten en stor Isbarrière, nu kaldet
Weddell-Barrièren, som syntes at være af samme
Slags som Ross-Barrièren. Isfrie Nunatakker
hævede sig over Isen; der blev ikke Tale om
at lande, og man maatte overvintre i Drivisen
med Skibet. Det lykkedes til Slut at føre
Skibet ud af den farlige Situation og til Syd
Georgien medbringende betydningsfulde
videnskabelige, særlig oceanografiske Observationer
(Decbr 1912).

En af Filchners Ledsagere, Østerrigeren F.
König
, vilde drage ud i Sommeren 1914 for
at løse Spørgsmaalet, men forhindredes af
Verdenskrigen. Dette var derimod ikke Tilfældet
med The Imperial Trans-Antarctic Expedition,
som ikke blev tilbageholdt, da Krigen brød
ud. I de første Dage af Aug. 1914 afgik
saaledes denne britiske Ekspedition under Sir
Ernest Shackleton, hvis Agt det var at
trænge ind i Weddell Havet for herfra over
Indlandsisen at gennemkrydse Vest Antarktis til
Syd Victoria Land og Ross Havet, hvorfra en
anden Afdeling af Ekspeditionen skulde gaa
ham i Møde. Denne Afdeling skulde landsættes
af Skibet »Aurora«. Den 6. December 1914
forlod Shackleton om Bord i »Endurance«
Syd Georgien og kom straks i Kamp med
Isen. »Endurance« frøs inde og drev med
Pakisen gennem Weddell Havet til 77° s. Br.
og 35° ø. L., og den 20. November 1915
blev Skibet skruet ned, efter at dog Proviant,
Kul, Slæder og 3 Baade var bleven reddede.
Mandskabet drev nu i 420 Dage paa en Isflage,
hvis Omfang stadig formindskedes. Den 7. Apr.
1915 fik de Clarence Øen i Sigte, og Dagen efter
gik Isflagen helt itu, saa man maatte søge
Tilflugt i Baadene. Efter otte Dages stormfuld
Rejse naaedes Elefantøen, den nordligste af
Syd Shetland Øerne, der ud over Pingviner
ingen Eksistensmuligheder bød. Shackleton gik
derfor tilligemed 5 Mand i aaben Baad for at
naa den norske Hvalfangerstation i Grytviken
paa Syd Georgien, hvilket var det nærmest
beboede Sted, for der at søge Hjælp, medens 22
Mand efterlodes paa Elefantøen. Denne
farefulde Rejse varede fra 24. Apr. til 10. Maj, og
der tilbagelagdes 750 Sømil. Shackleton gjorde
nu sit Yderste for at undsætte de paa
Elefantøen efterladte. Først efter 4 1/2 Maaneders
Forløb lykkedes det at befri dem med et Skib fra
Punta Arenas. De havde opholdt Livet ved
Sæler og Pingviner.

Samtidig med, at Shackleton gik ind i
Weddell Havet, var en anden Afdeling af
Ekspeditionen paa Skibet »Aurora« gaaet ind i Ross
Havet for at landsætte Slædehold, som skulde
udlægge Depoter og gaa Shackleton i Møde.
Denne Afdeling, som havde Hovedbasis ved Kap
Evans og landsatte Slædehold ved Isbarrièren
paa Hut Point, fik meget vanskelige Forhold at
arbejde under. Den 6. Maj 1915 var »Aurora«
af Isforholdene bleven tvunget til at forlade
Ross Havet og gik til Ny-Zeeland. Kaptajn
Mackintosh, som ledede denne Afdeling,
havde, allerede forinden Skibet forlod Kap
Evans, foretaget Slæderejser paa Isen, og i
Oktbr Maaned begyndte det store Fremstød med
Udlægning af Depoter til over 83° s. Br., men
Tilbagerejsen blev en lang Lidelsesperiode.
Mackintosh maatte efterlades i et Telt, men
blev undsat, og den 18. Marts var han ved Hut
Point; men da han selvanden den 8. Maj 1916
forlod dette Sted for at naa Port Evans,
forsvandt begge. Den unge Is var brudt op, og de
havde sikkert fundet Døden. 8 Maaneder
senere landede Shackleton om Bord i »Aurora«
og foretog en forgæves Eftersøgning, forinden
han førte Resten af Ekspeditionen N. paa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0897.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free