Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydpolsekspeditioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra 1913 havde der mellem sv. og eng.
Videnskabsmænd været ført Forhandlinger om et
Samarbejde i Antarktis for paa Graham Land
at faa oprettet en fleraarig Station, men 1919
blev Planen af forskellige Grunde opgivet.
1920 hørte man om en stor Ekspedition, som
under Lægen J. L. Cope, der tidligere havde
deltaget i Ross Hav-Partiet paa Shackleton’s
Ekspedition, skulde afgaa med flere Skibe for at
undersøge Weddell Havets Kyster. Med Brask
og Bram var alt sat i Scene, men The Royal
Geographical Society i London vilde ikke
anbefale Ekspeditionen, og den fik ogsaa et ret
tarveligt Forløb: 4 Ekspeditionsmedlemmer afgik
med to norske Hvalfangerskibe og samledes i
Slutn. af 1920 paa Deception Øen, den sydligste
af Syd-Shetland-Øerne. Herfra skulde et
Hvalfangerskib landsætte Ekspeditionen ved
Nordenden af Graham Land, hvorfra man med
Slæder og Hunde vilde gaa Syd paa til Snow Hill
paa en lille Ø, Ø. f. Graham Land, hvor der
fandtes et Overvintringshus fra den sv.
Ekspedition, og hvor man vilde tage Basis for
Weddell Havets Kysters Undersøgelse, men p.
Gr. a. Is vilde Hvalfangerkaptajnen, som havde
andre praktiske Formaal for Øje, ikke vove
Forsøget, og tilsidst landsattes
Ekspeditionsmedlemmerne paa Vestsiden af Graham Land
(12. Jan. 1921) paa 64° 48′ s. Br. og 62° 43′ v. L.
paa den saakaldte Dancokyst, hvorfra det viste
sig ugørligt at komme over Land til Weddell
Havet. Enden blev, at Lederen og
Næstkommanderende drog hjem med en Hvalfanger,
efterladende Geologen T. W. Bagshave og
Løjtnant i den britiske Marine M. C. Lester,
som dels skulde passe Ekspeditionens Hunde,
dels foretage videnskabelige Observationer —
saa vilde Lederne komme igen næste Aar med
en Damper, som kunde føre Ekspeditionen ind
i Weddell Havet, hvilket dog ikke skete; de to
Mænd blev saa, 13. Jan. 1922, afhentede af en
norsk Hvalfangerkaptajn, hos hvem de blev om
Bord i 3 Maaneder under
Hvalfangstkampagnen, saa at de først 16. Juni 1922 kom tilbage
til England. Løjtnant Lester har givet
værdifulde Meddelelser fra Graham Land og fra Øer
og Sunde V. derfor, som og om de norske
Hvalfangere hvis Hovedbasis for
»Hvalindustrien« ligger paa Deception Øen. Ikke
mindre værdifulde Oplysninger om det samme
Emne foreligger fra den danske Læge Aage
Krarup Nielsen.
Det var i Aaret 1892, ell. 117 Aar efter at
man gennem Cook havde modtaget den første
Meddelelse om Hvalerne i Sydhavet, at en
Pioner-Ekspedition paa 4 Skibe afgik fra Dundee,
samtidig med at den bekendte Ishavsfarer
Kaptajn C. A. Larsen fra Norge ogsaa drog ud;
men det første Forsøg faldt mindre godt ud
som Følge af, at Udrustningen til disse
sydlige Egne viste sig ikke at burde være helt den
samme som i Nordishavet. I 1894 begyndte man
fra Argentina at drive Hvalfangst i Sydishavet,
men fra 1905 tog Nordmændene fat for Alvor,
og nu er de saa godt som eneraadende paa
Fangstomraadet. Fra Sandefjord, Larvik og
Tønsberg sendes aarlig i Septbr til Sydishavet
Fangstskibe, som i Montevideo medtager
deres Hvalbaade, der har ligget over her. Først
8 Maaneder efter Afrejsen fra Norge er Skibene
tilbage igen.
Stadig drog Sydpolarlandene Forskerne til
sig: 24. September 1921 udgik
Shackleton paa en ny Ekspedition fra Plymouth med
et lille kun 200 Tons stort Skib, »Quest«, som
ved Kapstaden skulde foretage en Omsejling af
hele Sydpolaromraadet og særlig beskæftige sig
med Enderby Land. Men Ekspeditionen ramtes
straks af et haardt Slag. 5. Jan. 1922 døde
Ekspeditionslederen pludselig i Grytviken paa
Syd Georgien, om Bord i »Quest«, og hans Lig
blev ført til Montevideo, men straks efter igen
bragt tilbage til Grytviken, hvor Shackleton’s
Enke ønskede ham begravet. Efter dennes Død
blev Ekspeditionen ført videre af
Næstkommanderende, Frank Wild, som med »Quest«
først foretog Undersøgelser paa Syd Georgien
og Syd Sandwich-Øerne og dernæst søgte at
trænge frem til Antarktis; men Isforholdene var
vanskelige, man naaede frem til 69° 18′ s. Br.
og 17° 12′ ø. L., men maatte vende og kom
tilbage til Elefantøen, hvorfra Ekspeditionen
stævnede hjemad p. Gr. a. Kulmangel.
1923 udsendtes »Discovery« under Føring af
I. R. Stenhouse til Farvandene om Syd
Georgien og Syd Shetland m. m. for at studere
Hvalfangsten og de Forhold, hvorunder den
drives.
Paa lignende Maade som Nordpolarlandene i
de sidste Aartier er blevne beslaglagte af
forskellige Stater, er der sket en samtidig
Anneksion af Sydpolarlandene. I
Aaret 1908 fik saaledes den engelske Guvernør
paa Falklands-Øerne Myndighed over
Syd-Georgien og Sandwich-Øerne. Syd-Orkney
Øerne, Syd-Shetland Øerne og Graham Land,
og i 1917 udstrakte den engelske Regering sin
Jurisdiktion til alle Øer og Lande mellem
Meridianerne 20° og 25° v. L. Syd for Parallel 50°,
og mellem Meridianerne 50° og 80° v. L., Syd
for Bredden 58°. Disse Forholdsregler blev 31.
Juli 1923 fuldstændiggjorte ved Anneksionen til
New-Zealand af Egnene i Nærheden af Ross
Havet, omfattende Øer og Territorier mellem
Meridianen 160° ø. L. og 150° v. L. lige til og
indbefattet Sydpolen. England er saaledes
bleven Herre over de Hovedveje, der fører til det
antarktiske Fastland, i hvis Omgivelser der
findes Masser af Fisk og navnlig Mængder af
Sæler og Hvaler (La Géographie, Juni 1924).
Frankrig fulgte efter, idet Regeringen
har erklæret, at Groyet-Øerne og Adélie-Land
fremtidig regnes for hørende til det franske
Kolonirige (The Géographical Review Juni 1925).
(Litt.: Dr. O. J. Skattum,
»Sydpolforskning. En Utsigt over dens Utvikling gjennem
Tiderne« [Oslo 1912], en udmærket Oversigt,
som ogsaa her er benyttet; J. Chavanne,
»Die Literatur über die Polarregionen der Erde«
[1878]; Karl Fricker, »Antarctis« [Berlin
1898]; J. Denucé har i Antwerpens
geografiske Selskabs Bulletin for 1911 publiceret en
Fortegnelse over Polarekspeditioner og deres
Deltagere siden 1800; K. Hassert, »Die
Polarforschung« [i »Aus Natur und Geschichte«,
Bd 38, 1907]; Otto Nordenskjöld,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
