Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sydvaranger Aktieselskab - Sydvest - Sydvestafrika - Sydvestøer - Syd-Vilhelms-Kanal - Sydøen - Sydøstøen - Syene - Syenit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fik herfor en Afgift af 3 Øre pr t udbrudt
Raamalm. Selskabets Kapital har siden 1908
været 12 Mill. Kr, hvorhos det har optaget et
Obligationslaan paa andre 12 Mill. Kr. Denne
Kapital er i sin Helhed anvendt til de for
Driftens Igangsættelse nødvendige
Grunderhvervelser, Anlæg for Produktion efter den af
den svenske Ingeniør J. G. Gröndal
patenterede Metode samt Eksport af foreløbig
350 à 450000 t Malmbriketter og Slig
(pulveriseret Jernmalm) pr Aar. De første
Udskibninger fandt Sted i Slutn. af 1910. Produkterne
havde deres Marked overvejende i England og
Tyskland. 1911 var der 4—500 Arbejdere
beskæftigede ved den ordinære Malmdrift.
Foruden de allerede færdige Anlæg af storartede
Opberedningsværker, Jernbanelinier, Kajer m.
v. er Udbygning for betydeligere Udvidelser
foretaget, saaledes at S.’s
Malmfremstillingsværker nu er et af Verdens største Anlæg i
sit Slags. En hel lille By er i Løbet af et Par
Aar vokset op omkr. Anlæggene. Under
Verdenskrigen blev i de første Aar Jernmalmen
ikke betragtet som Krigskontrabande. Men
Skibene blev ofte opbragt af de Krigsførende og
Ladningen solgt og Beløbet remitteret
Selskabet. Disse uregelmæssige Eksportforhold gjorde
dog deres Indflydelse paa Selskabet, og man blev
nødt til at arbejde for Lager. Medens dettes
normale Størrelse var 50000 t, gik Udviklingen
i Retning af stadig større Lagre; til sidst
havde man lagret ikke mindre end en halv Mill.
t til Værdi af c. 13 Mill. Kr. Saa kom den
uindskrænkede Ubaadskrig, som stoppede
Eksporten til England, og Aftalen med Amerika,
som indskrænkede Eksporten til Tyskland.
Dette gjorde, at Selskabet i Løbet af 1917
maatte standse Briketværket og
Separationsværket. 1921 var Refinansieringen af Selskabet
færdig. Aktiekapitalen blev nedskrevet fra 25
til 3,5 Mill. Kr og ny Kapital tegnet til Beløb
af 21,5 Mill. Kr, hvorved man atter kom op i
en Aktiekapital af 25 Mill. Kr.
1922 begyndte Genopbygningen af Selskabets
Drift, men var endnu 1924 ikke kommet ind i
normale Forhold. Imidlertid steg Produktionen.
Den var 1922 177000 t, 1923 302000 t, 1924
433000 t. Økonomisk stillede Forholdet sig
saaledes: 1922 Driftsunderskud 613000 Kr. 1923
Overskud 886000 Kr, 1924 Overskud 1523000 Kr.
Medregnes Renter og Generaludgifter, faar man
for 1922 samlet Underskud 2667000 Kr, 1923
samlet Underskud 1067000 og 1924 samlet
Underskud 502000 Kr. Virksomheden begyndte
altsaa 1924 at nærme sig Balance. Men i dette
Aar begyndte Køberne at gøre
Indskrænkninger i deres Modtagelser af Selskabets
Produkter; herved opstod Mangel paa Kontanter,
hvilket virkede ødelæggende i Forbindelse med
Valutastigningen. Selskabet søgte derfor om
Statens Støtte. Selskabet har fra 1911—22
udbetalt i Lønninger til Funktionærer og
Arbejdere 22,5 Mill. Kr. Stat og Kommune har
derved aarlig modtaget i Skat 1 Mill. Kr, medens
Selskabet selv har betalt 750000 Kr. I August
1925 maatte Selskabet helt standse Driften og
Staten træde støttende til for at beskæftige de
Arbejdsløse. Takstmænd fastsatte i Slutn. af
1925 Selskabets Ejendomme til en Salgsværdi
af 13750000 Kr. De gik da ud fra, at Gruberne
under normale Forhold vilde kunne afhænde
600000 t Eksportprodukter, hvoraf omkring
340000 t Stykprodukter (Briketter og Sinter) og
omkr. 260000 t Slig. Takstmændene antog, at
Anlægget med Beholdninger, fornøden
Driftskapital og Reserve skal kunne forrente 21 Mill.
Kr.
(K. V. H.). M. H.
Sydvest (Søv.), en af olieret Stof
forfærdiget, vandtæt Hovedbedækning af særlig Form,
der anvendes sammen med »Olietøj« i Regn og
daarligt Vejr.
C. B-h.
Sydvestafrika, tidligere Tysk S., nu
South-West Africa Protectorate (se
Sydafrikanske Union).
Sydvestøer, Øgruppe i det indiske Archipel
hørende til det nederlandsk-indiske
Residentskab Amboina, bestaar af Øerne Wetter,
Dammer, Nila, Moa, Sermatu,
Baber (Babar, Babber) o. fl. Øerne er
vulkanske, Indbyggerne taler Sprog af den malajiske
Sprogæt og lever af Landbrug og Fiskeri.
M. V.
Syd-Vilhelms-Kanal
(Zuid-Willemsvaart) fører fra Hertogenbosch gennem
de nederlandske Provinser Nordbrabant og
Limburg samt belgisk Limburg til Maastricht, har
en Længde af 122 km og er gravet 1822—26.
(Joh. F.). M. H-n.
Sydøen, se New Zealand.
Sydøstøen, se Louisiadearchipel.
Syene, det gr. Navn for en By i det sydlige
Ægypten i Oldtiden; se Assuan.
Syenit er Betegnelsen for alle tydelig
kornede Eruptivbjergarter, der ganske
overvejende bestaar af Alkalifeldspat (oftest Ortoklas).
Fra Granit, som mange Varieteter af S.
ligner overfladisk, adskiller S. sig ved at mangle
Kvarts ell. dog kun at indeholde denne
Bestanddel i meget underordnet Mængde. Af
andre underordnede Bestanddele maa nævnes
Kalknatronfeldspat; endvidere er en sort
Mineralbestanddel saa godt som altid til Stede og
udgøres enten af Glimmer, Hornblende eller
Augit. I ganske smaa Mængder, men dog
næsten altid, indeholder S. Magnetjern, Apatit og
Zirkon. Farven er oftest graa ell. rød. Man
inddeler ofte S. efter den mørke Bestanddel i
Glimmer-S., Hornblende-S. og
Augit-S.; en naturligere Gruppering af de enkelte
Varieteter faas ved Hensyntagen til
Feldspatens Beskaffenhed (Alkali-S. og
Alkali-Kalk-S.). En Alkali-Kalk-S. med Hornblende
er Stenarten fra Plauenscher Grund ved
Dresden, om hvilken Navnet S. i dets nuv. Bet.
først blev brugt (af Werner; Plinius havde
anvendt samme Navn om Stenen fra Syene,
der efter Nutidens Sprogbrug er en Granit).
— S. kan i Udbredelse langtfra maale sig med
Granit, men den optræder dog paa utallige
Steder i ret anselige Masser og finder
udstrakt Anvendelse som Bygningssten.
Oslo-Egnen er rig paa forsk. Varieteter af S.; de
vigtigste af dem betegnes som Nordmarkit
og Larvikit (s. d.). — En Bjergarttype,
som staar visse S.-Varieteter nær, er den først
fra Monzoni i Tyrol kendte Monzonit, der
udmærker sig ved at indeholde som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
