- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
887

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sylwan, Otto - Sylvanit - Sylvester, James Joseph - Sylvester - Sylvestre, Joseph Noël - Sylvia - Sylviidæ - Sylvin - Sylvinit - Sylvinsyre - Sylvius, Franciscus de le Boë

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selv har behandlet i den af ham redigerede to
Binds »Svenska Litteraturens historia« (1917—19).
Men ogsaa Udlandets Litteratur har haft hans
Interesse, saaledes »Walter Scott og hans
romaner« (1920), og i den sammen med Just Bing
udgivne »Europas litteraturhistoria från
medeltiden till våra dagar« (1909—10) skrev han selv
1. Del. Uden for sin rent litteraturhistoriske
Virksomhed har S. ogsaa skrevet om rent
æstetiske Emner, om svensk Metrik, om
middelalderlige Kirkemalerier, og han har deltaget
i Universitetets og Byens forsk. kunstneriske
Komiteer, f. Eks. til Ordning af Göteborgs
Teaterforhold o. m.
O. Th.

Sylvanit, se Bladtellur.

Sylvester [si£’vestə], James Joseph, eng.
Matematiker, f. i London 1814, d. 1897 i
Mayfair. S. begyndte som Advokat, beklædte
derefter matematiske Professorater ved University
College i London, ved Militærskolen i
Woolwich, ved John Hopkins Universitet i
Baltimore, og ansattes endelig 1883 som Prof. i
Geometri i Oxford. Han har særlig gjort sig
berømt ved sammen med Cayley at udvikle
Læren om de lineære Transformationer; denne
Læres Nomenklatur er væsentlig hans. Ved
Siden heraf har han beskæftiget sig med
Ligningers Teori, hvori han bl. a. har opstillet en
bekendt Eliminationsmetode, og med Geometri.
Han har konstrueret en »skæv« Pantograf (se
Pantograf), der tegner en Figur
ligedannet med en forelagt og drejet en vilkaarlig
Vinkel om et opgivet Punkt. Hvad han har
skrevet, findes i et betydeligt Antal Afhandlinger i
Tidsskrifter, særlig engelske; en vigtig Række
Artikler om Algebra indeholdes i Cambridge and
Dublin mathematical journal
, Bd VI og flg.
Chr. C.

Sylvester, Navn paa to Paver.

1) S. I (314—35) sendte Legater til Koncilet
i Nicæa 325, men er ellers ret ukendt.

2) S. II (999-1003) hed opr. Gerbert og
var født i Auvergne, vistnok i Byen Aurillac,
hvor han allerede som Dreng kom i et
Benediktinerkloster. Han fik en god human Uddannelse
og viste glimrende Anlæg, hvorfor han senere
sendtes til Spanien for at studere. Især
Matematik, Astronomi og Musik havde hans
Interesse. 970 kom han til Rom, hvor hans
Lærdom vakte Opsigt, og hvor Paven anbefalede
ham til Otto den Store. Han kom til Reims og
samlede her en Skare Disciple, som han førte
ind i Videnskaberne, men fik en halv Snes Aar
efter Klosteret Bobio ved Pavia at lede og
bestyre, et ærefuldt men ogsaa byrdefuldt Hverv.
Han blev der kun nogle faa Aar, og 984
optræder han atter som Lærer i Reims. 989 blev
Ærkebispesædet i Reims ledigt, og Gerbert var
nærmest til at faa det, havde ogsaa stor Lyst
til det, men blev forbigaaet, og Arnulf blev
Ærkebiskop. Efter Arnulf’s Fald, som fulgte
kort efter, og Afsættelse blev Gerbert imidlertid
Ærkebiskop; men Stillingen bragte ham ikke
den Lykke, han havde drømt om, thi i
Tyskland var Stemningen for Arnulf, og kun de fr.
Biskopper var Gerbert tro. Der blev agiteret
imod Gerbert hos Paven, og skønt Kejser Otto
III bestemt stillede sig paa hans Side, og han
selv drog med Kejseren til Rom for at føre sin
Sag, var Paven, Gregor V, ham ikke gunstig.
Kejseren overvældede ham imidlertid til
Gengæld med Naadesbevisninger, og 998 gik
Gregor ind paa at gøre ham til Ærkebiskop af
Ravenna. Aaret efter døde Gregor, og da Otto
III nu var den mægtigste, blev Gerbert Pave
under Navn af S. II. S. aabnede sit Papat
med at skænke Arnulf Bispestaven paa ny, men
havde for øvrigt store Vanskeligheder med at
hævde sin Stilling. Aaret 1000 bragte tilmed
megen Uro med sig, fordi man da trindt omkr.
ventede Verdens Undergang. Bl. S.’s
Handlinger kan nævnes, at han Aar 1000 gav Polen et
Ærkesæde i Gnesen og Ungarn et i Gran. Med
Otto III’s Død 1002 var det imidlertid ude med
S.’s Magt, og ogsaa hans Kraft var brudt. 12.
Maj 1003 døde han. Nogen betydelig Teolog
var S. langtfra, heller ikke nogen stor
Politiker. Hans Karakter manglede tilmed Fasthed.
Derfor har han ikke haft nogen større kirkelig
Bet., men navnlig som Matematiker og
Astronom var han fremragende, og man har tillagt
ham Æren for at have indført det arab.
Taltegnsystem i Europa. Dog er dette ikke sikkert.
(Litt.: Fr. Nielsen: »Haandbog i Kirkens
Historie« II [1898]).
A. Th. J.

Sylvestre [sil’væströ], Joseph Noël, fr.
Maler, f. 24. Juni 1847 i Béziers. Han
uddannedes i Toulouse og paa École d. beaux-arts i
Paris (Cabanel) og vakte i sin Tid stærk
Opsigt med sine dram. Historiemalerier i kraftig
holdt Kolorit: »Seneca’s Død« (1875), »Locusta
og Nero prøver Giftens Virkninger paa en
Slave« (1876, Luxembourg-Mus. i Paris),
»Gallerne plyndrer Rom« m. v. Han malede ogsaa
Genrebilleder og Portrætter.
A. Hk.

Sylvia, se Sangere.

Sylviidæ, se Rørsangere.

Sylvin, se Kaliumklorid.

Sylvinit, en Mineralsubstans, der er en
Blanding af Sylvin (Klorkalium) og Stensalt
(Klornatrium), findes i Saltlejet ved Stassfurth.
(N. V. U.). O. B. B.

Sylvinsyre, C20H36O2, en Syre, der i ringe
Mængde findes i Fyrreharpiks, og som faas ved
Behandling af en alkoholisk Opløsning af
Abietinsyre med fortyndet Saltsyre. S. danner
tavleformede Blade og smelter ved c. 150°.
(O. C.). S. P.

Sylvius [’se£vjøs], Franciscus de le Boë,
hollandsk Læge, f. i Hanau 1614, d. 1672 i
Leyden. S. hørte til en fransk Hugenotfamilie, der
var udvandret til Holland. Efter at være blevet
Dr. med. i Basel holdt han 1640—41 anatomiske
Forelæsninger i Leyden og imponerede ved sin
glimrende Veltalenhed samt gjorde sig berømt
ved sine selvstændige anatomiske
Undersøgelser, navnlig over Kirtlerne og over
Nervesystemet (Fossa Sylvii i Hjernen er opkaldt efter
ham). 1641 nedsatte han sig i Amsterdam som
Læge, hvor han i sin store Praksis fik rig
Lejlighed til at anvende sine kemiske Midler, idet
Kemien særlig havde vundet hans Interesse.
1658 overtog han det kliniske Lærerembede i
Leyden, og her samlede han talrige Elever ved
sin store Evne til at undervise. Hans
kemiatriske System spillede en lang Tid en stor Rolle
i den medicinske Opfattelse.
G. N.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0909.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free