Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Symaskiner - Symbabje - Symbiose - Symblefaron - Symbol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Undertraaden med sig op til Midten af Tøjet. Dette
bliver derefter af en særlig Transportør flyttet
en Stinglængde til Siden (Fig. 9), hvorpaa
Skytten gaar tilbage til sin opr. Stilling. Naalen
gaar ned o. s. v. I øvrigt kan Undertraadens
Bevægelse iværksættes paa talrige andre
Maader end den her beskrevne, hvorved man
ogsaa kan frembringe mange andre Slags Sting
end de beskrevne, ligesom Naalen, Skytten og
Transportøren kan bevæges ud fra en
roterende Aksel ved de forsk. i Maskinteknikken alm.
anvendte Hjælpemidler. S. fremstilles i en
Mængde forsk. Udførelscsformer til Haand-,
Fod- og Maskinkraft, til alm. Syning, Syning af
Knaphuller, Forsiringer ell. Broderier, til
Handskesyning, Skomagerhrug o. s. v. Forsøg
paa at fremstille en S. kendes fra Beg. af 19.
Aarh., men intet af disse førte til noget
praktisk Resultat, heller ikke den af Amerikaneren
Howe i 1846 patenterede Stikkestingsmaskine,
der kunde gøre 300 Sting i Minuttet. Howe
flyttede derefter til England, hvor han sammen
med Thomas paa forsk. Maade forbedrede
Maskinen, men maatte vende tilbage til Amerika,
hvor forsk. Fabrikanter gjorde Indgreb i hans
Patentret. Han fik endelig sin Sag saaledes
ordnet, at han tiltvang sig Afgifter af de forsk.
Efterlignere, bl. hvilke særlig Singer
efterhaanden indførte saadanne Forbedringer ved
Fremstillingen, at Maskinen blev saa billig og
praktisk, at den efterhaanden fik en alm.
Udbredelse i Nordamerika, medens den først senere
trængte almindeligt igennem i Europa.
K. M.
Symbabje, sydafrikansk Ruinsted, se
Simbabje.
Symbiose (gr.) er i Biologien Betegnelse for
et organisk Samliv mellem to uensartede
Organismer (Symbionter), af hvilke den ene lever
paa ell. i den anden. Dette Samliv kan være
skadeligt for den ene af Parthaverne, og man
taler da om antagonistisk S. (ell.
Antibiose), om Former herfor se Art.
Snylteplanter. Er S. til Gavn for begge
Symbionter, kaldes den mutualistisk; den S., som
findes hos Laverne (s. d.), i
Mykorrhizer (s. d.) og imellem Rodknoldbakterierne
og Bælgplanterne (se Kvælstoffets
Assimilation), er forsk. Typer af S., der
mere ell. mindre nærmer sig den mutualistiske
S. Hvorvidt der virkelig er et
Gensidighedsforhold til Stede mellem Symbionterne, er tit
vanskeligt at paavise, og der er derfor ret
delte Opfattelser af S.’s Karakter i de enkelte
Tilfælde. Nogle Forf. bruger Udtrykket S. om
det Gensidighedsforhold, der bestaar mellem de
til samme Plantesamfund hørende Arter, ell.
mellem de Mikroorganismer, der ved forsk.
Gæringsprocesser baner Vejen for hinanden.
(Litt.: Warming og Johannsen, »Alm.
Botanik«, 4. Udg. [1900] S. 381; Behrens i
Lafar, »Handbuch der techn. Mykologie«,
[1905] I, S. 501 ff.).
(F. K. R.). C. F.
Symblefaron (gr.) er Sammenvoksning af
Øjelaaget med Øjeæblet. Sammenvoksningerne
kan være strengformede ell. mere udbredte, ja
fuldstændige. Aarsagen kan være Betændelse,
men er hyppigst Læsioner og især
Forbrændinger, navnlig naar der ved Behandlingen har
været anvendt Tillukning af Øjet ved
Forbinding. Undertiden kan S. hæves ved Operation,
men ikke sjældent er dette meget vanskeligt
ell. ganske umuligt. Naar Øjelaagene til Dels
er vokset sammen, saa at Øjespalten bliver
meget lille, kaldes det undertiden Ankyloblefaron.
G. N.
Symbol (gr. sýmbolon, lat. symbolum)
betegner opr. en Genstand, der var brudt i to
Dele, som sluttede nøje sammen, naar de efter
i længere ell. kortere Tid at være blevne
bevarede paa forsk. Steder atter føjedes til
hinanden (gr. συμβάλλειν), og som derfor med
Sikkerhed kunde anvendes som Genkendelsestegn
og Middel til at bevise ell. bestyrke en Persons
Identitet. Dertil brugtes gerne en Ring,
Terning e. l., som brødes i to Stykker og fordeltes
imellem to Personer. Ved Siden af denne opr.
Bet. anvendtes Ordet S. ogsaa om andre
Legitimationsmærker og kom til at betegne alle
Genstande ell. ydre Tegn, til hvilke der var
knyttet en vis overført Bet., der ingenlunde
altid kunde siges at frembyde sig af sig selv,
og som stundom kunde indeholde et vist
vilkaarligt Moment. I vore Dage bruges S. ofte
ligefrem i Bet. Sindbillede. Ved Billeder af
hellige Mænd og Kvinder ses ofte, for at man kan
være vis paa, hvem der menes, det
Marterredskab, ved hvilket den afbildede har lidt
Martyrdøden (Skt Laurentius-Risten o. s. v.), ell.
ogsaa har man paa Billedet tilføjet en
Genstand, der har spillet en vis Rolle i vedk.’s Liv,
f. Eks. Nøglen, der karakteriserer Apostlen
Peter med Hentydning til Herrens Ord til ham,
Math. Evang. 16, 19. Fremdeles anvendes
Benraden ligesom ogsaa Leen som et Billede paa
Døden, Lammet som Billede paa Kristus og den
uskyldig lidende fromme. De gamle
Ægyptere symboliserede deres fleste Guddomme
under Billedet af et Dyr, som antoges for at staa
i en særlig Forbindelse med vedk. Gud og at
være indviet til den. Falken ell. Spurvehøgen
var saaledes bl. a. et Symbol paa Lysets Gud
Horos, der sejrer over Mørket og det onde,
ligesom denne Fugl ogsaa var et Tegn paa
Guden Sokar, der tog sig af de afdøde og hjalp
dem med at fuldføre deres Vandringer i det
andet Liv. Den vingede Solskive, der særlig
dyrkedes i Edfu, var ogsaa Billedet paa
Lysets Gud og en særlig Form af Horos, men
den var tillige Billede, ikke blot paa Lysets
Sejr over Mørket, men ogsaa paa det godes
Sejr over det onde. Uræusslangen var Tegn
paa den guddommelige og den kongelige
Værdighed. De ældste Kristne, der til alle Sider
var omgivne af Forfølgere og Fjender,
benyttede sig i høj Grad af S. for i Stilhed at
henlede deres Trosfællers Tanker paa visse
Begivenheder i den hellige Historie og for at
lede deres Tanker i religiøs Retning. Den gode
Hyrde og Orfeus var fra Kristendommens
ældste Tid Billede paa Kristus, Lammet paa hans
Offerdød til den syndige Menneskeheds Frelse.
I en lidt senere Tid anvendes ogsaa Korset paa
lgn. Vis. Palmen betegner Martyrdøden, og
Sejren over de Fristelser til Frafald, som altid
fulgte med Forfølgelserne. I Retslivet, særlig
i det primitive Retsliv, har S. spillet en
betydelig Rolle, idet der oftere foretoges
symbolske Handlinger, som f. Eks. naar Nøglerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
