- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
896

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Symphoricarpus - Symphosius - Symphyandra - Symphytum - Sympiezometer - Symplegader - Symploke - Sympodi - sympodial - Sympodium - Symposion - Symptom - symptomatiske Midler - symptomatiske Sygdomme - Symptomatologi - Symre - Syn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomsterne, der sidder i korte Aks ell. i Klaser, er
4—5-tallige; Bægerrøret er næsten kugleformet og
Kronen klokke- ell. tragtformet, næsten
retmæssig; Støvdragerne i samme Antal som
Kronens Flige. Frugtknuden har 4 Rum. Frugten
er et Bær med 2 Frø. 8 Arter, i Nordamerika
og Mexiko. S. racemosus Michx. (Snebær)
er en mellemhøj Busk med Udløbere og
ægrunde Blade. Blomsterne er rosafarvede og
Bærrene snehvide. Den dyrkes meget alm. i
Haver som Prydbusk ligesom ogsaa andre
Arter, saaledes S. orbiculatus Moench, en lav
Busk med ægdannede ell. kredsrunde Blade,
hvidlige Blomster og røde Bær.
A. M.

Symphosius [-’fo’-], rom. Digter fra omtr.
400 e. Kr., er Forf. til en Samling Gaader i
versificeret Form, hver bestaaende af tre
Heksametre. Den er udgiven af Baehrens i Poetæ
latini minores
, IV.
H. H. R.

Symphyandra [-fy-] A. DC., Slægt af
Klokkefam., Urter forsk. fra Klokke derved, at
Støvdragerne er sammenvoksede til et Rør om Griffelen.
Kapselen er 3-rummet og aabner sig ved
Grunden med Porer. 7 Arter, i det østlige
Middelhavsomraade. S. pendula M. B. (Kaukasus) og
S. Wanneri Roch. (Transsylvanien), med gullig
hvide Blomster, er begge hyppige i Kultur.
A. M.

Formeres ved Rodskud og Frø og egner sig
bedst til Dyrkning paa Stenhøj.
(L. H.). P. F.

Symphytum [-fy-], se Kulsukker.

Sympiezometer, et Barometer med Olie i
St f. Kvægsølv og Brint i Rummet over Olien.
Det kan gøres meget fintmærkende for
Lufttryksforandringer; men da det tillige er følsomt
for Temperaturforandringer, fordrer det ved hver
Aflæsning en betydelig Temperaturkorrektion.
Det benyttes næppe mere.
(K. S. K.). A. W. M.

Symplegader ell. Plankter,
Slagklipper, nævnes første Gang i Odysseen og hører
opr. sammen med Sagnene om Argonautertoget.
I Odysseen skildres S. som en mægtig
Klippeport, hvorimod Havet slaar med mægtig
Brænding, og gennem hvilken end ikke en Fugl
formaar at komme. Igennem den maa de Duer
flyve, som bringer Zeus Ambrosia. En af dem
bliver hver Gang knust, men hver Gang skaber
Guders og Menneskers Fader igen en ny. Intet
Skib kunde komme derigennem; dog lykkedes
det for Argo paa Hjemrejsen fra Kolchis, fordi
Argonauterne og særlig Jason stod under
Hera’s Beskyttelse. I de senere Sagn lokaliseres
S. i Alm. til Indsejlingen til Sortehavet, og det
hedder, at de siden Argo’s Fart lod alle Skibe
komme igennem, medens de forhen havde
bevæget sig og knust det Fartøj, som kom
imellem dem. En sen Forfatter tænker sig S. ved
Sortehavet, Plankter ved »det vestlige Ocean«
og beretter, at det var Athena, som hjalp
Argonauterne ved S., medens Nereiderne ydede
dem Bistand ved Plankterne. Lgn. Sagn findes
i øvrigt rundt om hos mange forsk. Folkeslag.
H. A. K.

Symploke (gr.: »Sammenfletning«), en
retorisk Figur, der bestaar i, at samme Svar følger
efter en Række paa hinanden flg. Spørgsmaal,
ell. at samme Ord gentages i Beg. ell. (og)
Slutningen af flere Sætninger.
O. Jsp.

Sympodi, d. s. s. Symmeli, se
Sirenedannelse.

sympodial (bot.), se Forgrening.

Sympodium (bot.), se Kædeakse.

Symposion (gr.), Drikkelag, Drikkegilde.
Saaledes lyder Titlen paa Dialoger af Platon
og Xenofon.
H. H. R.

Symptom (gr.), Sygdomstegn, kan dels være
subjektivt S., et saadant, der kun bemærkes af
Patienten, f. Eks. Smerte, dels objektivt, der
ogsaa ell. alene iagttages af Omgivelserne, af
Lægen. Læren om Sygdomstegnene,
Symptomatologien, spiller en stor Rolle i
Lægekunsten, da Sygdommens Erkendelse
(Diagnose) og Vurdering (Prognose) baseres paa de
foreliggende S. En Sygdom kaldes
symptomatisk, naar den kun er et S. paa en anden
Lidelse, f. Eks. Gulsot.
(A. F.). P. H.

symptomatiske Midler, Lægemidler, ved
hvilke tilsigtes ikke at angribe den egl.
Sygdom og de til Grund for denne liggende
Aarsager, men kun eet ell. flere af Sygdommens
Symptomer (Ytringsformer). Eksempler: Ved
Lungebetændelse er et Middel, der skal mildne
Hosten, et s. M.; ved Influenza Antipyrin; ved
Galdestenskolik Morfin o. s. fr.
(Lp. M.). P. H.

symptomatiske Sygdomme, se Symptom.

Symptomatologi, se Symptom.

Symre, se Anemone.

Syn. Betingelserne for S. er, at der findes
1) et Øje, som kan optage Lysindtryk, 2) en
Synsnerve, som kan lede Indtrykket, og 3) en
Hjerne, der kan opfatte Indtrykket. Alle 3 Ting
er nødvendige for S.; mangler en af dem, er
der Blindhed. Hvorledes Sanseopfattelsen
foregaar i Hjernen, ved man ikke, man ved kun,
at det er Nervecellerne i Hjernens graa
Barksubstans, der danner det egl. centrale
Synsorgan, og man har ogsaa lært de Steder i
Hjernen at kende, hvortil S. er knyttet.
Synsnervernes Forløb og delvise Krydsning kender
man langt bedre, men allerbedst kender man
Øjet (s. d.). Det er imidlertid ikke nok, at
Synsapparatet er i Stand til at opfatte
Lysindtryk, til normalt S. fordres god Lyssans, god
Formsans og god Farvesans.

M. H. t. Lyssansen maa det bemærkes,
at der maa en vis Lysstyrke til, for at Lyset
overhovedet kan opfattes. Hvis et Menneske
behøver betydeligt mere Lys end det normale for
overhovedet at opfatte det, lider han af
Natteblindhed, ɔ: han vil ikke kunne færdes frit i
Tusmørke. Men desuden maa man ved
Lyssansen lægge Mærke til, at Opfattelsen af
Lysforskelligheder kan være forskellig hos forskellige,
saaledes at medens de fleste kan skelne meget
smaa Lysforskelligheder fra hinanden, er der
nogle, som kun kan skelne store
Lysforskelligheder, ja man har Eksempel paa, at et
Menneske, naar det drejer sig om sort paa hvidt ell.
omvendt, kan se lige saa godt som et normalt
Menneske, men saa godt som intet kan se, naar
det er graat paa hvidt. Et saadant Menneske
vil ikke kunne færdes sikkert paa Gaden, da
han ikke kan se Rendestene, Kælderhalse o. l.
M. H. t. Formsansen maa bemærkes, at
det normale Menneske kan opfatte Bogstaver,
der ses under en Synsvinkel af 5 Min., og til
Bestemmelse af Synsstyrken benytter man i
Reglen Tavler, hvorpaa findes Bogstaver, som
den normale kan læse i 60 m, 36 m, 24 m o. s. v.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free