- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
898

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synaale - Synaalejomfruen - Synadelfit - Synagoge - Synaloiphe - Synanceira - Synanche - synandrisk - Synanthren - Synanthrose - Synaps - Synarthrosis - Synchondrosis - Synchysis - Synchytrium - Syncytiom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

man Naalene ad galvanisk Vej. De færdige
Naale opstilles i Bundter med Spidserne opad,
og med en Pincet trækker man dem op, som
har brækkede Spidser, hvilket let kendes paa, at
de viser et glinsende Punkt. De færdige Naale
lægges ved simple Hjælpemidler parallelt med
alle Øjer til samme Side og pakkes sædvanlig i
Breve paa 25 Stykker i hvert i et sort Papir,
som skal beskærme mod Rust.
Synaalefabrikationen er et af de interessanteste Eksempler
paa, hvorledes et Raastof — her opr. Raajern
— vinder i Værdi ved Forarbejdelsen, og kan i
saa Henseende vel kun sammenlignes med
Fabrikationen af de haarfine Urofjedre til Ure.
(F. W.). D. H. B.

Synaalejomfruen var en hysterisk ung
Jødinde, Rachel Hertz. Sit Øgenavn fik
hun, fordi der omkr. paa hendes Legeme
fremkom stærkt smertende Svulster, i hvilke der
fandtes Synaale, som man antog, at hun havde
slugt, og som derefter var vandrede ud gennem
Tarmvæggene; i Virkeligheden havde hun selv
stukket dem ind. Tilfældet forekom den Læge,
I. D. Herholdt paa Frederik’s Hospital i
Kjøbenhavn, der behandlede hende, om ikke
mistænkeligt — han førtes fuldstændig bag
Lyset af hende — saa dog saa mærkeligt, at
det grænsede til det utrolige. Apr. 1820
demonstrerede han 158 Synaale, som han havde
skaaret ud af Rachel’s Underliv, og han udbad sig
to Læger som Vidner til at stadfæste
Begivenhederne. C. Fenger og Schønheyder var villige,
men det varede længe, inden Bedragerierne
afsløredes og Herholdt kunde udgive »Dagbøger
over Rachel Hertz’ Sygdomme i Aarene
1807—26« (Kbhvn 1826). Herholdt tog sig dette
Bedrageri meget nær, men fandt dog en lille
Trøst i, at der i Dict. des sciences médic.
fandtes to lignende Tilfælde omtalte. Hos disse
Patienter var ogsaa flere Hundrede Synaale
fjernede ved Indsnit under lignende
Omstændigheder som hos Rachel Hertz.
J. S. J.

Synadelfit, et monoklint krystalliserende,
brunligsort Mineral fra Nordmarken i
Värmland, bestaar af et basisk Arsenat af Mangan og
Aluminium.
(N. V. U.). O. B. B.

Synagoge (gr.), det jødiske Gudshus.
Betegnelsen S., som opr. betyder Forsamling,
skriver sig fra 2. Aarh. f. Kr. Hvornaar
Jøderne begyndte at afholde lokale Gudstjenester og
at indrette særlige Bygninger for disse, lader
sig ikke med Sikkerhed afgøre. Maaske var
det først egl. paa Eksilets Tid, maaske endda
først senere. Josefos omtaler kun sjældent S.
Fra Ny Test. kan vi imidlertid slutte, at enhver
jævnt stor By i Palæstina paa Kristi Tid og i
Tiden derefter havde i hvert Fald een S., og
ligeledes var der paa den Tid S. overalt i
andre Byer; hvor der fandtes en jødisk Koloni.
S. byggedes i selve Byerne og, saa vidt muligt,
paa et højtliggende Punkt. Indgangen skulde
helst vende mod Ø. Sædvanlig havde S. Tag,
dog ikke altid i Orienten. I den ene Ende af S.
var det hellige Skab med de hellige Skrifter.
Midt i S. stod en Talerstol, hvorfra
Oplæsningen af de hellige Skrifter fandt Sted. Senere
blev der i S. indrettet en særlig Afdeling ell.
Plads for Kvinderne. Synagogetjenesten
lededes af en Forstander. De nuv. S. er i alt
væsentligt indrettede som de gl. I nyere Tid har
Jøderne i de større Byer ofte bygget meget
store og meget pragtfulde S.

Den store S. er iflg. Talmud og den
rabbinske Tradition et Kollegium paa 120
Teologer, som bestod fra Esra’s Tid og ind i den gr.
Periode, og hvis Opgave skal have været
Omsorg for Lovens Overholdelse og Affattelsen af
den jødiske Kanon. En saadan fast Institution
kender Historien dog ikke inden for det
angivne Tidsrum. Det er aabenbart
Begivenhederne Neh. 8—10, som i Traditionen har
antaget større Former med vidtrækkende
Konsekvenser.
A. Th. J.

Synaloiphe [-’låjfe’] (gr.:
»Sammensmeltning«), Forening af to Stavelser, hørende til to
paa hinanden flg. Ord, enten ved Krasis (s. d.)
ell. ved Elision (s. d.).
O. Jsp.

Synanceira, se Panserkinder.

Synanche [-’aŋkə], se Difteri.

synandrisk (bot.). Blomst med
sammenvoksede Støvblade.

Synanthren, Phosén, fremstilles af
Raaanthracen og ansaas tidligere for en
selvstændig Forbindelse af Formlen C14H10, men er
vistnok en Blanding af Anthracen og Phenanthren.
(O. C.). S. P.

Synanthrose, Levulin. et Kulhydrat af
Formlen C6H10O5, som findes sammen med
Inulin i Knoldene af Georgine og Alant.
Topinambursaft indeholder c. 10 %.
(O. C.). S. P.

Synaps, Forbindelsen mellem Udløberne fra
to Nerveceller.

Synarthrosis [-’tro.-] (gr.) kaldes, i
Modsætning til Diarthrosis (Ledforbindelse),
de Forbindelser mellem Knogler, hvorved der
kun kommer en ganske ringe ell. ingen
Bevægelighed i Stand, som f. Eks. en Knoglesøm
(sutura) ell. en Symfyse (s. d.).
S. B.

Synchondrosis [-kån-] (gr.) ɔ: en Symfyse,
hvor Forbindelsen mellem Knoglerne bestaar
alene af Brusk (uden fibrøst Væv).
S. B.

Synchysis [-ky-] kaldes en tyndflydende
Beskaffenhed af Øjets Glaslegeme. Ofte er der under
saadanne Forhold talrige smaa glinsende
Cholesterinkrystaller spredt i Glaslegemet, som ved
Oftalmoskopi ses som et pragtfuldt Snevejr, idet
de glinsende Krystaller synker ned mod Øjets
Bund (S. scintillans).
G. N.

Synchytrium [-’ky-] De Bary et Wor., Slægt
af Synchytriaceæ, der lever intracellulært hos
højere Planter. Den forekommer kun i
Overhudscellerne, der bliver stærkt hypertrofierede,
saaledes at der opstaar smaa perlelignende
Udvækster paa Værtplantens Overflade. S.
anemones
Wor. er ret hyppig paa Anemone, paa
hvis Blade, Stængler og Blomster den danner
smaa, mørkerøde Vorter. S. endobioticum
(Schilb.) Perc. fremkalder den under Navnet
Kartoffelbrok kendte, farlige
Kartoffelsygdom, der i 1923 første Gang paavistes i
Danmark.
(F. K. R.). C. F.

Syncytiom, der ogsaa benævnes
Chorionepitheliom ell. mindre alm. Deciduom, er en
meget ondartet Svulst, der efter Abort ell.
Fødsel, i sjældne Tilfælde allerede under
Graviditeten, udvikles i Livmoderen. Hvis Fostret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0920.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free