- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syndfloden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at forklare paa forsk. Maade. En ældre
Generations Antagelse af en faktisk universel Flod,
der dækkede hele Kloden og mindedes paa
vidt adskilte Steder, er uforenelig med
Geologiens Syn paa Jordens Udviklingshistorie, men
i mange Tilfælde kan man vistnok regne med
lokale Katastrofer som en rimelig Forklaring,
f. Eks. for Stillehavsøernes Vedk. de hyppige
Flodbølger der. Andetsteds kan man tænke paa
katastrofale Regnskyl, Dæmningsbrud ell.
Søers Opsvulmen ved Spærring af deres
undersøiske Afløb (Grækenland). Derimod er de
normale Oversvømmelser af de store Kulturfloder
ikke nogen indlysende Forklaringsgrund; i
Ægypten forekommer Flodsagnet ikke, og i
Mesopotamien lægges der udtrykkelig Vægt paa
den Rolle, Regn og Uvejr spillede.
Astralmytologernes Opfattelse af det hele som himmelske
Foreteelser i forklædt Skikkelse har kun
vundet spredt Tilslutning, men mange Sidemotiver
kan naturligvis have spillet med ind, som
Iagttagelse af maritime Levninger paa Landjorden
ell. af Landskabets Karakter, der kunde synes
forklaret ved et mægtigt Gennembrud af
Vandmasserne (Thessalien, Dardanellerne).

De ældste Flodsagn, der desuden er af størst
Interesse for vor Kulturperiode, er de
vestasiatiske, og bl. dem tilkommer Prioriteten
igen sandsynligvis det sumeriske. Den
omfangsrige Lertablet, fra c. 2000 f. Kr., hvorpaa
det læses, men hvoraf dog omkr. Halvdelen
mangler, har indeholdt en fortløbende
Fremstilling af Verdens ældste Historie: Gudernes
Skabelse af Mennesker og Dyr, Grundlæggelsen
af de ældste Byer og deres Vielse til deres
respektive Guddomme, og endelig den store
Flods Historie: Kong Ziusuddu var besjælet af
Ydmyghed og Ærefrygt over for Guderne. Han
har en Drøm af hidtil ukendt Art, som tydes
af en Guddom, medens Ziusuddu staar »ved
Muren«: der vil komme en Vandflod, til
Ødelæggelse af Menneskene, sendt af Guderne Anu
og Enlil. Den kommer, idet alle Uvejrsstorme
bryder løs sammen, og Vandfloden overvælder
Landet. Da Stormene 7 Døgn igennem havde
tumlet »det store Skib« om paa Vandene —
dets Bygning har vel været fortalt i en nu
manglende Passage — brød Solen igennem og
lyste op over Himmel og Jord og ind i Skibet,
hvor Kongen havde lavet en Aabning. Ziusuddu
kysser Jorden for Solguden og bringer Offer af
Okse og Faar. Han bøjer sig for Anu og Enlil,
som til Gengæld giver ham »Liv som en Gud«,
»en evig Sjæl som en Gud«. Der nævnes nu et
mystisk og mytisk Objekt — ogsaa nævnt ved
Skabelsen — som Ziusuddu giver Navnet
»Menneskeslægtens Bevarer«; han selv faar
anvist et spec. Opholdssted (paa Dilmun i den
pers. Bugt?). — Denne sumeriske Tradition,
der altsaa er fragmentarisk overleveret, er i
sig selv meget knapt formet som Led i en
større Oldhistorie, der igen vistnok er Led i
og Indledning til en Besværgelse. Men dens
Karakter af Flodsagn, som har været omstridt,
maa anses for sikker med dens Omtale af
Storm og »Flod«, »det store Skib«, Kongen,
der slipper frelst igennem, og hvis Navn
»Livsdag — fjern (lang)« svarer til Heltens i den
assyriske Tradition, endelig Hentydningen til
den ny Menneskeheds Oprindelse ved
Benævnelsen af det mystiske Objekt. — Ogsaa
Mesopotamiens semitiske Befolkning har
baade i ældre og yngre Tid fortalt om den store
Vandflod og om den enes Frelse. Af de ældre
Traditioner naar een tilbage til omtr. samme
Tid som den sumeriske, en anden til Midten
af 2. Aartusinde, men af dem er kun
Fragmenter naaet til os. En udførlig og praktisk
talt helt bevaret Tradition var optaget i Kong
Assurbanipal’s Bibliotek (7. Aarh.), men den
er som næsten alle dettes religiøse Tekster
langt ældre. Her er Floden en Episode i det
store Epos om Gilgamesh, hvori det udgør
omtr. 2/3 af 11. Bog. Gilgamesh var grebet af
Rædsel ved Tanken paa den Død, som engang
maatte ramme ham, som han havde set den
ramme hans Ven Engidu. Han opsøger derfor
sin Farfader Um-Napishtim, som han vidste
havde undgaaet Dødsskæbnen, og som maa
kunne vise ham, Gilgamesh, Vejen til at naa
det samme Maal. Han finder ogsaa frem til
Farfaderen, som fortæller ham
»Hemmeligheden« om sin Redning ud af den store
Vandflod og sin paafølgende Udødeliggørelse.
Navnet, han bærer, er en Parallel til den
sumeriske Konges, idet det synes forkortet af
Um-Napishtim-ruki = Livsdagen (er) fjern
(længevarende). Han har ogsaa her et »Skib«; i
en af de ældre semitiske Traditioner kaldes det
»Livsbevarer«. Det frelser ham fra Guden
Enlil’s Flod, som var varslet ham af Guden Ea,
der med hans Hyttes »Væg« som Mellemled
gav ham Ordre til at bygge Skibet. Floden
indledes med Uvejrsstorme og varer til den 7.
Dag. Efter den bringer han Offer, og der
skænkes ham Liv »som Guderne« og Bopæl »i det
Fjerne, ved Flodernes Munding« — maaske
opr. »Udspring«. Ud over dette fælles Stof har
den ass. Version (der synes sammenarbejdet
af flere indbyrdes noget afvigende Traditioner)
Episoder og Træk, der ikke læses i den
sumeriske i dens nuv., fragmentariske Skikkelse,
men i hvert Fald til Dels kan have haft Plads
der ogsaa. Den er lokaliseret i det
sydbabylonske Shurippak ved Eufrat, hvor Ziusuddu
for øvrigt er Konge efter en sumerisk
Kongeliste. Um-Napishtim har Husstand, Dyr og Frø,
Gods og Haandværkere med. Ved Uvejret
grebes Guderne af Frygt og steg op til Anu’s
Himmel, hvor de krøb sammen som Hunde. Skibet
grundstødte paa Bjerget Nisir (smlg. nisirtu
= »Hemmelighed«), og Vandets Synken
prøves ved Udsendelse af en Due, Svale og Ravn,
af hvilke den sidste ikke vendte hjem.
Menneskets Undergang fører til et Opgør i
Gudeverdenen, der ender med en Forsoning og
Meddelelsen af Udødeligheden til Um-Napishtim og
hans Hustru. — I endnu yngre Overlevering
findes babylonsk Tradition hos Berossos (paa
Græsk, 3. Aarh.). Her hedder Helten Xisutros,
hvori det gamle sumeriske Navn er bevaret,
idet Ziusuddu ogsaa kan læses Ziusudra. Han
havde paa Kronos’ Bud opskrevet al Lærdom
paa Lertavler, der, nedgravede i Sippar,
reddedes over gennem Floden. Efter denne
optoges Xisutros, hans Hustru og Styrmand til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0923.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free