- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syndfloden - Syndicus - Syndikalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Himlen, hvorfra han maner de andre reddede
til Gudsfrygt, da han selv naaede Bolig hos
Guderne ved sit gudfrygtige Sind. Dette var
i Armenien, hvor Rester af Skibet kom i Brug
som Amuletter. — Medens disse Traditioner
levede i Babylonien og Assyrien, fortaltes i
Israel lgn. Begivenheder, ogsaa her i forsk.
Overleveringer, der nu foreligger
sammenarbejdede i de berømte Kapitler Genesis 6—9
(P suppl. med J, se Pentateuchen);
foruden de to Fortælleres karakteristiske Forskel
i deres Syn paa Historien er der spec.
Afvigelser, som i Angivelserne af Flodens
Varighed, Antallet af de medbragte Dyr m. m.
Sammenlignet med de babylonisk-assyriske
Traditioner viser de gammeltestamentlige
karakteristiske Ligheder og Forskelle: Lighederne
falder nemt i Øjnene: Den guddommelige Hjælp
til Noa-Um-Napishtim; det reddende Fartøj
(P); dets Last af Mennesker og Dyr;
Anvendelsen af Asfalt ved dets Bygning (P);
Vandfloden; Strandingen paa Bjerget (P); Fuglenes
Udsendelse (J); Ofret (J). Man kan ogsaa
anføre, at Noa er den 10. Patriark, som Ziusuddu
er den 10. Konge før Floden. Afvigelserne er af
forsk. Art: Over for Guderne med deres
skæbnesvangre Indfald og senere Opgør staar hos
Israelitterne den ene og retfærdige Gud, der
straffer de Syndige og frelser den Fromme,
som til sidst faar Forjættelsen for Fremtiden
(Regnbuen, P); Berrossos Traditionen staar her
midt imellem. Ziusuddu — Um-Napishtim —
Xisutros naar Udødelighed som Gudernes, Noa
er Stamfader til en ny Menneskeslægt. Der er
æstetiske og æstetisk-religiøse Forskelle, som
Episoden med Duen og Oliebladet (J), og det
lille Træk hos Berossos, at det andet Hold Fugles
Fødder var tilsmudsede af Dynd. Over for de
drastiske Vendinger i den ass. Version, at
Guderne krøb sammen som Hunde og samledes
som Fluer om Ofret, gaar den bib. Fortæller
(J) ikke videre i Antropomorfisme end til at
tale om Guds Anger, at han selv lukkede
Fartøjets Dør og senere lugtede det duftende
Offer. Der er tekniske Forskelle, som Fartøjets
Karakter, det sumerisk-babylonsk-assyriske Skib
over for den hebraiske Ark (Kasse), og dets
forsk. Dimensioner; endvidere den forsk.
Forklaring af Flodens — i Israel kommende fra
oven (J) og fra oven og neden (P), hos
Assyrerne væsentlig som Uvejrsregnskyl fra oven.
Men med de israelitiske Traditioners vigtige
religiøse (ell. teologiske) Særpræg er dog
deres Lighed med de mesopotamiske i
Fortællingens Gang og Enkeltheder som Fuglenes
Udsendelse saadan, at der maa bestaa en
temmelig direkte Afhængighed. Hvordan denne har
formet sig, er ikke klart i det enkelte. Efter
den gængse Opfattelse havde de babylonske
Sagn naaet Palæstina inden Israels Komme
som et Led i Vestasiens alm. Dannelse,
hvorefter de i den lokale Udvikling prægedes af
Israel’s særlige religiøs-etiske Syn. Professor
Alb. T. Clay har i de seneste Aar med stor
Energi hævdet det omvendte, at Hjemstedet
var i Syrien; det opr. syriske (semitiske) Sagn
skulde da foreligge i to yngre Forgreninger,
en østlig, sumerisk-babylonsk-assyrisk og en
vestlig, hebraisk, med hver sine
Ejendommeligheder. Han naaede hverken at se sin Teori
alm. antaget ell. endelig afvist, og den har i
hvert Fald Bet. som en Advarsel mod at
dogmatisere paa disse Omraader. — Den bibelske
Tradition naaede med Jødedommens og
Kristendommens Spredning stadig videre ud: I
Frygien prægedes i 3. Aarh. e. Kr. Mønter
med Billede af Sø, Baad og Due med
Olieblad, samt Menneskepar, med Indskriften »Noa«
i gr. Bogstaver. Med den kristne Mission
naaede den ogsaa de saakaldte »vilde« Folk, hvor
det er forekommet, at en Missionær hørte et
»indfødt« Syndflodssagn, som i Virkeligheden
stammede fra en Kaldsfælle af Missionæren.
En direkte Afhængighed kendes paa
Forekomsten der af udpræget ejendommelige, bibelske
Træk, i Omgivelser, der ikke harmonerer
dermed, men kan ikke udstrækkes til samtlige
Versioner i den Form, at disse alle skulde
have en fælles Rod i Genesis’ for os unægtelig
klassiske Fortælling. (Litt.: H. F.
Feilberg
, »Skabelsessagn og Flodsagn« [Kbhvn
1915]; J. G. Frazer, Folklore in the Old
Testament
[Korte Udgaver: eng. London 1923,
fr. Paris 1924]; L. W. King, Legends of
Babylon and Egypt in relation to Hebrew
Tradition
[Lond. 1918]; P. Jensen,
»Assyrisch-babylonische Myten und Epen« [Berlin 1901]; G.
Hilion
, Le Déluge dans la Bible et les
Inscriptions akkadiennes et sumériennes
(med
sammenlignende Tabel) [Paris 1925]; H.
Gunkel
, »Genesis« [Göttingen 1910]; og andre
nyere Kommentarer til Genesis; Alb. T, Clay,
The Origin of Biblical Traditions [New Haven
1923]).
O. R.

Syndicus (gr.), en til retslig Værge og
juridisk Raadgiver (Kurator) for en Stiftelse ell.
et politisk Samfund ansat Jurist. Flere tyske
Landdage havde saaledes i ældre Tid deres
fast ansatte. S., ligesom der i Preussen
tidligere fandtes særlige saakaldte Kronsyndici ɔ:
Kronjurister ell. ansete Retslærde, der paa
Regeringens Forlangende skulde afgive
Betænkning over tvivlsomme statsretslige Spørgsmaal
ligesom de engelske Kronjurister.
K. B.

Syndikalisme er Betegnelsen for en med
Socialisme og Anarkisme beslægtet
revolutionær Arbejderbevægelse. Betegnelsen kommer
af det fr. Ord for Fagforening: syndicat, og S.
betyder derfor i Frankrig kun
Fagforeningsbevægelse; det, der i andre Lande kaldes S.,
betegnes i Frankrig syndicalisme révolutionnaire.
S. er opstaaet som en Modbevægelse over for
Socialisternes parlamentariske Politik.
Syndikalisterne hævder, at da Vejen til i
Parlamenterne at naa et Resultat er
Kompromiset, bliver Socialisterne som Politikere
fra at være Arbejderklassens
Repræsentanter til opportunistiske Demokrater, der ved
Kompromiserne forraader Arbejderklassens
Sag. For igen at omdanne
Arbejderbevægelsen til en ren proletarisk
Klassebevægelse maa man gøre Fagorganisationerne
til Bevægelsens Bærere og give Afkald paa at
reformere ad politisk Vej. Fagorganisationen
skal ogsaa i det socialistiske Samfund, som S.
har som Endemaal, være Bærer af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0924.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free