- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
903

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syndikalisme - Syndikat - Syndikatsdrift - Syndsforladelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Produktionen, Staten bliver overflødig. For at muliggøre
denne Udvikling skal Arbejderne organiseres
ikke fagligt i Fagforeninger, men i
Industriforbund, efter de Industrier, i hvilke de
beskæftiges. Disse ny Organisationer skal drive en
ganske anden Politik over for Arbejdsgiverne
end de nuv. Fagforeninger, der væsentligst er
Understøttelsesforeninger, og som saadanne
interesserede i at opsamle betydelige
Kassebeholdninger; Fagforeningerne er endvidere til
Skade for Arbejdere implicerede i Voldgifts-
og Forligsinstitutioner, bundet af langvarige
Tarifoverenskomster o. s. v.;
Industriforbundene skal ene have som Formaal at føre Krig
paa Kniven mod Arbejdsgiverne: Strejker skal
ikke organiseres og planlægges længe i
Forvejen, men skal udbryde spontant efter de
undertrykte, revolutionære Arbejderes Villie.
Til Iværksættelse af disse Strejker skal »det
bevidste Mindretal« være det afgørende
Element; S. regner ikke med Flertallet, men med
Minoritetens Begejstring og Kraft, d. v. s. den
er antiparlamentarisk og antidemokratisk.
Strejken skal føres med Kraft, Arbejdsgiveren er
Fjenden, der skal bekæmpes med ethvert
Middel, ogsaa Sabotagen anses af S. som
berettiget (nogle Forfattere, Sorel og Lagardelle,
tager dog Afstand herfra) og kan føres i Form
af daarligt Arbejde, langsomt Arbejde,
Beskadigelse af Maskiner og Materialer, ved at
»glemme« Sprængstoffer paa Arbejdsstedet, før
en Strejke bryder ud o. s. v. En Strejke har
ikke blot som Opgave at skaffe Arbejderne
Fordel, men skal tillige støtte den revolutionære
Gæring i Arbejderklassen for at modne den til
den sidste store Kamp, Generalstrejken, ved
Hjælp af hvilken Produktionsmidlerne skal
overføres til Arbejderklassen. For at bryde
Borgerskabets Modstand skal den nuv. Stat,
der kun ér Repræsentant for de
privatkapitalistiske Interesser, svækkes mest muligt; hertil
skal navnlig en hensynsløs antimilitaristisk
Propaganda hjælpe, saaledes at Staten ikke kan
stole paa Hæren under den sidste store
Konflikt med Arbejderklassen.

S. har sin Oprindelse i Frankrig og kan
formentlig i nogen Grad forklares ud fra spec.
fr. Forhold (bl. a. ved de tidligere socialistiske
Føreres Overgang til »de borgerlige« Partier,
f. Eks. Millerand, Briand, Viviani, og Landets
revolutionære hist. Traditioner). Af S.’s
Forfattere, der ikke er mange, kan nævnes:
Pelloutier, Pouget, Lagardelle og fremfor alle
Georges Sorel.

Bevægelsen vandt før 1914 betydelig
Udbredelse i Frankrig (her lededes Confédération
General du Travail
, almindelig betegnet C. G.
T., de franske Fagforeningers
Centralorganisation, i stærk syndikalistisk Retning) og
Italien, men mærkedes i øvrigt i en Række
Lande, Holland, Tyskland, England (navnlig ved
Tom Mann’s Virksomhed inden for
Havnearbejderne), Sverige, U. S. A. (her dannedes ved
Siden af American Federation of Labour, den
ret konservative Landsorganisation for
Fagbevægelsen, 1905—06 den syndikalistiske
Industrial Workers of the World, almindelig
betegnet I. W. W.). I Danmark dannedes 1910 inden
for den faglige Arbejderbevægelse
»Fagoppositionens Sammenslutning«.

Under og efter Verdenskrigen synes
Arbejderbevægelsen i England at gaa mere i politisk
Retning end før Krigen, d. v. s. at blive
socialdemokratisk, dog med Udskillelse af de
radikale Elementer, der slutter sig til
Kommunismen. Paa Kontinentet finder man nu kun S.
mere sporadisk, den synes opslugt af
Kommunismen, med hvilken S. faktisk ogsaa har
mange Berøringspunkter, saaledes Kritikken af
Socialdemokratiets Reformpolitik og af
Parlamentarismen i det hele taget, Troen paa det
maalbevidste Mindretals Bet. og Magt,
Fremhævelsen af Klassekampen i sin Renhed og
ubønhørlige Konsekvens, Troen paa ved en
pludselig Revolution at gennemføre det
socialistiske Samfund; dog er der ogsaa store
Forskelligheder mellem S. og Kommunisme
(Bolschevisme): medens S. er fanatisk
antimilitaristisk, benytter og støtter Kommunismen
Militæret, medens S. vil afskaffe Staten og have
et decentraliseret Samfund, vil Kommunismen
have en stærk Statsmagt og Samfundet ledet
af en Centralorganisation med afgørende
Myndighed i alle økonomiske Spørgsmaal: Ang.
Kommunismens Ideer og Udbredelse, se Art.
Kommunisme og
Socialdemokratiet. (Litt.: Michel Ralea, Revolutionel
Socialisme
[Paris 1923] (heri udførlig
Litteraturfortegnelse); Lujo Brentano, »S.« [dansk
Oversættelse 1919]; H. Scavenius, »Af den
nyere engelske Arbejderbevægelses Historie«
[1912]; C. V. Bramsnæs, »S.’s og
Bolschevismens Teorier« [1920]).
Sv. N.

Syndikat (gr.), i Børssproget hyppig
Betegtegnelse for et Konsortium af Kapitalister,
dannet med det Formaal i Forening at udføre
visse Finansoperationer.
K. B.

Syndikatsdrift. Ifølge Beværterloven af 29.
Marts 1924 § 13, 2. Stk., kan det i Kbhvn og
Købstæderne af Kommunalbestyrelsen ved en af
Handelsministeriet stadfæstet Vedtægt
bestemmes, at fremtidige nye Bevillinger med Flet til
Udskænkning af stærke Drikke kun maa
meddeles et under kommunalt Tilsyn virkende
Selskab, der driver Virksomheden i Offentlighedens
Interesse og uden anden Fortjeneste end den
indskudte Kapitals passende Forrentning. Dette
System — den saakaldte »S.« — er paa
Grundlag af Ædruelighedskommissionens Betænkning
blevet indsat i Beværterloven som et formentlig
virksomt Middel til at modvirke
Alkoholmisbruget. Hidtil har Systemet imidlertid ikke fundet
praktisk Anvendelse.
A. D. B.

Syndsforladelse betyder en
Frifindelsesdom fra Guds Side over for Mennesket, der er
sig sin Skyld bevidst. I al Religion vil den
guddommelige Tilgivelse af de menneskelige
Forseelser være et af de Synspunkter, som gør
sig gældende. Men i ingen anden Religion end
den kristne træder dette Synspunkt frem som et
dominerende. Den ejendommelige Maade,
hvorpaa S. fra Jesu Side blev meddelt, giver
Kristendommen dens ejendommelige
Grundkarakter fra Begyndelsen af.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0925.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free