Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synedrium - Synekdoke - Syneki - Synergideceller - Synergisme - Synergisme - Synesios - Synesis - Synezeugmenon - Synge, John Millington - Syngespil - Syngnathus - Syning - Synk (se Gesenk) - Synk (se Lystfiskeri) - synkende Fond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sadducæiske Præsteadel spillet den største Rolle i
Forsamlingen; under Dronning Salma
Alexandra (78—69) fik imidlertid ogsaa de farisæiske
Skriftkloge Adgang til Synedriet, og paa det ny
Testamentes Tid udøvede de den største
Indflydelse. Med Jerusalems Ødelæggelse 70 e. Kr.
ophørte S. i egl. Forstand at eksistere; den
Domstol, bêt dîn, som senere oprettedes i
Jabne, fik væsentlig kun teoretisk Bet. (Litt.: E.
Schürer, »Geschichte des jüdischen Volkes
im Zeitalter Jesu Christi« II [4. Opl. 1907], S.
237-67).
H. M.
Synekdoke (gr.: »Medopfatning«) er en
Underart af Metonymi og bestaar i, at en Del
sættes for et Hele, Slægten i St f. Arten,
konkret i St f. abstrakt e. l., altsaa f. Eks. »brede
Sejl« for »Skibe«, »onde Tunger paastaar«, »de
dødelige« for »Menneskene«, »Ungdommen
raser«, »en af Partiets bedste Penne« o. s. v.
O. Jsp.
Syneki (gr.) er en Sammenvoksning af Øjets
Regnbuehinde (Iris) enten med Linsen
(bageste S.) ell. med Bagsiden af Hornhinden
(forreste S.). Aarsagen til den første er
Betændelse i Regnbuehinden, og S. kan da enten
være strengformet, hvilket er det sædvanlige,
ell. total, i hvilket Tilfælde der indtræder en
faretruende Tilstand for Øjet (Glaukom, s.
d.), idet Øjets Vandvædske ikke kan komme
fra det bageste Øjenkammer til det forreste,
hvorfra det optages i Blodkarrene. Aarsagen
til en forreste S. er Perforation af Hornhinden
enten p. Gr. a. Læsion ell. p. Gr. a.
Betændelse.
G. N.
Synergideceller (bot.) kaldes de to i
Kimsækken ved Siden af Ægcellen forekommende,
med denne homologe, nøgne Celler; i Reglen
befrugtes de ikke, men gaar efter Ægcellens
Omdannelse til Kim til Grunde.
(V. A. P.). A. M.
Synergisme (gr.) er Læren om Menneskets
Medvirken ved Frelsen. En saadan Medvirken
(Synergi) var udelukket ved den strenge
augustinske Opfattelse af Guds Naade som den
altvirkende Magt. Den er imidlertid opretholdt
i den kat. Kirkelære, der derfor fra
protestantisk Side er bleven stemplet som
semipelagiansk. Inden for Reformationstidens Teologi
gav den Anledning til en særlig Strid
(1555—67) mellem Melanchton’s Tilhængere paa den
ene Side og de yderlige Lutheranere med
Flacius i Spidsen paa den anden Side.
F. C. K.
Synergisme. Samtidig Virkning af flere
forskellige Lægemidler eller af flere indbyrdes
samarbejdende Organers Funktioner.
O. T.
Synesios, gr. Filosof og kristelig Forf., f. i
Kyrene omtr. 370 e. Kr. Han kom senere til
Alexandria, Konstantinopel og Athen og blev
bekendt med den nyplatoniske Filosofi. I en
Alder af omtr. 40 Aar gik han over til
Kristendommen og blev Biskop i Ptolemais, men døde
snart efter. Vi har af ham en stor Mængde
Taler og Breve, for en stor Del af filos.
Indhold, og tillige nogle Hymner. I S.’s
Verdensanskuelse viser der sig en Blanding af
kristelige og nyplatoniske Anskuelser, men han var
selv klar over, at han ikke helt var i Stand til
at bringe sin Filosofi i Overensstemmelse med
Kirkelæren. Hans Skrifter er udgivne af
Petavius (Paris 1612 ff.), Talerne spc. af Krabinger
(Landshut 1850) og Hymnerne af Flach
(Tübingen 1875). (Litt.: E. Th. Clausen, De
Synesio philosopho [Kbhvn 1831]; G.
Grützmacher, »S. von Kyrene« [Leipzig 1913]; J. L.
Heiberg, »Fra Hellas« [Kbhvn 1920]).
H. H. R.
Synesis (gr.), Forstand, Mening; kata
synesin (ad synesin) betegner, at et Udtryk er at
forstaa efter Meningen og Sammenhængen, ikke
efter den bogstavelige Form.
H. H. R.
Synezeugmenon [-’(t)sæ^u’g-, gr.-’me-) (gr.),
d. s. s. Zeugma.
Synge [sindз], John Millington, irsk Forf.
(1871—1909). Han havde studeret nogen Tid
ved Trinity college, Dublin, men med en
Indtægt af 40 £ aarlig tilbragte han de flg. Aar
paa Vandringer i Tyskland, Frankrig og
Italien, indtil Yeats i 1899 mødte ham i Paris.
S. viste Yeats nogle af sine litterære Forsøg,
hvorefter denne opfordrede ham til at bosætte
sig paa Aranøerne »og leve der som en af
Folket og give Udtryk for et Liv, som aldrig
har fundet Udtryk«. S. fulgte Raadet og
tilbragte det meste af de 10 Aar, han endnu
havde at leve, paa disse fjerne Øer bl. deres
ganske primitive Beboere. Sine Iagttagelser af
Naturen og Menneskene der samlede han i The
Aran Islands (tr. 1907), hvori findes Stoffet til
alle hans Dramaer: In the Shadow of the Glen
(1903), Riders to the Sea (1904), The Well of
the Saints (1905), The Playboy of the Western
World (1907), Deidre of the Sorrows (1910) og
The Tinker’s Wedding. Hans Beundrere
erklærer disse for at være de betydeligste
Dramaer, eng. Litt. har frembragt siden
Shakespare’s Dage. Utvivlsomt rager de betydeligt
op over, hvad »den keltiske Bevægelse« ellers
har frembragt. (Litt.: M. Bourgeois, J.
M. S., and the Irish Theatre [1913]; P. P.
Howe, Life of J. M. S.).
I. O.
Syngespil, Syngestykke, se
Sangspil.
Syngnathus [-tus], se Naalefisk.
Syning, se Haandarbejde.
Synk, se Gesenk.
Synk, se Lystfiskeri, S. 196.
synkende Fond (sinking fund), den ved
Stiftelsen af et Statslaan trufne Ordning, at en
mindre Del af Laanet henlægges til en særlig
Fond, hvis Renter anvendes til Indkøb af
Laanets Obligationer, hvorved Statsgælden
formindskes. Det hertil disponible aarlige
Rentebeløb skulde efterhaanden forøges efter Rente-
og Rentes-Renteprincippet derved, at ogsaa
Renterne af de nyindkøbte Obligationer skulde
anvendes til samme Formaal. Den s. F. har i
sin Tid fundet begejstrede Tilhængere, der
mente at have fundet et lempeligt Middel til
Statsgældens successive Afbetaling. Det er først
anvendt af England (Pitt i 1786), af Frankrig, der
1816 indrettede une caisse d’amortissement —
som førte en meget omskiftelig Eksistens og
efter den fransk-tyske Krig traadte helt ud af
Virksomhed —, og af Østerrig, der 1817
indrettede en saadan Fond, som ophørte at virke
1848. Tanken med den s. F. er nu opgivet,
idet det under vanskelige Tider, hvor Staten
havde Brug for alle disponible Midler, viste sig
upraktisk, at den var tvungen til at afbetale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
