Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syn og Skøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gælder det sagte altsaa ogsaa Syn og Synsmænd.
Forskellen mellem Vidner og Skønsmænd beror
paa, at Vidner meddeler deres mere eller
mindre tilfældige Kundskab om den foreliggende
Sags Fakta, medens Skønsmænd i Kraft af en
særlig offentlig Udmeldelse anvender deres
almindelige Sagkundskab til Sagens Opklaring.
S. og S. anvendes saavel i borgerlige Sager
som i Straffesager, hvor Retten mangler den
fornødne særlige Sagkundskab ell. ikke selv
faar Lejlighed til at iagttage Synets eller
Skønnets Genstand. Syn eller Skøn er under den
nugældende Retsplejeordnings frie
Bevisbedømmelse kun vejledende, men ikke bindende for
Retten.
I øvrigt er i gældende dansk Retspleje de
væsentligste Regler om S. og S. følgende:
Skønsmændene udmeldes i borgerlige Sager
normalt af Retten i den Retskreds, hvor Skønnets
Genstand, hvis denne er en legemlig Ting,
findes, og ellers hvor Hovedsagen føres, ell. hvis
Sag endnu ikke er tingfæstet, ved Modpartens
Hjemting. Udmeldelsen sker i Alm. bl. de i
Kredsen bosatte Personer; men Retten kan dog
ogsaa udnævne Personer uden for Retskredsen,
naar disse er villige til at paatage sig Hvervet,
ell. det findes nødvendigt, fordi ingen
kompetente Personer findes i Kredsen, ell.
Genstanden, som skal undersøges, befinder sig uden for
denne.
For at kunne fungere som uangribelig
Skønsmand maa den paagældende være en uberygtet,
upartisk Person (Mand ell. Kvinde) og i
Besiddelse af den fornødne Modenhed og faglige
Indsigt. I visse Tilfælde, nemlig naar Kvinder
skal synes paa Legeme, skal fortrinsvis Kvinder
udmeldes.
Skønsmændenes Antal bestemmes af Retten.
Hvis Genstandens Undersøgelse vil medføre
dens fuldstændige Tilintetgørelse, bør Antallet
dog ikke være mindre end to.
Det er en alm. Borgerpligt at fungere som
Skønsmand. De Fritagelsesgrunde, der gælder
for Vidner (s. d.). gælder ogsaa for
Skønsmænd, Statstjenestemænd og Personer over 65
Aar er derhos i Almindelighed fritagne for at
være Skønsmænd, hvilket ogsaa gælder Personer,
for hvem Forretningens Udførelse vilde
medføre stort Besvær og Ulempe. Mod Skønsmænd,
der vægrer sig ved at opfylde deres Pligter,
haves de samme Tvangsmidler som mod
Vidner; dog anviser Retsplejeloven forsk.
Lempelser i deres Anvendelse. Skønsmændene kan
kræve deres Rejseudgifter o. a. Udgifter
dækkede og har derhos Krav paa sportelmæssig
Betaling, der i særlige Tilfælde kan forhøjes
efter Rettens Skøn. Derimod er det strafbart
for Mændene at modtage yderligere Betaling af
Parterne.
Retten skal meddele Parterne, hvilke
Personer der agtes udmeldte, og Parterne skal have
Lejlighed til at udtale sig om, hvem der bør
udmeldes.
Retten skal i borgerlige Sager i
Udmeldelsesdekretet angive Forretningens Genstand og
Øjemed. I Straffesager gives den fornødne
Anvisning i Alm. i et Retsmøde. Forretningen
afholdes i Straffesager i Alm. i et Retsmøde (efter
Omstændighederne uden for Tingstedet); men
Retten kan, hvor det findes hensigtsmæssigt
overlade Mændene at foretage Skønnet uden for
Retsmøde. I borgerlige Sager er Forholdet det
omvendte. En Udskrift af Udmeldelsen
forkyndes for de til Skønsmænd udmeldte. Skal
Skønnet afholdes uden for Retsmøde,
berammer Mændene Tid og Sted for
Forretningens Foretagelse og underretter Parterne
derom. Naar Forretningen er foretagen, affatter
Skønsmændene en skriftlig Beretning om det
Resultat, hvortil de er komne, og tilstiller
Retten denne. Er Mændene uenige, skal hver
enkelts Mening fremgaa af Erklæringen.
Efter Erklæringens Afgivelse skal denne
vedstaas (»afhjemles«) under et Retsmøde,
hvorunder Retten ell. Parterne kan afæske Mændene
yderligere Forklaring. Retten kan paalægge
dem at omgøre ell. fuldstændiggøre
Forretningen. Endelig kan Retten udmelde andre Mænd
til at foretage nyt Skøn. Derimod er den
tidligere Ordning med det af et dobbelt saa stort
Antal Mænd bestaaende Overskøn bortfaldet.
Rettens Beslutninger angaaende S. o. S. kan
paakæres til højere Ret.
S. o. S. kan meget vel afholdes uden
Forbindelse med nogen Retssag; men S. o. S. maa
aldrig, saaledes som det under den tidligere
Retsordning var almindeligt, henskydes til
Optagelse efter Dommens Afsigelse.
Under Efterforskningen i Straffesager kan
Politimesteren i paatrængende Tilfælde lade
foretage S. o. S. ved af ham udmeldte Mænd,
men han skal dog snarest muligt begære
Rettens Medvirkning til at faa det videre fornødne
foretaget.
(E. T.). A. D. B.
Det, man i Norge tidligere kaldte Syn,
hedder i den ny Rettergangslov, ligesom i
Straffeprocesloven, Granskning. Tinglige
Bevismidler bringes her under Dommerens
Bedømmelse ved Iagttagelse af de faktiske Forhold.
Granskning kan for Resten ogsaa ske
udenretslig. Praktisk særlig vigtig og hyppig
forekommende er Granskning af fast Ejendom
(Aastedsgranskning, Aastedsbefaring). Herom
indeholder Rettergangsloven følgende Regler: Under
Forligsmægling kan enhver af Parterne
forlange Aastedsbehandling, naar Forligsraadet
finder, at det ikke med Nytte kan mægle, før det
har foretaget Granskning paa Aastedet. I Sager
for Herredsret eller Byret om fast Ejendoms
Grænser skal hele den dømmende Ret foretage
Granskning paa Aastedet, hvis nogen af
Parterne forlanger det.
Videre giver L. af 1. Juni 1917 Regler om
Skøn, Ekspropriationssager og Odelsløsning; den
træder i Kraft samtidig med de ny
Civilproceslove. Skøn ell. Takst kan forlanges, naar dette er
hjemlet ved Lov ell. Overenskomst. Loven
omhandler Skøn, som styres af en Dommer (retsligt
S.) ell. af en Lensmand (Lensmands-S.). Ved
retsligt Skøn deltager 4, ved Lensmands-S. 2
Skønsmænd; disse skal tages af det Udvalg, som
omfatter alle de for Kommunen valgte
Lagrettemænd og Domsmænd. Opnævnelsen sker af
Herredsretten ell. Byretten blandt dem, som
har særlig Kyndighed i det, S. gælder. Er
Parterne enige om, hvilke Skønsmænd de vil have,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
