Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syn og Skøn - Synonym - Synopse - synoptisk - synoptiske Vejrkort - Synotus - Synovi - Synovialhinde - Synovitis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skal som Regel disse opnævnes. Til retsligt Skøn
skal der som Regel opnævnes dobbelt Antal
Mænd. Parterne har saa Adgang til
Udskydning; af de overtallige Skønsmænd kan
Sagsøgeren og Sagsøgte udskyde hver sin Halvdel. Om
Ugildhed (Inhabilitet) for Skønsbestyrere og
Skønsmænd gælder samme Regler som for
Dommere. Den, som er misfornøjet med et Skøn, kan
regelmæssig forlange Overskøn. Vedkommende
et retsligt S. styres Overskønnet af en
Lagdommer med. 6 Skønsmænd. Overskøn
vedkommende Lensmands-S. styres af Herredsdommeren
med 4 Skønsmænd.
I alle Afgørelser under Skønsforretningen
tager saavel Bestyreren som Skønsmændene Del;
de samarbejder saaledes baade i de retslige og
i de skønsmæssige Afgørelser nøjagtig ligesom
Dommeren og Domsmændene i Tvistemaal.
Klage over visse Afgørelser af Lensmanden ved
Lensmands-S. gaar til Herredsretten. Et
Overskøn kan paaankes dels til Lagmandsretten, dels
til Højesteret. Kæremaal finder Anvendelse
under Skønsprocessen. Retsligt S. kan i Tilfælde
forlanges genoptaget.
Ved Siden af disse i Skønsprocesloven
behandlede Skøn findes der i Lovgivningen en Rk.
Bestemmelser, som hjemler Adgang til at
udføre Skøn og Takster i enklere Former ell.
gennem særlige administrative Myndigheder. For
disse Forretninger vedbliver den tidligere
Lovgivning at gælde. De mest alm. er:
Skattetakster, Brandtakster, Fiskeriskøn, Skøn i
Naboforhold og i Søfartsforhold. (Litt.:
Hagerup, »Den norske Civilproces«, II, 3. Udg.,
1918).
K. Ø.
Synonym (gr. συν-όνυμα, Samnavn), et Ord
af ganske ell. omtr. samme Bet. som et andet.
Det er sjældent, at to Ord er i strengeste
Forstand enstydige, altsaa i enhver Henseende
dækker hinanden. Botanikerne og Zoologerne
har Lister over S., idet samme Plante ell. Dyr
er blevet benævnt forskelligt af forsk. Forskere.
Naar et tekn. Fremmedord søges erstattet af et
med hjemligt Sprogstof dannet, kan ogsaa de
to Ord (f. Eks. Adjektiv og
Tillægsord) blive enstydige. Men i Alm. vil to Ord,
hvor meget deres Betydninger end ligner
hinanden, ikke blive mere end ligetydige: de
kan ikke i enhver Forbindelse sættes i St f.
hinanden, og man har en Følelse af Forskel,
selv hvor denne ikke er let at bestemme, ell.
hvor det er umuligt at afstikke faste Grænser
mellem Ordene. Undertiden bruges det ene
Ord mere i bogstavelig, det andet mere i
figurlig, overført Bet. (nærsynet, kortsynet);
undertiden ei det ene mere højtideligt, det andet
mere dagligdags (Ganger, Hest; fager, smuk;
ofte, tit). I nogle Tilfælde er det egl. Indhold
af Ordene det samme, medens Forskellen
nærmest beror paa den til Ordet knyttede Følelses
Varmegrad (smuk, køn, pæn; kedelig,
kedsommelig), i andre kan der paavises en mere
bestemt Forskel paa Indholdet (man gemmer
en Ting for senere selv at finde den; man
skjuler en Ting, for at andre ikke skal
finde den). Undertiden stemmer et
videnskabeligt Fags Adskillelse ikke med det daglige Livs;
smlg. flere Filosoffers Anvendelse af Ordene
Forstand og Fornuft; Geologernes Brug af
Grus og Sand. Læren om S. kaldes
Synonymik, der dog næppe kan kaldes et særligt
Fag inden for Sprogvidenskaben; som den er
bleven dyrket, har den tit i alt for høj Grad
fortabt sig i Spidsfindigheder og har ikke
sjælden tabt det rent sproglige af Syne for at slaa
om sig med mere ell. mindre aandfulde
Bemærkninger af filos. ell. endog moraliserende
Tilsnit. Man har ogsaa alt for meget begyndt
med Definitioner og saa søgt Eksempler, der
skulde belyse dette, i St f. at gaa ud fra saa
mange sikre Eksempler som muligt, helst
samlede ell. dannede uden forudfattet Mening om
Forskellen, for saa ud af dem at udlede
Adskillelsen. (Litt. for Dansk: B. G. Sporon,
»Enstydige danske Ords Bemærkelse« [Kbhvn
1778 og ofte senere]; P. E. Müller, »Dansk
Synonymik« [Kbhvn 1829, 3. Udg. 1872]; I.
Levin, »Til Kritikken af det synonyme i dansk«
[Kbhvn 1860]; Vilh. Grundtvig,
»Begreberne i Sproget« [Kbhvn 1925] med Angivelser
af udenlandsk Litt.).
O. Jsp.
Synopse (gr. σύνοψις, Sammenskuen.
Overblik) betegner efter Griesbach’s Synopsis
evangeliorum (1774) i den teologiske Sprogbrug
et Værk, i hvilket de tre første Evangeliers
Tekst er trykt saaledess at de Stykker, der
indeholder de samme Ord af Jesus ell. de
samme Fortællinger om ham, staar lige ud for
hinanden i to ell. tre parallelle Kolonner, saaledes
at man let kan foretage en Sammenligning
mellem Tekstens Ordlyd hos de forsk.
Evangelister. Af nyere S. kan nævnes C. Tischendorf,
Synopsis evangelica (1851; 7. Opl. 1898); A. Huck,
»Synopse der drei ersten Evangelien« (1892;
6. Opl. 1922); R. Heineke, »Synopse der drei
ersten kanonischen Evangelien« (1898); Wilh.
Larfeld, »Griechische und deutsche Synopse«
(1911); W. G. Rushbrooke, Synopticon (1880);
A. Wright, A Synopsis of the Gospels in Greek
(1896; 2. Opl. 1903); E. de Witt Burton and E.
J. Goodspeed, A Harmony of the Synoptic
Gospels in Greek (1922); med Undtagelse af
Larfeld’s bringer de her nævnte alene den gr.
Tekst til Evangelierne. Da kun Matthæus-,
Markus- og Lukasevangeliet har saa meget Stof
fælles, at de med Fordel kan aftrykkes i
parallelle Kolonner, benævnes disse Evangelier i
Modsætning til Johannesevangeliet de
»synoptiske« ell. »Synoptikerne«. De talrige,
ofte ganske ordrette Overensstemmelser mellem
Synoptikerne indbyrdes og jævnsides dermed
de mange større og mindre Forskelle skaber
»det synoptiske Problem«; se herom
nærmere Bd VII, S. 595 ff.
H. M.
synoptisk (gr.), samlende i et Overblik,
kortfattet.
synoptiske Vejrkort, se Vejrkort.
Synotus, se Flagermus, S. 213.
Synovi (synovia) (græsk), Ledvædske, se
Led.
Synovialhinde, se Led.
Synovitis, en Ledbetændelse, der har
angrebet Ledkapslen (Synovialis). Den kan være akut
(Gigtfeber, Gonorrhoe. Pyæmi o. s. v.) eller
kronisk (Ledevand, Tuberkulose). — S. kan
vise sig med Afsondring af klar gullig Vædske
(Hydarthron) eller Materie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
