Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synovitis - Synsbedrag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pyarthron). Den første er gennemgaaende mere
godartet og ender oftest med fri Bevægelighed
af Ledet; den anden er langt mere ondartet og
kan medføre langvarig, ja stedsevarende
Stivhed af et Led, især hvis denne »purulente S.«
har faaet Tid til at brede sig til Ledets
Bruskog Benvæv. Det er derfor af Vigtighed at sørge
for tidlig Udtømmelse af Materien i saadanne
Tilfælde. I øvrigt er det for Behandlingen
nødvendigt at følge lignende Regler som ved
Betændelser i Almindelighed (smlg.
Betændelse, Ledbetændelse).
(E. A. T.). V. Sch.
Synsbedrag er saadanne Synsoplevelser,
der for Subjektet ikke adskiller sig fra alle
andre, men fører til, at det lader sig narre til
fejlagtige Antagelser om Virkeligheden.
Hvis Subjektet er klar over det narrende
Sagforhold, behøver selve Synsoplevelsen ikke
derfor at ændres. Man kan anse det for
ukorrekt da at vedblive at betegne Fænomenet som
S., eller man kan definere S. som selve
Modsætningen mellem det anskuelige og det
virkelige eller man kan inddele dem i egentlige og
uegentlige S. F. Eks. vil den, der første Gang ser
vedstaaende Fig. 1, antage, at ab er længere end
bc. Maaler han efter, opdager han, at de er lige
lange. Selv om han nu ikke længere lader sig
narre, vedbliver det Synsfænomen at bestaa,
der førte til det egentlige S., og ofte vedbliver
man faktisk at betegne Fænomenet som S.
Det afhænger af, hvad man betragter som
Virkelighed, hvad der kommer til at anses for
S. For den, der tror paa Aander, Gejster og
Guder, er Synsoplevelser af deslige ikke
principielt S.
For den, der vil gøre den fysiske
(»mekaniske«) Naturopfattelse gældende, er Farverne
ikke noget, der hører Virkeligheden (d. v. s.
den fysiske Virkelighed) til, og disse bliver da
— for en naturkyndig i uegentlig, og for en
ukyndig i egentlig Forstand — at betragte
som S.
Sædvanligvis er den Virkelighed, man tænker
paa, naar man taler om S., Dagliglivets, og ikke
den fysiske. Vi skal i det følgende nævne nogle
Eksempler paa S. i Forhold til Dagliglivets
Verden. Om dem alle gælder, at de tillige, hvis
man sætter dem i Forhold til den fysiske
Virkelighed, er S. Den omvendte Sætning: at det,
der sat i Forhold til den fysiske Virkelighed er
S., ogsaa er det sat i Forhold til Dagliglivets
Virkelighed, — gælder ikke.
En Ske, der staar i et fyldt Vandglas, ser ud,
som om den var bøjet ved Vandoverfladen.
Dette S. skyldes et rent fysisk Forhold, nemlig
Lysets Brydning. Enhver Spejling lader sig
betragte som et S., navnlig gælder det saadanne
Tilfælde, hvor Omstændighederne umuliggør
Oplevelse af selve den spejlende Flade. Det
kendte S. Fata Morgana kan saavel skyldes
Brydning som Spejling.
En Del S. har fysiologisk-psykologisk
Oprindelse. Fig. 1, der kaldes den
Müller-Lyerske Figur, er et Eksempel herpaa. Fig. 2
kaldes den forskudte Skakbrætfigur. Den sorte
Linie i Figurens Midte synes ikke at være parallel
med Figurens øvre og nedre Kant, hvilket den
dog faktisk er, hvad man kan overbevise sig
om ved at sigte ned ad Linien.
I Fig. 3, den Poggendorf’ske Figur, ser
de to Skraalinier ikke ud til at gaa i
hinandens Forlængelse, hvad de faktisk gør.
I det Zöllner’ske Mønster, Fig. 4, synes
de lange Skraalinier ikke parallelle.
De her gengivne Figurer hører til en Gruppe,
der ganske intetsigende benævnes
geometriskoptiske Illusioner. Alle perspektiviske Tegninger
kan, for saa vidt Perspektivet opleves
anskueligt, betragtes som S. Et Eksempel er den
Schröder’ske Trappe, Fig. 5, der
yderligere har den Ejendommelighed, at den er
perspektivisk flertydig; man kan enten se en Trappe
eller et overhængende Murstykke.
En Del S. vedrører Synsoplevelse af
Bevægelse. Sidder man i et Tog paa en Station, kan man
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
