Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synsbedrag - Synsfelt - Synsforretning - Synshøje - Synskhed - Synslinie - Synsmand - Synsnerve - Synsprøve - Synssvaghed - Synsvidde - Synsvinkel - Syntagma - Syntaks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tro, at det er ens eget Tog, der kører, medens
det faktisk er Nabotoget. Ved »levende Billeder«
giver en Række stillestaaende Billeder Indtryk
af Bevægelse (se Films og
Kinematografi).
Alle Tilfælde af Lys- og Farvekontrast kan
henregnes under S. Det samme gælder
Efterbilleder (s. d.), Synshallucinationer (se
Hallucination) og Synsillusioner (se Illusion).
De forskellige Tilfælde af S. hører, som det
fremgaar af det Ovenstaaende, hjemme paa
særdeles forskellige Omraader, og deres
Forklaring er derfor højst forskelligartet. I flere
Tilfælde af geometrisk-optiske Illusioner har man
endnu ingen Forklaring. En større Samling
Afbildninger af geometrisk-optiske Illusionsfigurer
findes i Wundt, »Die geometrisch-optischen
Täuschungen« (Abth. d. math.-phys. Kl. d.
Sächs. Ges. d. Wissensch.« 24, Nr II [Leipzig
1898] og i Ebbinghaus, »Grundzüge der
Psychologie«, Bd 2, 1.—3. Opl. ved E. Dürr,
§ 76 (Leipzig 1913).
Edg. R.
Synsfelt betegner det Rum, Øjet kan overse
samtidig. For det hvilende Øje, hvis Akse
stadig er rettet mod samme Punkt, begrænses S.
af de forreste Dele af Ansigtet; det omfatter i
vandret Retning c. 130° og i lodret Retning c.
110°. Ved den daglige Brug af Øjet, hvor det
hurtigt drejes i Øjehulen og stadig ser i forsk.
Retninger, er S. mindre end for det hvilende
Øje, kun 60—100° i vandret Retning; Aarsagen
hertil er, at Midtpunktet for S. for det
hvilende Øje ligger i Pupillens Centrum, medens det
for et Øje, der stadig er i Bevægelse, ligger
inde midt i Øjehulen. — Ved de optiske
Instrumenter er S. langt mindre end ved det blotte
Øje, som Regel kun nogle faa Grader (under
c. 8°). Dets Størrelse bestemmes hovedsagelig
ved, at Billedet i Instrumentet skal være skarpt
over hele S.; men de forsk. Linsefejl gør sig
mere og mere gældende, jo større Vinkel de
indfaldende Straaler danner med Instrumentets
Akse. Billedets Skarphed aftager derfor med
voksende Afstand fra Aksen, og der er derfor
altid i de optiske Instrumenter indsat en (ell.
flere) Blændere, der afgrænser den Del af
Billedet, som er tilstrækkelig skarp. S.
bestemmes da ved en Kegleflade, med Blænderen til
Grundflade og med Toppunkt i Objektivets
optiske Midtpunkt. Som alm. Regel gælder, at
jo større Instrumentets Forstørring er, desto
mindre er S.
A. W. M.
Synsforretning. Foruden det egl.
lovformelige Syn og Skøn, der foretages af Mænd,
udmeldte af Retten, og som bekræftes med Ed
inden Retten (se Syn og Skøn), forekommer
mange andre Arter af S. og da gerne i friere
Former. Formaalet vil altid være at sikre
Beviset for, hvorledes et vist Forhold er
beskaffent til et vist Tidspunkt (f. Eks. i hvilken
Tilstand en fast Ejendom er). Undertiden
foretages Forretningen ved to af Parterne valgte
Mænd, eventuelt med en Opmand (jfr, f. Eks.
Lov om Fæstevæsenet 19. Febr 1861 § 5 og Lov
om Fæste-, Leje- og Tjenestehusene Nr. 87 af 23.
Maj 1902 § 5), undertiden ved Mænd,
beskikkede af den Institution, der lader Forretningen
foretage, undertiden ved faste, kommunalt
beskikkede Synsmænd (Hegnsynsmænd,
Strandsynsmænd, Vandsynsmænd.
(E. T.). K. Hch.
Synshøje, se Hjerne S. 531.
Synskhed, se Clairvoyance.
Synslinie, den rette Linie fra Øjet til den
Genstand, Øjet ser paa. S. er altsaa det samme
som den forlængede Øjeakse.
(K. S. V.). A. W. M.
Synsmand, se Syn og Skøn.
Synsnerve, se Øje.
Synsprøve (Søv.) foretages saavel i
Handels- som i Orlogsmarinen af Befalingsmænd og
Menige af Dæksbesætningen. S. omfatter
saavel Synsstyrken som Farvesansen og foretages
efter særlige Regulativer, i hvilke de forskellige
Fordringer er optaget.
C. B-h.
Synssvaghed, se Svagsynethed.
Synsvidde (Søv.). Ved et Fyrs S. forstaas
den Afstand fra Fyret, i hvilken en Observator
ser Fyret i Horisonten. Den er afhængig af
Flammens Højde, af Observators Øjehøjde og
af Refraktionen. Se i øvrigt Fyrvæsen, S.
193.
C. B-h.
Synsvinkel kalder man Vinkelen mellem
Synslinierne fra Øjet til to Punkter, hvis
indbyrdes Afstand altsaa ses under denne S.
Maaler man S. med et Vinkelinstrument, og kender
man Afstandene til de to Punkter, kan man
ved Hjælp af en trigonometrisk Formel
beregne deres indbyrdes Afstand. Er omvendt en
Genstands Størrelse kendt, og maaler man den
S., hvorunder den ses, kan Afstanden beregnes.
Smlg. Afstandsmaalere.
(K. S. K.). A. W. M.
Syntagma (gr.), dels: en Samling Skrifter
af beslægtet Indhold, dels (navnlig i Nygræsk):
Statsforfatning, Konstitution.
H. H. R.
Syntaks (gr. σύνταξις, »Sammenstilling«), paa
Dansk i Reglen gengivet ved Ordføjningslære.
S. kaldes alm. den Del af den fuldstændige
Grammatik, der omhandler Ordenes
Forbindelse indbyrdes, deres Sammenføjning til
Sætninger og disses indbyrdes Forhold. Ordningen
og Omfanget af S. maa stille sig ret væsentlig
forsk. efter vedk. Sprogs hele Bygning. Ved
Siden af den beskrivende ell. deskriptive S.,
der længe har været eneraadende (kendte
Eksempler er Madvig’s Arbejder over Latin og
Græsk), har man i den senere Tid i stigende
Omfang anvendt den hist.-sammenlignende
Metode ogsaa paa S. Et Hovedværk i saa
Henseende er B. Delbrück, »Vergleichende Syntax
der indogermanischen Sprachen«, I—III
(Strasbourg 1893—1900); vigtig er ogsaa H. Paul,
»Prinzipien der Sprachgeschichte« (4. Oplag
Halle 1909), og for vort Sprog Hj. Falk og A.
Torp, »Dansk-norskens Syntaks i hist.
Fremstilling« (Oslo 1900) og Kr. Mikkelsen, »Dansk
Ordføjningslære« (Kbhvn 1911). Et mislykket
Forsøg paa en Bestemmelse af S.’s Stilling i
det grammatiske System og Leddeling er givet
i John Ries, »Was ist Syntax?« (Marburg 1891);
langt bedre er H. G. Wiwel, »Synspunkter
for dansk Sproglære« (Kbhvn 1901). En
Nyordning med Udgaaen fra Tanken i St f. fra
Formerne er forsøgt i F. Brunot, La Pensée et la
Langue (Paris 1922). En kritisk Fremstilling af
de syntaktiske Kategorier paa logisk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
