Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syntor - Synæresis - synæstetiske Fænomener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Syntor, et ukittet fotografisk Objektiv, hvis
to Halvdele hver bestaar af to Linser.
C. E. A.
Synæresis (gr.) kaldes i Grammatikken
Sammentrækning af to sammenstødende ens
Vokaler til en enkelt lang Lyd.
(P. K. T.). O. Jsp.
synæstetiske Fænomener er en Betegnelse
for det Forhold, at forskellige
Synsfænomener hos nogle Individer med en vis
Regelmæssighed ledsager Oplevelser af visse Emner, uden
at dette er sagligt begrundet i disse Emner.
(Undertiden — men som det synes yderst sjældent
— er de ledsagende Fænomener ikke hentede
fra Synet, men fra andre Sanseomraader. Lyde
kan f. Eks. fremkalde Smagsoplevelser). De s.
F. kaldes ogsaa Dobbelt- eller
Sekundærfornemmelser; hvor de ledsagende Fænomener
væsentlig er Farver, tales der om audition colorée
(farvet Hørelse), Kromatismer, Farvevisioner,
Fotismer, Pseudo-Kromæsthesi; hvor de
ledsagende Fænomener væsentlig er skematiske
Figurer, tales der om Diagrammer, Figurvisioner,
Talforme. For nogle Mennesker er Bogstaverne
(navnlig Vokalerne), Tonerne, Tallene, Ugedagene.
Maanederne etc. forbundne hver med sin
bestemte Farve. I et Ungdomsdigt af Georg
Brandes fortælles om saadanne Forbindelser for
hans Vedkommende og om deres Betydning for
ham ved Nydelsen af Digterværkerne. »Ja
Digteren er Maler; en Pensel er hans Pen, / hans
Farver er de brogede Vokaler. / . . . Men Den,
hvis Blik er sløvt og hvis Farvesans er kold, /
han ser ej Maleriets Farver flamme / . . . Han
hører Lyden A, men han skuer intet Rødt; / E
er ej hvidt for slige Sansers Raahed. / Det gule
I, der skinner som Guld for ham, er dødt; / han
føier ikke U’ets dybe Blaahed«. Der berettes
om en Violinist, at han ikke saa meget stemte
efter Gehør som efter om Tonen fremkaldte
den rette Farve. »Hvert Navn og Aarstal
repræsenterer for mig en vis kort Farveskale, der
hjælper mig til at erindre Navnet eller Tallet«,
hedder det i en Afhandling af afdøde Professor
A. Thomsen.
Hos det enkelte Individ synes Forbindelsen
mellem Emne og Farve konstant gennem
længere Tid; med Aarene bliver Fænomenerne ofte
blegere eller kommer til at spille en mindre
Rolle. De forskellige Individer har ikke
samme Farve knyttet til samme Emne; hvor
Bogstavet A er forbundet med Blaat for en, er det
forbundet med Brunt for en anden og Rødt for
en tredie. Den store Variation fra Individ til
Individ baade med Hensyn til, hvilke Emner,
der er forbundne med Farver, og med Hensyn
til de Farver, et bestemt Emne (et Bogstav, en
Ugedag) er forbundet med, er karakteristisk
for det hele Sagforhold. Ofte har flere
Medlemmer af samme Slægt s. F., men de
forskellige Slægtsmedlemmer har som Regel ikke
samme Farve knyttet til samme Emne.
Undertiden er Forbindelsen mellem Emne og
Farve kun en vis fælles Følelsestonc; mange vil
f. Eks. tiltræde, at der kan være en vis
Forbindelse mellem et Trompetskrald og den røde
Farve. Undertiden er Farven saa afbleget til
Stede, at det mere er som om den opleves end,
at den virkelig opleves; men i de mest
karakteristiske Tilfælde fremtræder Farven, der
melder sig ganske uvilkaarligt, med stor Styrke og
Livlighed. Det synes, som om der undertiden
opleves andre Slags Farver end dem, der — i
alle Tilfælde under sædvanlige Omstændigheder
— opleves ved Sansningen (gul-blaa Farver;
Farver, der paa een Gang er gule og røde uden
at være orange).
De Mennesker, der har disse Fænomener, er
som Regel Folk, der i det hele taget særlig godt
husker Farver, og paa hvis Følelsesliv Farver
gør et stærkt Indtryk. Antageligvis drejer
det sig ofte om Forbindelser, der er bleven
erhvervede i Barndommen og efterhaanden er
bleven vanemæssige og faste. Hos Professor A.
Thomsen er det maaske Farvenavnet, der har
gjort »S« til sort, og »X« er maaske bleven
spanskgrønt, fordi Giften »Spanskgrønt« har
spillet en stor Rolle i hans Barnefantasi, og
fordi det var en Remse, der endte med: »Du
er s. v. Svar fri som et lille spanskgrønt X.«
Den, der har disse Fænomener, kan føle sig
som anderledes — bedre eller ringere — end
andre; men som Regel vil han gaa ud fra, at de
er noget ganske naturligt og selvfølgeligt, som
der ikke er Spor af Grund til at omtale. Han
vil være ligesaa forbavset over, at andre har
dem paa anden Maade eller maaske slet ikke
har dem, som de, der ingen har eller maaske
har andre end han, er forbavset over hans.
Ganske tilsvarende gælder for de nedenfor
omtalte Diagrammer. Man har Tilfælde, hvor
Lærere har faaet daarlige Undervisningsresultater,
fordi de ved de Metoder, de har villet bibringe
Børnene, er gaaet ud fra, at Børnene raadede
over de samme Farvesynæstesier og
Diagrammer som de selv.
Undertiden er Farverne forbundne med en
karakteristisk Form. En Dame saa ved en
Obos Toner en hvid Pyramide, der blev
spidsere, jo skarpere Tonen var. Der findes Folk,
hos hvem Dele af eller hele Musikstykker
fremkalder pragtfulde og sære, farvemættede og af
fantastiske Former opbyggede Synsbilleder;
disse kan baade opleves som havende og ikke
havende en dybere Forbindelse med Musikken.
I nyere Tid har mange Okkultister (særligt
Teosoffer) i meget omfattende og indviklede
Systemer beskrevet Farvefænomener knyttede til
det menneskelige Legeme og til Tanker.
Okkullisterne anser disse Fænomener for at tilhøre
selve Emnerne, der skal kunne iagttages
samtidigt af flere, men man skal have særlige
Evner (være clairvoyant) for at iagttage dem.
Blandt andet hører herhen en Aura, en
Slags-Straalestof, der omgiver (eller rettere sagt siges
at omgive) hvert Menneske, og som er forskelligt
efter Vedkommendes Udvikling og øjeblikkelige
Frielses og øvrige Tilstand. Hos almindelige
Mennesker er Auraen en Alen, hos de mest
fuldkomne er den flere Mil stor; den kan
være saa straalende, at den skjuler selve
Legemet. Den clairvoyante kan paa Aura’en straks
se, om et andet Menneske er besjælet af
Stolthed, Ondskab, selvisk, religiøs Følelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
