Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrakus - Syr darja - Syre - Syreanhydrider - Syrefasthed, - Syregult - Syren - Syrer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. Dermed mistede S. rigtignok ogsaa sin
Magtstilling over de andre gr. Byer paa
Sicilien, men søgte dog senere efterhaanden at
vinde den tilbage. Men da S. i Forbund med
de doriske Stæder paa Sicilien vendte sig imod
de ioniske (navnlig chalkidiske) Stæder
sammesteds, blandede Athenerne sig i Striden. Efter
at i Aarene 427—24 atheniske Tropper havde
kæmpet paa Sicilien, gjorde Athenerne 415 deres
store Krigstog mod S. De begyndte at belejre
Byen, men kunde ikke tage den, tilmed da
Syrakusanerne fik Hjælp fra Sparta, og det
endte med et fuldstændigt Nederlag for den
atheniske Hær. Men snart truede fra
Karthagernes Side en ny Fare, idet flere af de
betydeligste Byer paa Sicilier faldt i deres Magt. Det
blev da S., som under Ledelse af den kraftige
Dionysios, der 405 opkastede sig til Tyran og
beholdt Magten lige til sin Død (367), kom til
at samle alle Grækere paa Sicilien til Modstand
mod Karthagerne. Efter langvarige Kampe
lykkedes det ham at sikre sig Herredømmet
over den østlige Del af Øen. Under hans
Regering tiltog ogsaa Byens Omfang yderligere,
idet endnu en Bydel, Epipolai, V. f. den ældre
By, inddroges inden for Fæstningsværkerne.
Ortygia blev nu næsten helt forvandlet til
Tyrannens Borg, hvor kun hans Tjenere og
Tilhængere fik Lov til at bo. Hans Søn og
Efterfølger Dionysios II begyndte først under
Paavirkning af Dion og Platon at slappe
Regeringens Tøjler, men slog snart ind paa Faderens
strenge Regeringssystem. Men da den
landsforviste Dion 357 landede paa Sicilien med
Understøttelse fra Athen, maatte Dionysios forlade
S., og Dion, som fik Magten, søgte at indføre
en lovordnet Regering, men kunde hverken
tilfredsstille Folket ell. Tyrannens Tilhængere.
Efter hans Drab (354) udbrød der heftige
Partistridigheder, hvorunder Dionysios igen fik
Magten i S. (346). Da nu ogsaa Karthagerne
benyttede sig af Lejligheden til paa ny at trænge
frem mod S., sendte Korinth, S.’s Moderstad,
en Hær under Ledelse af Timoleon til Hjælp
(344). Denne Mand fik Dionysios til at
nedlægge Regeringen og indføre en moderat
Forfatning i S., hvorefter han slog Karthagerne og
paa ny befriede hele det østlige Sicilien fra
Fremmedherredømmet. Men efter hans Død
opstod der igen Partistridigheder i S., som endte
med, at den kraftige og grusomme Agathokles
opkastede sig til Tyran (316). Han indførte,
støttet paa Pøbelen og Lejetropperne, et
Voldsherredømme i S., men indlagde sig samtidig
store Fortjenester ved med Kraft at optage
Kampen mod Karthagerne. Han antog senere
Kongetitelen. Efter hans Død (289) indtraadte
der baade i S. og overhovedet paa Sicilien en
Opløsningstilstand, som Kong Pyrrhos af
Epeiros forgæves søgte at raade Bod paa (278—76).
Bedre Held havde den syrakusanske Feltherre
Hieron, som 269 valgtes til Konge i S., hvor
han regerede lige til sin Død (215). Han søgte
under den første puniske Krig en Støtte hos
Romerne og opnaaede derved at sikre sig
Herredømmet over det østlige Sicilien. Under
ham blomstrede S. op paa ny, og Digtekunst
(Theokrit) og Videnskab (Archimedes) fandt
Pleje. Men efter Hieron’s Død fik det
karthagisk sindede Parti Overhaand, hvilket førte til,
at Romerne belejrede og indtog S. med Storm
(212). Byen blev plyndret og traadte fra nu af
i et Afhængighedsforhold til Rom. Den gl.
Glans vendte aldrig mere tilbage. Om S.’s
senere Historie se Siracusa.
H. H. R.
Syr darja, se Sir darja.
Syre, Rumex acetosa, alm. Syre, dyrkes i
flere forbedrede Varieteter med større Blade og
kraftigere Vækst; Rumex patientia, eng. Spinat,
bruges dels som Syre, dels til Blanding i
Spinat. De formeres begge alm. ved Deling og
omplantes hvert 3.-4. Aar. (Se Skræppe).
P. F.
Syreanhydrider dannes af Syrer ved
Fraspaltning af Vand. Af de uorganiske Syrer er
S. hyppigst identiske med Metalloidilter. Nogle
Syrer gaar yderst let over til Anhydrider
(s. d.), saaledes Kulsyre, H2CO3, og
Svovlsyrling, H2SO3, der bliver henholdsvis til Kuldioxyd,
CO2, og Svovldioxyd, SO2.
S. P.
Syrefasthed, Evne til at taale Syreangreb,
er en Egenskab, som kun faa Byggematerialer
er i Besiddelse af, f. Eks. klinkbrændte
Lervarer, Glas, Bitumen. Bl. Træsorterne har de
østaustralske Eucalyptusarter: Talgved,
Blackbutt og Moa Ord for S. som Følge af deres
Rigdom paa Fedt og Gummistoffer. Stoffer uden
S. kan beskyttes ved Imprægnering med
Parafin (bruges navnlig til Træ), Strygning med
Asfalt, Beklædning med Glas- ell. Lerfliser
samt paa flere Maader.
E. Su.
Syregult, se Naftolgult og
Solidgult.
Syren, se Syringa.
Syrer er Stoffer, der i vandig Opløsning kan
danne Brintioner. De stærke S. som Salt- og
Salpetersyre antages i vandig Opløsning at være
fuldstændig dissocieret (se Opløsningers Teori)
i Brintioner og Syrerestioner; at Ledningsevne
og osmotisk Tryk er mindre end svarende til
fuldstændig Dissociation, skyldes de elektriske
Kræfter mellem Ionerne. De ufuldstændigt
dissocierede S., hvortil de fleste organiske S. hører,
siges at være svage, og desto svagere, jo
mindre deres Dissociationskonstant er. Yderst
svage S. som Kulhydraterne regnes i
Almindelighed ikke for S. Brintionerne bevirker en sur
Smag og ændrer mange Farvestoffers, de
saakaldte Indikatorers, Farve; Lakmus og
Metylorange bliver røde, og Fenolftalein farveløst.
De Metaller, der afgiver deres negative
Elektroner lettere end Brint, vil med et mindre
korrekt Udtryk »opløses« i S. under
Brintudvikling, idet Metalatomets negative Elektron gaar
over paa Brintionerne, som saa bliver til Brint,
medens Metalatomet bliver til Metalion, der
sammen med Syrerestionen da kan danne Salt.
Man kan da nok sige, at Syrens Brint kan
erstattes af Metal, saaledes at der dannes et Salt.
De Brintatomer, der danner Ioner, kaldes
basiske eller ionogene, og efter disses Antal i
Molekylet regnes Syrens Basicitet. Saltsyre, HCl, er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
