Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrien - Syrin - Syringa - Syringomyeli
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste Besiddelse Akka gik tabt. Ved Aar 1260
hærgedes S. frygtelig af Mongolerne. Efter at det i
de følgende to Aarhundreder havde været
underlagt muhammedanske Herskere, bl. a.
ægyptiske Sultaner, blev S. 1516 indtaget af de
osmanniske Tyrkere. Napoleon’s Forsøg paa fra
Ægypten at indtage S. kronedes ikke med Held.
S. vedblev at staa under Sultanen. Undtagelse
danner alene Tidsrummet 1831—41, i hvilket
Ibrahim Pasha havde Magten i S., idet han
styrede Landet som Statholder for sin Fader
Mehemed Ali. Men europæiske Magtsprog og
engelske Landgangstropper nødte ham til 1841
at rømme S. og give det tilbage til Sultanen.
1860 var Damaskus og Libanon Skueplads for
grusomme Myrderier, ved hvilke 10—15000
indfødte Kristne mistede Livet. Men da de
europæiske Nationer, særlig Frankrig, tog sig af de
Kristne, og da Napoleon III 1860 sendte en fransk
Okkupationshær til S., opnaaede de Kristne i
S. noget mere taalelige Forhold, end de ellers
levede under i Osmannernes Rige. Verdenskrigen
ændrede S.’s politiske Forhold totalt. De
militære Begivenheder udviklede sig efter den
historiske Linie. Tysk-tyrkiske Tropper gjorde
gentagne Fremstød mod Suez-Kanalen, der
kontrolleredes af Englænderne i Ægypten (Januar
1915, Juli—August 1916); de strandede og
fulgtes af en allieret Modoffensiv, der førtes
igennem af Allenby paa den historiske Valplads ved
Gaza (Oktbr—Novbr 1917). Jerusalem besattes
11. Decbr. Offensiven fortsattes med
Gennembruddet paa Saron-Sletten (Septbr 1918);
Damaskus besattes af den allierede Emir Feisal
1. Oktbr. Tyrkiet afstod hele S. (Lausanne
1923). Palæstina organiseredes som selvstændig
Stat under britisk Mandat, der nu ogsaa
omfatter Emir Abdallah’s Transjordanien. I
Nordsyrien lod Araberen Feisal sig proklamere som
Konge i et konstitutionelt »syrisk« Rige med
Damaskus som Hovedstad, men fordreves af
franske Tropper (Juli 1920), og disse Egne
organiseredes som fire Stater under fransk
Mandat (se ovenfor). Nordgrænsen mod Tyrkiet er
fra Alexandrettebugten omtrent Øst til Tigris,
Sydgrænsen mod Palæstina fra Acre over
Gennesaret Sø mod NØ. til Eufrat. Mandatarerne
har hurtigt mødt hver sine Vanskeligheder.
Den britiske Administration stilledes over for
Følgerne af den Kolonisering med Jøder, som
var blevet et Hovedpunkt i britisk Politik her,
men var ildeset af Landets arabiske Befolkning.
Franskmændene maa lide under Følgerne af en
enkelt Højkommissærs svigtende Forstaaelse af
sin Stilling over for den indfødte Befolkning
(General Sarrail; Bombardement af Damaskus
18.—20. Oktbr 1925). Det franske
Højkommissariat ansaa det hurtigt for en væsentlig Opgave
at fremme Landets arkæologiske Undersøgelse,
og f. Eks. i Sidon og Byblos er der allerede
naaet fremragende Resultater. (Litt.:
»Folkenes Historie«, I; The Cambridge Ancient
History, I—III [Cambridge 1924 ff.]; H.
Lammens, La Syrie, Précis Historique [Beyrouth
1921]; H. Vincent, Canaan d’après
l’Exploration Récente [Paris 1914]; A. T. Clay, The
Empire of the Amorites [New Haven 1919]; G.
Contenau, La Civilisation Phénicienne
[Paris 1926]; A. Jirku, »Der Kampf um
Sürien—Palästina im orientalischen Altertum« [Leipzig
1926]; The Statesman’s Year-Book [1926]. Om
det nyeste arkæologiske Arbejde: Syria [Paris
1920 ff.]).
(V. S.). O. R.
Syrin (norsk), se Syringa.
Syringa L. (Syrén, Syrin, Sirén), Slægt
af Olietræfamilien, Buske, ofte store, med hele,
sjældnere fjerdelte, glatte og langstilkede
Blade og duftende Blomster i store Toppe.
Bægeret og den violette, røde ell. sjældnere hvide
Krone er oftest 4-delt; der findes 2
Støvdragere med korte Traade og en i Kronrøret skjult
Griffel. Den aflange Kapsel er læderagtig og
indeholder sammentrykte Frø. 10 Arter, i
Østasien, Orienten og i Europa. S. vulgaris L.
(Alm. Syren) har hjemme i Ungarn, den
nordlige Del af Balkan-Halvøen og i Orienten;
den er en stor og fyldig Busk med
ægdannede Blade og store, purpurviolette Blomster
i mangeblomstrede Stande. Den dyrkes ligesom
flere andre Arter som Prydbusk i Haver og
findes i flere Varieteter (se ndf.). Det haarde
og flammende Ved benyttes til Drejearbejder.
A. M.
S. chinensis Willd., der er en Bastard
mellem S. vulgaris og S. persica, har store
Blomsterstande med mindre og mere purpurviolette
Blomster end S. vulgaris. S. Emodi Wall.,
Himalaja, lyspurpurviolette, langrørede Blomster
og paa Undersiden hvidlige Blade. S. persica
L., Persien, Kaukasus, lavere Busk end de
andre S. med smallere og mindre Blade,
lyspurpurviolette Blomster i store
Blomsterstande. Af S. vulgaris dyrkes en stor Mængde
Varieteter, dels med større og stærkere farvede
Blomster end Stamformen, dels med hvide ell.
fyldte Blomster. S.-Arterne formeres ved Frø,
der indslaas i fugtigt Sand om Vinteren og
udsaas om Foraaret, ell. ved Rodskud; S.
persica tillige ved Aflægning, og Varieteterne ved
Okulation ell. Podning paa vedk. Hovedart, og
paa Grundstammer, tiltrukne af Frø, da man
derved sikrer sig mod for stærk
Rodskudsdannelse. I Handelsgartnerier bruges S. alm. til
Drivning, og de kan derved haves i Blomst
fra Jul til Foraaret.
(L. H.). P. F.
Syringomyeli (af syrinx, en Fløjte; myelon,
Marv) er en Lidelse af Rygmarven, ved
hvilken der, af ukendt Aarsag, danner sig aflange
Hulheder inde i Midten af denne, navnlig i
dens Halsparti. Disse Hulheder er omgivet af
det saakaldte Gliavæv. S. viser sig ved, at der
kommer langsomt fremadskridende Stivhed af
Benene, Skævhed af Ryggen og Muskelsvind
tillige med Lammelse af Hænderne og
Følelsesløshed af disse. Følelsesløsheden gælder
navnlig Smerte- og Temperaturpaavirkninger.
Ved en særlig Type af Sygdommen (Morvans
Sygdom) kommer der Hævelse af Hænderne og
de bliver blaalige og kølige. Ved en anden
Form (syringobulbi), hvor Huledannelsen
strækker sig op i den forlængede Marv, kan der
komme Lammelser af Læbernes, Tungens og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
