Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syringomyeli - Syrinx - Syrinx - syriske Kirke - Syriske Nødder - syrisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svælgets Muskler. Behandlingen af S. bestaar
i Røntgenbestraaling af Rygmarven paa det
Sted, hvor Huledannelsen har udviklet sig.
Endvidere kan Massage hjælpe paa
Lammelserne.
K. H. K.
Syrinx (gr.) kaldes en arkadisk Najade,
Datter af Flodguden Ladon. Hun hørte efter
Sagnet til Pan’s Omgivelser; men da han fattede
Kærlighed til hende, flygtede hun for ham til
Floden og forvandledes til Rør. Som
Efterligning af den Lyd, der fremkom ved Vindens
Susen i Rørene, opfandt da Pan den Fløjte,
som siden bar S.’s Navn. — I Virkeligheden
er det omvendt; Pansfløjten er personificeret i
S. og Sagnet senere dannet.
H. A. K.
Syrinx, »Pansfløjten«, en Rørfløjte, dannet
af et Antal tynde Rør, mest 7, af ulige Længde,
anbragte paa een Række ved Siden af
hinanden, med alle Mundingerne i samme Højde;
de nedre Ender dannede saaledes en skraa
Linie. Rørene forbandtes ved et Par
Tværbaand, hvortil de fæstedes ved Voks (Afb., se
Pan, S. 810). Det er et primitivt, gammelt
Musikinstrument, der nævnes saa tidligt som i
de homeriske Kvad og hos Hesiodos, og som
hos Hyrderne meget længe vedblev at være i
Brug. Som dens Opfinder nævnes Apollon eller
Hermes, oftest dog Pan, efter hvem den i
Almindelighed benævnes. Ogsaa Silen ell. Marsyas
sættes i Forbindelse med dens Opfindelse ell.
Udvikling til brugbart Musikinstrument.
Hyrderne lavede den oftest selv. Til at frembringe
vellydende Melodier paa S. hørte megen
Kyndighed.
H. A. K.
syriske Kirke. Til de syrisktalende Lande
kom Evangeliet tidligt. Edessa og Nisibis blev
Centrer for Mission, og Evangeliet bredte sig
i 3. og 4. Aarh. til Mesopotamien, Babylonien
og Persien, ja den s. K. gik langt videre mod
Ø., helt over i Mellemasien og i Indien, hvor
Indskrifter vidner om gamle Menigheder. Bl.
Førerne i den s. K. maa nævnes Tatian,
Afrahat, Afrem Syrer og Jakob Burdeaja. Der
blomstrede en Rigdom af Salmer og kristelige Digte
frem. Dogmatisk stivnede Kirken derimod
tidlig. Den blev staaende ved Udviklingen indtil
Kirkemødet i Efesus 431 og vilde ikke godkende
Kirkemødet i Kalkedon 451. Læren blev
monofysitisk. Dog maa bemærkes, at
Nestorianerkirken, der stod som Monofysitternes skarpe
Modsætning, ogsaa benyttede det syr. Sprog,
men Udtrykket s. K. anvendes sædvanlig kun
om Monofysitterne. Deres Kirkesprog er stadig
Syrisk, men Befolkningens Talesprog er
Arabisk. Araberne gjorde sig nemlig efter
Muhammed’s Død til Herrer over Syrien og
Mesopotamien. Den s. K. har været udsat for
mange og svære Forfølgelser gennem
Aarhundrederne, og i vore Dage er nogle Syrere
unerede med Rom og andre gaaet over til den
gr.-kat. Kirke, medens atter andre er vundne
for Protestantismen. De gamle syr. Skrifter og
Liturgier har stor Betydning til Forstaaelse
af den ældste Kristenhed efter Aposteltiden.
A. Th. J.
Syriske Nødder, se Pistacia.
syrisk Litteratur. Den paa det syriske
Sprog affattede Litteratur tilhører Tiden fra
2. til 14. Aarh. og er, med ganske faa
Undtagelser fra den ældste Tid, kristelig. Derved
adskiller den sig fra de andre østaramæiske
Litteraturer, dels de mandæiske Skrifter, dels den
babylonske Talmud, der ligesom den opstod i
Eufrat-Tigris-Omraadet. Omvendt er den der
ved i Indhold beslægtet med en Gruppe af den
vestaramæiske Litteratur, den kristelig
palæstinensiske, af hvilken der findes opbevaret
Brudstykker af oversatte Bibeltekster fra
omkring 7. Aarhundrede og Fragmenter af
Prædikener, Helgenlegender og liturgisk Poesi
samt et i Ægypten anvendt Ritual til den
aarlige Velsignelse af Nilen. S. L. er imidlertid
langt mere omfattende og giver et fyldigt
Billede af Aandslivet i den orientalske
Kristendom, dels i den ældre Tid, da Kristendommen
kæmpede med Gnosticismen, dels i den Periode
da den østlige Kristenhed rystedes af de
dogmatiske Kampe angaaende Kristi Natur, og de
store Sektdannelser udformedes (c. 430—c. 700),
dels under det muhammedanske Herredømme,
da de syriske Kristne først var Muslimernes
Læremestre, men siden kom til at repræsentere
et lille Mindretal. Endnu i 12.—13. Aarh.
oplevede s. L. en stærk Opblomstring, men døde
kort efter hen, idet det arabiske Sprog vandt
Overhaand, saa at de Kristne ogsaa benyttede
det baade som Omgangssprog og i Litteraturen.
De sidste syriske Forfattere skrev baade paa
Syrisk og Arabisk. Paa de Steder, hvor Sproget
har holdt sig som folkelige Dialekter, har man
i nyere Tid forsøgt at benytte disse til at skabe
en ny-syrisk Litteratur.
Den s. L.’s Centrum var Edessa, hvis Konge
Abgar IX c. 200 antog Kristendommen. Hertil
sluttede sig Byer som Nisibis, Hierapolis og
helt mod V. Antiokia, samtidig med at den
østaramæiske Kristendom bredte sig mod Øst
ind i det persiske Rige, ikke blot mod Øst til
til Urmiasøen, men ogsaa Sydraa, og den
sendte endog Missionærer til Indien og
Centralasien. Dens Hovedomraade strækker sig
omkring Eufrats og Tigris’ øvre Løb; det dannede
Grænselandet mellem det romerske og det
persiske Rige og var i den ældre Tid præget af
Hellenismen og de gnostiske Retninger, der
herskede baade i Persien og i Vesten. Fra denne
Tid stammer et Dokument, der er optaget i
Edessas Krønike (6. Aarh.), og som skildrer en
Oversvømmelse i Edessa Aar 201 med Kong
Abgar’s Forordninger i den Anledning;
endvidere et Brev fra en Stoiker, Mârä fra
Samosata, til Sønnen Serapion, hvori bl. a.
Jesus omtales som Jødernes vise Konge ved
Siden af Sokrates og Pythagoras. Den syriske
Achiqar-Roman, som den findes i senere
Affattelse, viser Spor af sin førkristelige Skikkelse.
De gnostiske Retninger havde en meget
betydelig Repræsentant i Bardaisân (d. 222), som
en Tid stod Kong Abgar nær. Han skrev en
Del Prosaværker, et om Skæbnen, om Lys og
Mørke, det bevægelige og faste, om
Stjernekonjunkturer, endvidere Armeniens Historie, et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
