- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
928

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - syrisk Sprog - Syrjæner - Syrjænsk - Syrlin - Syrmien - Syrnium - Syro-Kaldaisk - Syros

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Syreren Bar Ali’s Leksikon er udgivet af G.
Hoffmann (1884), Bar Bahlul’s af R. Duval (1901).
De nysyriske Dialekter er behandlet af Nöldeke
(1868), Socin (1882), ogsaa sammen med Prym
(»Der neu-aramäische Dialect des Tûr-Abdîn«
1881), R. Duval (1883), Maclean (1895), Ed.
Sachau (1895).
J. P.

Syrjæner, et finsk-ugrisk Folk, der bor over
en stor Strækning af det nordøstlige Rusland,
navnlig ved Floderne Vytschegda, Mesen og
Petschora, i den østlige Del af de tidligere
Guv. Archangelsk og Vologda og det nordlige
af Guv. Perm (samt lidt af Vjatka), hvor de
særlig kaldes Permier; men dette er blot
en Underafdeling af S., og det permiske Sprog
blot en Dialekt af Syrjænsk. Trods det store
Omraade, hvorover de er udbredt, udgør de
ikke mere end c. 250000, der væsentlig lever
af Handel og Rensdyravl, paa Grund af
Naturforholdene kun i ringere Grad af
Agerdyrkning og Kvægavl. Tidligere har
de sikkert været baade talrigere og
endnu mere udbredte, saavel mod Vest,
indtil Dvina, som mod Syd, langs Kama, som
de nu næppe berører, medens de alle endnu
paa deres Sprog kalder sig Komy-mort ɔ:
Kama-Folk. S. er et ret intelligent Folk, der
meget tidlig har været i Besiddelse af en vis
Kultur og staaet i livlig Handelsforbindelse
med Østen, navnlig Persien, hvorom rige Fund
af Oldsager vidner. I de russ. Krøniker
omtales de ofte under Navnet Perm’, formelt
som det synes, men sikkert ikke etnografisk det
samme som Bjarmer (s. d.). I 2. Halvdel
af 14. Aarh. virkede S.’s Apostel, den hellige
Stefan, med stor Iver for at udbrede
Kristendommen paa Folkets Sprog og opfandt for
Syrjænsk et eget Alfabet, som endnu foreligger
i enkelte Optegnelser af religiøs Art, men
ellers i saadanne efterhaanden afløstes af det
russ. Alfabet. Af alle finsk-ugriske Sprog er,
mærkeligt nok, Syrjænsk næst efter Ungarsk
det, der saaledes kan opvise de ældste
Sprogmindesmærker. Vigtige Arbejder om S. og
deres Sprog haves af Sjögrén, Castrén,
Savvaitov, Rogov (begge paa Russisk),
Wiedemann (»Syrjänisch-deutsches
Wörterbuch« [Petrograd 1880] og »Gramm. d. syrj.
Sprache« [smst. 1884]), Genetz, Y.
Wichmann
, I. N. Smirnov og andre.
Vilh. Th.

Syrjænsk, se Syrjæner og
finsk-ugriske Sprog.

Syrlin [’zi.rli.n. zi.r’li.n ?]. tysk (schwabisk)
Billedskærer- og Snedkerfamilie i Ulm. 1) Jörg
den Æ.
(d. 1491) var en Snedker, der udførte
Rammeværk og ornamentale Dele af Altertavler,
men efterhaanden svang sig op til at blive
Billedskærer (Billedsnider) og Billedhugger. Til hans
første Værker hører en Bedepult fra 1458 og
et udskaaret Skab fra 1465. Berømmelse har
han vundet ved de prægtige og pragtfulde
Korstole i Ulms Münster (1469—74), der er
udgaaet fra hans Værksted, og hvis mange
skaarne Figurer er udført med en ung og frisk
Naturalisme: Brystbilleder af hedenske
Skikkelser, Patriarker, Profeter, Apostle, Helgener
og (rimeligvis) Portrætfigurer af Mesteren selv
(den berømte levende Skikkelse) og hans
Hustru. Han udførte endvidere den gotiske
pyramideformede Brønd (Fischkasten) i Sten
(1482) for Torvet i Ulm. S.’s Portrætplastik
synes paavirket af den burgundiske Billedhugger
Nic. Lerch. 2) Jörg den Y., ovenn.’s Søn,
f. 1455, var ogsaa en meget dygtig
Haandværker og Billedskærer. Hans Værksted skyldes
Korstolene i Blaubeuren (c. 1493) og Korstole
i andre Kirker, Lydhimlen i Ulms Münster,
vistnok Tegningen til Ulms Højalter og selve
Højalteret (hvoraf nu kun nogle Figurer findes
bevaret andetsteds) i Ochsenhausen m. v. I
øvrigt hersker der adskillig Uenighed om,
hvilke andre Værker (ogsaa de nysnævnte fra
Ochsenhausen) der med Rette bør tilskrives
de to S.’er, hvad nedenstaaende Litteratur viser.
(Litt.: J. Grill, »J. S. d. Ä. und seine
Schule« [Strasbourg 1910]; J. Baum, »Ulmer
Kunst« [Stuttgart 1911]).
A. Hk.

Syrmien, slav. Srěm, ung. Szerém,
jugoslavisk Dept, tidligere ung. Komitat, udgør den
østlige Del af den saakaldte syrmiske
Halvø
mellem Donau og Sava og grænser
mod V. til Dept Osijek, mod N. til Bačka,
mod Ø. til Belgrad og mod Syd til Valjevo,
Todrinska og Tuzla. Arealet er 6866 km2 med
(1920) 407025 Indb., 59 pr km2. Terrainet er
mod Ø. og Syd lavt og for en stor Del sumpet,
men i den nordlige Del højt, idet her et
Bjergdrag, Fruška Gora (546 m), strækker sig fra
V.—Ø. langs Donaus Sydbred. Jordbunden er
frugtbar og gennemgaaende veldyrket.
Foruden Hvede avles Majs, Vin og Træfrugt, og
der drives en betydelig Kvægavl samt Silke-
og Biavl. Befolkningen, der i religiøs
Henseende dels er græsk-ortodoks, dels
romersk-katolsk, bestaar foruden af Serbo-Kroater af
Tyskere, Ungarer, Slovaker samt Ruthener.
Departementets Hovedstad er Vukovár. Navnet
S. skriver sig fra Oldtidsbyen Sirmium, der
laa ved Sava i Nærheden af Mitrovitz. I
Middelalderen opstod Hertugdømmet S., der
først hørte under Ungarn og senere under
Tyrkiet. Da Tyrkerne 1688 var fordrevne, gav
Kejser Leopold I S. i Len til den ital. Familie
Odescalchi. Senere kom det til Familien
Albani. Det nuv. Dept er kun den østlige Del af
Hertugdømmet. Serberne rykkede under
Verdenskrigen ind i S. i 1914, men blev allerede
Septbr s. A. uddrevet efter heftige Kampe.
(H. P. S.). N. H. J.

Syrnium, se Ugler.

Syro-Kaldaisk har siden Hieronymus’ Dage
været en alm. anvendt Benævnelse paa det
Sprog, i hvilket nogle Stykker af det gl. Test.,
nemlig af Daniel og Esra, er affattede, og
som man nu gerne kalder Bibelsk-Aramaisk.
Benævnelsen er ikke heldig, da Kaldæerne ikke
talte dette Sprog, der tværtimod hørte
hjemme i Palæstina, ikke i Babylonien. Man
betegner langt bedre dette Sprog som
Vest-Aramaisk. De gamle Kaldæer i Babylonien har
rimeligvis opr. talt Babylonsk, og da dette
Sprog efterhaanden fortrængtes, har de
vistnok talt Øst-Aramaisk.
(V. S.).

Syros, tidligere kaldt Syra, Ø i den græske
Øgruppe Kykladerne, ligger 73 km ØSØ. f. det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:04:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/22/0950.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free