- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXII: Spekulation—Søøre /
929

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syros - Syrphidæ - Syrrhaptes - Syrterne - Syrupus Rhei - Syrus, Publilius - Sysilke - Sysmä - Sysram - Syssel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærmeste Punkt af den gr. Halvø og er 81
km2 stor med c. 35000 Indb., der næsten alle
er romersk-katolske; men af dette Tal lever
18000 i Hovedstaden Nea Syros ell.
Hermupolis (s. d.). S. er en Klippeø med stærkt
indskaaret Kyst og et Kulminationspunkt paa
441 m. Øen er væsentlig bygget op af
Glimmerskifer samt graat og hvidt Marmor, og
Jordbunden er selv i Dale og Kystsletter stenet
og ufrugtbar, saa S.’s Høst af Byg, Vin, Figen
og Honning ikke engang formaar at dække
Forbruget. Befolkningen, der foruden i
Hermupolis er koncentreret i Købstaden Ano
Syros samt i 7 Landsbyer, lever væsentligst af
Skibsfart og Handel. S. spillede ingen Rolle i
Oldtiden. Den antikke By Syros laa paa
samme Sted som den nuv. Hermupolis. I
Middelalderen forlod Beboerne denne Plads og
byggede den 3 km fra Havet liggende Bjergstad,
der nu kaldes Ano Syros ell. gammel Syros,
og som længe var Centrum for Kykladernes
rom.-kat. Beboere. Under Frihedskrigen fandt
Flygtninge fra Chios, Psara og andre
hjemsøgte Egne her et Fristed og grundede senere
Hermupolis. Sammen med Mykonos og
Smaaøerne Giura, Megali- og Mikra-Delos danner S.
Eparkiet S. af Nomos Kykladerne.
(H. P. S.). N. H. J.

Syrphidæ [-’fl.-], Syrphus, se
Blomsterfluer.

Syrrhaptes [-’rap-], se Steppehøns.

Syrterne, den »store« og den »lille« S.,
Navnet paa to Bugter fra Middelhavet paa Afrikas
Nordside. Den »store S.«, ogsaa kaldet
Sydra-Bugten ell. Dschûnel-Kebrit, er den
østligste cg ligger mellem Barkas Plateau og
Tripolis; den har for største Delen en
betydelig Dybde, indtil 1800 m, og den vigtigste Havn
er Benghasi. Den »lille S.« ell. Bugten
ved Gabes
ligger NV. f. ovenn. paa
Østkysten af Tunis mellem Øen Djerbah og
Kerkenah-Øerne; dens Dybde er i Gennemsnit kun
60 m, og de vigtigste Havne er Gabes og Sfax.
Bugten er fuld af Sandbanker, der sammen med
forholdsvis stærk Ebbe og Flod gør Sejladsen
besværlig. Kysterne af begge Bugterne er
næsten overalt tørre, ørken- ell. steppeagtige, og
Oplandet har kun ringe Bet.; Skibsfarten paa
dem er derfor kun ringe. Undertiden benyttes
Navnet S. ogsaa om Farvandet mellem de to
Bugter, altsaa hele Indbugtningen af
Middelhavet fra Tunis til Barka.
C. A.

Syrupus Rhei, se Rabarbersaft.

Syrus, Publilius, rom. Digter, levede paa
Cæsar’s Tid. Han var opr. en Slave fra
Syrien, men blev frigivet p. Gr. a. sit Vid. Han
forfattede Mimer, som opførtes under stort
Bifald i Italiens Byer, indtil Cæsar kaldte ham
til Rom. Han var en af de betydeligste rom.
Mimedigtere. Særligt Bifald høstede han p.
Gr. a. de mange Sentenser, der fandtes i hans
Mimer, og af hvilke der blev foranstaltet spec.
Samlinger. Der haves endnu en saadan af ret
betydeligt Omfang; den er udgivet af Meyer
(Leipzig 1880), overs. af Suhm (Kbhvn 1750)
og Løvstad (Oslo 1894).
H. H. R.

Sysilke, se Garn, S. 439.

Sysmä, konsistorielt Pastorat i St Michels
(Mikkelin) Län, Finland, ved Päijanne Sø. S. er
et af Finlands ældste Sogne og tidligere af stor
Udstrækning. 691 km2, (1921) 8321 Indb.
M. H-n.

Sysram, se Syzran.

Syssel, der egentlig betyder Gerning,
Forretning og dernæst betroet Hverv, Bestilling,
var i Middelalderen Navnet paa en i Jylland
forekommende verdslig Inddeling af Landet.
Der fandtes i alt 14 S., nemlig 11 i
Nørrejylland og 3 i Sønderjylland; dog faldt Grænsen
mellem de to Grupper af S. ikke helt sammen
med Grænsen mellem Kongeriget og
Hertugdømmet. De nørrejydske S. var ifølge Kong
Valdemars Jordebog Vændlesysæl (Vendsyssel),
Thyuthesysæl (Thy), Salingsysæl (Salling, Mors
og Fjends Herred), Himbersysæl (Himmerland
ɔ: Landet mellem Limfjorden og
Mariagerfjord), Omungærsysæl (Ommersyssel, mellem
Mariager- og Randersfjord og vestpaa til paa den
anden Side Viborg), Abosysæl (Aabosyssel, Syd
og Øst for Randersfjord, Gudenaa og
Silkeborgsøerne), Lofræthsysæl (Løversyssel, nærmest
Syd og Vest for Aabosyssel fra Vejle Fjord til
Egnen Syd for Viborg), Jalyngsysæl
(Jellingsyssel, Nørvang og Tørild Herreder NV. for Vejle),
Almundesysæl (Almindsyssel, fra Vejlefjord til
Koldingfjord), Harthesysæl (Harsyssel,
Vestjylland fra Limfjorden til Skjernaa),
Warwithsysæl (Vardesyssel, fra Skjernaa til Kongeaaen).
De sønderjydske S., der i Modsætning til de
nørrejydske alle strakte sig tværs over
Halvøen, var Barwithsysæl (mod Øst fra
Koldingfjord til Genner Bugt, mod Vest fra Kongeaaen
til Ribe Aa), Ellæmsysæl (Ellumsyssel, mod Øst
fra Genner Bugt til Flensborgfjord, mod Vest
fra Ribe Aa til Søholm Aa) og Istathesysæl
(Istedsyssel, Syd for Ellumsyssel). Uden for
Sysselinddelingen stod dog i Sønderjylland
Nordfrisland med Undtagelse af de tre saakaldte
Geestherreder (Kjær Herred og Nørre- og
Søndergøs Herred), altsaa de frisiske Udlande.
Grænserne for de enkelte S. skar aldrig
Herredsgrænserne, idet hvert S. omfattede flere
hele Herreder, og da Herredsinddelingen er
meget gammel, kan man derfor vistnok gaa ud
fra, at Syslerne er dannede paa Grundlag af
den og altsaa tilhører en senere Tid. Allerede
af denne Grund er det usandsynligt, at den
ældre Opfattelse har Ret, der vilde lade S. være
en direkte Fortsættelse af Oldtidens Smaariger,
en Opfattelse, der ikke nødvendiggøres ved, at
man i enkelte Sysselnavne genfinder Navne paa
gamle Folkestammer (saaledes vist i hvert Fald
Kimbrernes Navn i Himmersyssel), og der er
ogsaa andre Omstændigheder, der snarere
peger i Retning af Vikingetiden som den Tid, da
Sysselinddelingen er opstaaet. Man har saaledes
gjort opmærksom paa, at S. betyder det
samme som det engelske shire, der kan tænkes
at have dannet Forbilledet for det. Dog har
man ogsaa tænkt paa et svensk Forbillede og
villet henføre S. til den svenske Kongeæt, som
i Begyndelsen af 10. Aarh. havde grundlagt et
Rige med Sæde i Hedeby, men nogen
Omstændighed, som specielt taler herfor, lader sig dog
ikke anføre. Derimod kan der af flere Grunde
næppe være Tvivl om, at Sysselinddelingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:02 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/22/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free