Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syvaarskrigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Selv saa Frederik II dog en
Redningsmulighed i en energisk, angrebsvis Optræden
skiftevis rettet mod de forskellige, spredte
Modstandere.
Østerrig var Hovedfjenden, og i April stod
113500 Preussere langs Grænsen lige over for
østerr. Hære, der tilsammen havde en lgn.
Styrke, begge Parter fordelte over den
betydelige Front af 250 km, Østerrigerne alt for
trygge, idet de ikke troede, at Frederik II vovede
at gaa angrebsvis til Værks. Frederik II netop
opsat paa at angribe. Ogsaa hans Generaler
tilraadede at rykke ind i Böhmen — for at
erobre de østerr. Magasiner; men Frederik II
havde større Maal for Øje, for ham var det
selve de østerr. Hære, det gjaldt, Ødelæggelsen
af Fjendens Magtmidler i aabent Slag. Det
stod for Datiden som en ny Form for
Krigsførelse, i afgjort Modstrid til og langt
voldsommere end den, der havde været brugt i
tidligere Krige, f. Eks. i den spanske
Arvefølgekrig, og som navnlig de østerrigske Generaler
ansaa for den rette.
Den 15. Apr. begyndte Indrykningen i
Böhmen. Kongens March gik over Eger mod
Prag, hvor Østerrigerne efterhaanden fik
samlet 61000 Mand af deres spredte Tropper. 6.
Maj angreb Frederik II denne Hær, der førtes
af Karl af Lothringen, og vandt en stor Sejr.
Østerrigerne trak sig ind i det stærkt
befæstede Prag, der derefter blev indesluttet og
bombarderet, dog uden større Resultat.
Imidlertid rykkede en østerr. Hær paa 54000
Mand under Daun de i Prag indesluttede
Østerrigere til Hjælp. Frederik II drog denne
Undsætningshær i Møde, angreb den 12. Juli
ved Kolin, men led et meget stort Nederlag.
Følgerne var alvorlige: Belejringen af Prag
maatte hæves, Böhmen rømmes. Men
Østerrigernes lidet energiske Forfølgelse og hele
sendrægtige Krigsførelse reddede Frederik II.
Det lykkedes ham at faa sin Hær
reorganiseret, og i Aug. Maaned rykkede han atter frem.
Østerrigerne var imidlertid overlegne og
indtog en stærk Stilling ved Zittau; Frederik II
vovede ikke at angribe dem, og det kom ikke
til Slag her.
Men andre Farer truede Preussen. En stor
fransk Hær var gaaet over Rhinen og rykket
frem til Weser, i det nordøstlige Preussen
trængte Russerne frem, i Pommern samlede en
svensk Hær sig, og i Thüringen stod der en af
Franskmænd og tyske Rigstropper sammensat
Hær under Soubise. Mod denne sidste
besluttede Frederik II at vende sig. 25. Aug. brød han
op fra Lausitz og rykkede ind i Thüringen.
11. Septbr naaede han Naumburg ved Saale,
stærkt opsat paa at faa en Afgørelse med
Soubise. Men denne var — trods stor
Overlegenhed i Tal — lige saa ivrig efter at undgaa
Slag. Operationerne trak i Langdrag, og
imidlertid truede Østerrigerne Berlin, der endog en
Tid lang blev besat af dem, men atter befriet.
Septbr og hele Oktbr gik, før endelig Mangel
paa Brød og Furage tvang Soubise til at søge
Slag, den udsugede Egn kunde ikke mere
ernære hans Tropper. Med 41000 Mand rykkede
Soubise (5. Novbr) mod Frederik II’s 22000,
men midt under Angrebsbevægelsen overfaldt
Frederik II hans Marchkolonner ved Rossbach.
Slaget varede kun et Par Timer og førte til
en glimrende Sejr for Preusserne, der kun
mistede 550 Døde og Saarede, medens
Fjendens Tab var over 10000.
Følgen af Sejren var betydelig, ikke mindst
den moralske. Hannoveranerne, som allerede
havde opgivet Preussens Sag, greb atter til
Vaaben. Russerne, som den 30. August havde
vundet et Slag ved Gross-Jägersdorf i
Østpreussen, udnyttede ikke denne Sejr. Frederik
II kunde sende Tropper fra Østpreussen til
Pommern og fordrive Svenskerne herfra.
Mindre gunstig var Stillingen over for
Østerrigerne, der var trængt ind i Schlesien.
Hertugen af Bevern med 28000 Mand Preussere
opererede her mod den langt overlegne østerr.
Hær, der førtes af Karl af Lothringen og Daun.
Disse opererede ganske vist med en
Forsigtighed, der var meget overdreven, men i
Længden kunde Schlesien dog ikke hævdes. 13.
Novbr overgav Fæstningen Schweidnitz sig til
Østerrigerne. 22. Novbr kom det til Slag ved
Breslau mellem Østerrigerne og Hertugen af
Bevern; Slaget blev ikke nogen afgørende Sejr
for nogen af Parterne, men et Par Dage efter
maatte Breslau overgive sig til Østerrigerne.
Men Frederik II var nu under Fremrykning.
Ogsaa de østerr. Generaler havde bestemt sig
til at angribe, men overraskede ved Frederik
II’s hurtige Fremrykning blev de betænkelige,
tøvede paany og tog Stilling ved Leuthen. Her
blev de angrebne af Frederik II, der
overraskende kastede sig over den østerr. Hærs
venstre Fløj og vandt en stor Sejr (5. Decbr
1757). Den østerr. Hær maatte rømme
Schlesien. Liegnitz og Breslau overgav sig, og med
Undtagelse af Schweidnitz var Schlesien atter i
Frederik II’s Besiddelse.
I Foraaret 1758 stod Frederik II med 84000
Mand i Schlesien og 22000 Mand i Sachsen.
Den østerr. Hovedhær under Daun stod ved
Königgrätz. 16. April erobrede Frederik II
Schweidnitz, derefter forsøgte han at
overrumple Olmütz, hvilket dog mislykkedes.
Imidlertid havde Russerne, som allerede Jan. 1758
var rykket ind i Østpreussen, fortsat deres
Fremrykning, havde tvunget en preuss. Hær paa
22000 Mand under Dohna tilbage bag Oder og
truede Küstrin. Frederik II maatte nu vende
sig mod Russerne; han efterlod 40000 Mand
ved Landshut for at holde Østerrigerne i Skak,
drog selv af Sted med 14000 Mand, forenede sig
med Dohna og slog Russerne i det blodige Slag
ved Zorndorff, 26.-27. Aug. Derefter ilede han
til Sachsen. Her var Daun trængt ind med
80000 Mand og stod nu i en befæstet Stilling
ved Stolpen, som Frederik II ikke vovede at
angribe; han foretog en Manøvre mod Daun’s
Forbindelseslinier, men blev overrasket af
Fjenden og led et betydeligt Nederlag ved
Hochkirch (14. Oktbr). I Vesttyskland havde
Hertugen af Brunsvig imidlertid ikke uden
Held opereret mod Franskmændene, han slog
disse ved Krefeld, men maatte dog, da en
anden fransk Hær under Soubise rykkede fra Main
ind i Hessen, trække sig tilbage til Weser.
Soubise fulgte ikke efter og gik i
Vinterkvarter ved Main.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
