Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Szinyei-Merse - Szolnok - Szolnok-Doboka - Szombathely - Szujski, Józef - Szydloviec - Szymanowski, Karol - Szymanski, Adam - Sæbe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Kærlighedspar«, arbejdede i München 1872 sammen
med Böcklin, udførte »Idyl«, »Mit Atelier«,
»Badehus« og det store Courbet’ske »Majfest«
(1872), der gjorde Opsigt og satte Skæl i ung.
Malerkunst (1901 i München belønnet med den
store Guldmedaille). Publikum stod imidlertid
længe uforstaaende over for hans stærke og
rige Farvekunst og virkede længe hemmende
paa hans Produktion. Først da Pleinairismen
havde sejret over hele Linien, kom den fulde
Anerkendelse. Den koloristiske Kraft, der var
hans Kunsts Særkende, blev i de senere Aar
afdæmpet ved en stærkere (og haardere)
Formgivning. Som Direktør ved Kunstakademiet i
Budapest i en Aarrække fik han bestemmende
Indflydelse paa yngre ung. Malerkuld. Bl. hans
Værker nævnes »Oculi«, »Bækken«, »Sneen
smelter«, de to »Mark med Valmuer« og
»Morgen« i Budapests Slot (almenkendte ved
Gengivelser) og mange Portrætter, saaledes
Selvportrættet i Uffizi (Firenze). Inden sin Død var
han i Kunstens Verden blevet en Berømthed;
i Rom fik han 1911 den store 10000 Lire-Pris;
efter hans Død rejstes et Mindesmærke for
ham i hans Fødeby (Komitatet Sáros), og et
Selskab med hans Navn oprettedes til Støtte
for ung. Malerkunst. (Litt: »P. Merse v. S.
Ein Vorläufer d. Pleinairmalerei« [Leipzig
1911]).
A. Hk.
Szolnok [’solnok], By i Ungarn, 100 km N.
f. Szegedin ved Zagyvas Udmunding i Theiss’
højre Bred, Hovedstad i Komitatet
Jász-Nagykun-S., (1920) 32539 Indb. Undergymnasium,
store Oplag af Salt. Knudepunkt for den
østerrig-ungarske og den ungarske Statsbane,
Handel med Frugt og Træ. S., der tidligere var
stærkt befæstet, tilhørte Tyrkerne fra 1552 til
1685.
(Joh. F.). N. H. J.
Szolnok-Doboka [’solnok-’dobokå], Dept
(Judet) i rum. Landskab Transsylvanien. 4786
km2 med (1910) 251936 Indb., hvoraf 75 %
Rumæner og 21 % Ungarer. S. er temmelig
frugtbart, mod Nord bjergrigt og vandet of
Store og Lille Szamos. S.-D. er rigt paa Salt
og Jern. Det gennemskæres af Szamosdalbanen.
Hovedstaden er Deés.
(Joh. F.). N. H. J.
Szombathely [’sombåthæj], tysk
Steinamanger, By i det vestlige Ungarn,
Hovedstad i Komitatet Vasar, ligger nær den østerr.
Grænse. (1920) 34299 Indb. Byen, der har en
smuk Katedral, er Sæde for en rom.-kat.
Biskop og har et teol. Seminarium og et
Gymnasium. S., Oldtidens Sabaria, var øvre
Tannomiens Hovedstad. Septimus Severus
udraabtes til Kejser her 193.
(Joh. F.). N. H. J.
Szujski [∫ujski], Józef, polsk Historiker
og Forf., f. 1835, d. 1883, blev efter jur. og
filos. Studier ved Krakovs Univ. 1869 Prof. i
polsk Historie der. S. arbejdede sig som hist.
Prof. efterhaanden frem til et mere kritisk
Blik paa Polens hist. Udvikling og til klarere
Opfattelse af, hvorledes de indre politiske
Misforhold havde forvoldt Polens Undergang, end
hans Forgængere havde haft, og blev derved
en af de mest fremragende inden for den
saakaldte Krakov-Skole i polsk
Litteraturforskning. Efter tidligere at have offentliggjort dels
et mere i gammel Stil holdt Arbejde om
Polens Historie i 4 Bd (1862—66), dels en Del
Specialundersøgelser, fremsatte han
Resultaterne af sine egne og andres mere kritiske
Forskninger i et 1880 udg. gedigent, men
langtrukkent, Kompendium. Samtidig var S. i øvrigt
virksom som skønlitterær Forf.; han skrev
poetiske Fortællinger (f. Eks. »Obrona
Czestochowy« (»Czestochowas Forsvar«), Noveller og
først og fremmest en Række Dramaer (f. Eks.
»Jerzy Ossolinsti«, »Kopernik«, »Swieze«
»Władysław IV’s Død«), hvis dram. Fortjenester
dog i høj Grad forringes af politisk Didaktik
og tør hist. Vederhæftighed.
A. K.
Szydloviec [∫y’dlåvjæts], Schidlovetz,
By i polsk Wojevodi Kielce, ligger 32 km ØNØ.
f. Konskie. (1921) 7232 Indb., hvoriblandt
Hovedparten er Jøder. I Nærheden findes
Jerngruber, og S. driver Handel med
Landbrugsprodukter.
(H. P. S.). N. H. J.
Szymanowski [∫yma’nåfski], Karol, polsk
Komponist, født 1882 i Ukraine, Elev af
Noskowski, begyndte som Klaverkomponist (i
Chopin’s Aand): Preludier, Etuder,
Variationer, Sonater; senere fulgte Sange,
Kammermusik, et Par Symfonier samt Operaen
»Hagith« (i Rich. Strauss’ Stil); i sine
seneste Værker slutter S. sig til den
yderliggaaende moderne, »atonale« Retning (3. Symfoni
med Solo og Kor, Violinkoncert, Kantater,
Sange m. m.). S. benævnes den »betydeligste
nulevende polske Komponist« og skattes i sit
Hjemland navnlig som Polyfoniker og
Instrumentator. Enkelte Værker er opført uden for
Polen (den 2. Symfoni i Kbhvn’s Tivoli, uden
at have vakt saa stor Opsigt).
W. B.
Szymanski [∫y’manski], Adam, polsk
Forfatter, f. 1852, d. 1916, blev efter Studier ved
Warszawas Univ. 1879 forvist til Sibirien for
politiske Konspirationer; Opholdet her (indtil
1885) gav ham Materialet til en Række
Skildringer af de Forvistes Liv, paa en gribende
Maade gengivende deres Hjemve og prægede
af varm Medfølelse med den menneskelige
Lidelse; Skildringerne samledes i 2 Bd, »Szkice«
(1886, 1891), som er udkomne i flere Oplag og
oversat til mange Sprog. S. forfattede ogsaa en
Del Afhandlinger i sibirisk Etnografi.
A. K.
Sæbe, Betegnelse for Metalsaltene af de fede
Syrer (se Fedtstoffer) og af Harpikssyrer
(se Harpikssæber), benyttes i daglig
Tale, naar intet særligt tilføjes, altid som
Betegnelse for de i Vand opløselige Alkalisalte
af fede Syrer, som faas ved Indvirkning af
Kali ell. Natron paa forsk. Fedtstoffer, saasom
Talg, Palmekerneolie, Kokosfedt, Bomolie,
Rapsolie o. m. a. fede Olier samt al Slags
Affaldsfedt fra Slagterier, Destruktionsanstalter,
Spildevandsledninger etc. Efter som man til
Sønderdeling af Fedtstofferne anvender Opløsninger af
Kali ell. Natron, faar den færdige S. en
væsentlig forsk. Karakter, idet Natronsæberne er
temmelig haarde og bliver endnu haardere ved
Henliggen i Luften, medens Kalisæberne er
bløde og holder sig bløde. I øvrigt inddeles
Natronsæberne ell. de haarde Sæber i
Kernesæber, der kun bestaar af fedtsurt Natron og
Vand, og Limsæber, der tillige indeholder det
fra Fedtstofferne stammende Glycerin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
