Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæbe - Sæbebark - Sæbefernis - Sæbelim - Sæbemaling - Sæbeplaster - Sæbespiritus - Sæbesten - Sæbesyderi - Sæbetræ - Sæbeurt - Sæby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalisæberne er altid Limsæber. Kernesæber
fremstilles ved Kogning af det smeltede Fedt
med Natronlud, hvorved dannes den saakaldte
Sæbelim, der indkoges yderligere, og man
tilsætter derpaa saa meget alm. Salt, at dette
med Vandet danner en koncentreret
Saltopløsning, i hvilken Natronsæben er uopløselig.
Denne vil derfor udskille sig og svømme op,
medens Glycerin, Salte og mulig overskydende
Natronlud bliver i den saakaldte Underlud.
Derefter følger Klarkogningen under
Tilsætning af noget Vand, indtil S. bliver jævn og
fri for Skum. Jo mindre Salt man tilsætter,
des mere Vand optager S. under
Klarkogningen, og man kalder sædvanlig S., som paa
denne Maade er bragt til at optage en større
Mængde Vand, sleben S. Kernesæben bliver
derefter øst over i Forme, i hvilke den stivner.
Ved Fremstilling af bedre Toiletsæber
anvendes renere Fedtstoffer, idet man først
fremstiller de saakaldte Grundsæber, som
skæres til Spaaner, tørres noget, æltes sammen
med Farve og Parfume og presses i
Staalforme, saakaldte pilerede S. Simplere
Toiletsæber parfumeres og farves ved Udrøring
med Tilsætningerne i Formene. Limsæber
er stivnet Sæbelim, der ikke ved Udsaltning
er befriede for Underluden. Til haarde
Limsæber benyttes Kokosfedt med ell. uden
Tilsætning af andre Fedtstoffer, og Fremstillingen
sker ved direkte Udrøring af det smeltede
Fedt med stærk Natronlud, hvorved yderligere
Opvarmning er unødvendig. Saadan S. kan
optage meget betydelige Mængder Vand og forsk.
Salte uden at blive bløde og kaldes efter en
saadan Tilsætning fyldt S. Megen S.
fremstilles i de senere Aar af Fedtsyrer
(fremstillede ved Spaltning af Fedtstoffer i Fedtsyrer
og Glycerin), der forsæbes med Kalium- eller
Natriumkarbonat. Af særlige Sorter haarde S.
kan nævnes transparent S., der faas ved
Tilsætning af Alkohol til de alm. haarde
S., oftest Kokossæbe. Saadan S. faar ogsaa ofte
en Tilsætning af Glycerin.
Pimpstenssæbe, Sand- ell. Marmorsæbe er alm.
Toiletsæbe med Tilsætning af fint pulveriseret
Pimpsten e. l., der skal forøge dens rensende
Virkning. I samme Øjemed tilsættes undertiden
Oksegalde, Terpentinolie o. a. Skumsæbe,
der kan svømme paa Vand, faas ved, at man
opløser S. i ganske lidt Vand og pisker den til
Skum, som man derefter lader stivne i Kulden.
Medicinsk S., Sapo medicatus, faas ved
Forsæbning af Olivenolie, med ell. uden
Tilsætning af Svinefedt, med Natronlud,
Udsaltning, Udpresning og Udvaskning, hvorefter S.
skrabes, tørres og pulveriseres. Den anvendes
indvendig som afførende Middel mest i Form
af Stikpiller ell. Klyster, samt blandet med
Kridt og æterisk Olie som Tandpulver. Blød
S., Smøresæbe, er Kalilimsæber,
fremstillede af Olier, undertiden med Tilsætning af
mindre Mængder fast Fedt, Palmefedt og
Kokosfedt. Efter Kogningen øses S. direkte over
i de Fustager, paa hvilke den forsendes. Den
alm. bløde S. er brun, medens den i Handelen
gaaende grønne S. er brun S., der er farvet
med en Smule Indigo. De bløde S. indeholder
altid frit Alkali, tillige oftest Vandglas, der
ogsaa ligesom Harpikssæber, Potaske, Soda,
Stivelse, Sukker, Mineralolier og uorganiske
Fyldstoffer benyttes til Forfalskning af
andre S.
S. benyttes foruden som Toiletsæbe og til
alm. Vask ogsaa i stor Mængde i
Tekstilindustrien, idet man benytter sig af dens Evne til
at bringe Fedtstoffer og Mineralolier i
Emulsion, og idet Fedtet paa denne Maade løsnes
fra Huden ell. Tøjet, fjernes ogsaa Smudset.
Ved Brugen virker S. emulgerende paa
tilstedeværende Fedt, saa at dette tillige med det
dertil hæftende Snavs opslemmes i Vandet og
fjernes med dette. Dersom Vandet er meget
haardt, ɔ: indeholder mange Kalcium- og
Magniumsalte, vil disse omsætte sig med S.,
saaledes at der udskilles fedtsurt Kalcium eller
Magnium som et uopløseligt Bundfald, der ikke
virker rensende. Toiletsæber bør ikke indeholde
frit Alkali, der angriber Overhuden meget
stærkt, men de bør paa den anden Side ikke
indeholde mere end et Spor af uforsæbet Fedt,
da dette ellers ved Opbevaring kan blive harskt
og derefter ligeledes angribe Huden.
K. M.
Sæbebark, d. s. s. Kvillajabark (s. d.).
Sæbefernis, se Sæbemaling.
Sæbelim, se Sæbe.
Sæbemaling, der ofte bruges til Stakitter
og andet ru Træværk i det Fri, som ikke
ønskes tjæret, adskiller sig fra Oliemaling ved,
at Farven ikke er udrørt i Linoliefernis, men
i Sæbefernis. Denne fremstilles ved at opløse
1 kg grøn Sæbe i 5 l Vand og tilsætte 1/4 l
Sikkativ. S. er langt billigere end Oliemaling
og ret holdbar; dog anbefales det at bruge
Oliefarve til den tredie og sidste
Overstrygning.
E. Su.
Sæbeplaster (Emplástrum saponatum)
tilberedes ved at sammensmelte 77 Dele
Blyplaster, 12 Dele gult Voks, 9 Dele medicinsk
Sæbe, 1 Del Kamfer og 1 Del Olivenolie. S.
benyttes af Almuen som fordelende Middel ved
forsk. Svulster.
(A. B.). E. K.
Sæbespiritus (Spiritus saponis
camphoratus) er en klar, lysegul spirituøs Opløsning af
Sæbe, Kamfer og æteriske Olier. Paa
Apotekerne fremstilles den ved at forsæbe
Olivenolie med spirituøs Kalihydrat og derefter
tilsætte de andre Stoffer, men den kan ogsaa
fremstilles ved at opløse ren, hvid Sæbe (20
Dele) i fortyndet Vinaand (100 Dele) og til
denne Opløsning sætte Kamfer (3 Dele),
Rosmarinolie (1 Del) og Timianolie (1 Del).
Tilberedt paa denne Maade holder S. sig dog
ikke altid klar i længere Tid. S. benyttes til
Vaskning af Hovedbunden og til Indgnidning
ved Kontusioner, reumatiske Smerter og
lignende.
(A. B.). E. K.
Sæbesten, se Montmorillonit og
Saponit.
Sæbesyderi, se Sæbe.
Sæbetræ, se Quillaja og Sapindus.
Sæbeurt, se Saponaria.
Sæby, Købstad i det nordlige Nørrejylland,
Vendsyssel, Hjørring Amt, Dronninglund
Herred, ligger under 57° 20,0′ n. Br. og 2° 2,9′
v. L. f. Kbhvn (regnet for Kirken) ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
